søndag den 20. juli 2014

Om at google sig selv.

Alle gør det, men ingen vil være ved det. Eller ... det forestiller jeg mig i det mindste.

Der er meninger både for og imod, men jeg kan egentlig ikke se hvorfor man ikke skulle gøre det.
Altså som forfatter er det jo nærmest en nødvendighed. Det er den eneste måde man kan finde ud af om man har fået anmeldelser, for det er jo ikke sådan at man får besked om dem, når de kommer.
Så jo, når jeg har noget ude, så googler jeg mig selv.

Men også som "helt almindeligt menneske" er det da også meget rart at google sig selv, for eventuelle arbejdsgivere gør det med garanti. Vi gør det da også på mit civile job, når vi har ansøgninger inde, for man kan faktisk finde forbavsende meget om folk. Især hvis de hedder noget specielt.

Så jeg forstår egentlig ikke hvorfor man overhovedet fraråder det.

Nåh, det jeg egentlig bare ville sige ... Jeg har lige googlet mig selv, og der var ingen nye anmeldelser i dag, men i går på Facebook fik jeg følgende læservurdering, som jeg er superglad for:

  • Har lige afsluttet Anika Eibes "Freaks" og vil varmt anbefale den til alle, der har mave til maleriske beskrivelser på grænsen til det klamme . Det er en fantastisk fængslende historie om hvor grusomme vi mennesker kan være overfor alt og alle, der ikke er som de fleste. Det er en historie om venskab, kærlighed og arrogante ambitioner. Helt sikkert en bog, jeg skal læse igen på et senere tidspunkt :): "

Så sejt! :-)


6 kommentarer:

  1. If you want to know ... Google! ;)

    Tillykke med den fine anmeldelse. Den er god!

    SvarSlet
  2. Google er gud.

    Og også et tillykke fra mig. ;o)

    SvarSlet
  3. Tak Pernille. Ja, den er super fin. Jeg går stadig med et mentalt skjold, for der må komme en dårlig på et tidspunkt, men hey ... indtil videre er jeg bare lalleglad. ;-)

    SvarSlet
  4. Fnis. Google er i hvert fald meget tæt på at være det. c,")
    Tak!

    SvarSlet
  5. Fnis. Jeg har faktisk været på et kursus der hed "Google er ikke gud". Det handlede om søgemaskiner.

    Meeeen så må Google være tæt på at være en halvgud, ikke? ;o)

    SvarSlet
  6. Hahaa ... Men det er da tæt på. Især for os dødelige, der ikke har samme informationssøgningsmuligheder som visse andre. c,")

    SvarSlet