Det må være på sin plads at introducere Fie ...

For ikke så længe siden, fik jeg mig en stor glædelig overraskelse.

Fie-bogen var kommet på, under Tellerups kommende udgivelser og derfor allerede nu at finde på hjemmesider som Saxo og Arnold Busck. Yeaj! :-)

Også selvom den officielle udgivelsesdato er den 10. februar 2017, som der er længe til. Men løse rygter vil vide at hvis vi er virkelig, virkelig heldige, så når trykkeriet at presse den igennem, og hvis det sker er der en lille bitte mikroskopisk chance for at den kan komme med på Bogforum om 3 uger.

Hvor jeg i øvrigt er at finde på Tellerups stand både fredag og lørdag. Fredag er jeg sat på programmet til at signere klokken 10, men ser I mig, så kom endelig hen og prik mig på skulderen. :-)

Fie var en hård én at skrive. Jeg har ikke selv personlige erfaringer med selvskaderi, og de historier jeg læste og folk jeg talte med, gjorde mig ondt helt ind i hjertekulen. Puha ...
Disse ulykkelige børn, der har så mange smerter indeni, at de kun kan få luft ved at skære i sig selv, og jeg græd faktisk flere gange under skrivningen. Ja, selv under redigeringen.

Er det ikke fjollet? Det er jo mig selv der har skrevet historien, og jeg ved at hvad der sker, men jeg gjorde det alligevel. :-)

Jeg har forresten også fået opdateret hjemmesiden, hvor I kan læse "Historien bag Fie", lige som I kan læse "Historien bag Marie" og de andre bøger jeg har skrevet.

OG fået den added på Goodreads, så I allerede nu kan tilføje den til jeres læselister. Damn, jeg har sgu egentlig været produktiv. :-)

Bøgerne (Er du okay, Marie? og Er du okay, Fie?) er en del af en serie, som kan læses uafhængigt af hinanden. De foregår på samme skole, i dette tilfælde endda i samme klasse, og Fie har haft en rolle i Marie-bogen, samt at skam også Marie dukker op i Fies historie. Ligesom Matthias (som jeg vender tilbage til), også er med i de to foregående.

Nogen vil måske mene at det er kikset at de hedder det samme, bortset fra navnet, og det skyldes slet ikke, at jeg er virkelig, virkelig, VIRKELIG dårlig til at finde på fede titler, men fordi det giver en god sammenhæng, synes jeg.

Og fordi ... vi bør være bedre til at spørge hinanden om vi rent faktisk ER okay. Fordi tit skjuler vi vores problemer bag facader, og man ved faktisk ikke hvad ens omgivelser døjer med af problemer.
Hele serien består netop i at man ikke ved alt om de personer man ser, og at der altid er skjulte dyb.

Med hensyn til Matthias-bogen (som jo formentlig kommer til at hedde: Er du okay, Matthias?) er jeg ved at nærme mig enden på første udkast. Han har godt nok været længe undervejs.
Det skyldes ikke at jeg ikke har hygget mig med Matthias, eller at han ikke har været interessant at skrive om, men fordi jeg har været ramt af en stresset hjerne.
Jeg forsøger virkelig at kombinere et krævende arbejde, men når hjernen kværner, kvæler det det kreative.

(Fnis, bemærkede I lige DEN sætning? kræver, kværner, kvæler? Jeg har mindst én betalæser som ville få rødt udslæt, bare ved synet af dette) ;-)

Her efter sommerferien har det dog hjulpet og jeg har fået skrevet en del, så jeg håber snart at kunne råbe et højt halleluja for første udkast. :-)

Men først ... Bogforum! Et støjende gedemarked, som er både vidunderligt, fantastisk og ufatteligt udmattende, fordi man som introvert person bliver totalt bombarderet af indtryk.
Alligevel vil jeg ikke undvære det for noget i verden. :-)

Ses vi?

Fantasyfestival 2016

Åååh, hvor er jeg træt. 
På den gode måde!

Jeg har netop tilbragt 2 dage i selskab med en hel masse fantastiske mennesker. Der er blevet snakket om bøger, skriverier, forfattere, tegneserier, marketing, promovering, orker, ugler, katte, hunde, giraffer, edderkopper og buttplugs.
Og alt muligt andet, som jeg slet ikke kan komme på.

I løbet af to dage får man snakket og grinet så meget at man er helt tom i hjernen når man vender tilbage og man er udmattet helt ind til marven (i hvert fald for et introvert menneske som jeg), men jeg elsker det, og jeg ville ikke undvære det for noget i verden.

Esbjerg havde valgt at gentage deres success med fantasyfestivallen sidste år (som de havde lagt i foråret), men i år havde de valgt at lægge den i september.
Det er der sikkert gode grunde til, men jeg ville nu have ønsket at de havde beholdt den i foråret, for nu bliver alting klumpet noget sammen med hhv. Esbjerg, Herlufsholm og Bellacentret.
Til gengæld var de svineheldige med vejret, og det er jo ikke sikkert de havde været det, hvis det havde ligget i marts.
Især søndag skinnede solen fra en strålende skyfri blå himmel og der var god mulighed for at se på standene udenfor, der indeholdt alt fra en smedje, til et ugleri, til en pandekagebod og meget mere. Rollespillerne gik til den og der var udklædte mennesker overalt.
Det er virkelig godt til at sætte stemningen.

Og indenfor var bøgerne. Masser af dem, og masser af forfattere, der kunne stille sig op på Speakers Corner og tale om deres værker og foredrag hist og her.

Det var nu ikke så meget vi nået at høre. Som sædvanlig var mine rejsefæller og partners in crime: Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg.
Carina og Pernille skulle holde foredrag om deres fælles projekt; Dragernes konge, som de skriver i fællesskab. Eller det vil sige ... de har netop udgivet Bind 1 og Bind 1. Hver deres roman som foregår sideløbende, og hvor deres personer i slutningen vil støde på hinanden og fortsætte deres færd. Bind 2 er de i fuld gang med at skrive sammen.

Det og deres efterfølgende signering var egentlig de eneste faste planer vi havde i denne omgang, så det meste af tiden tullede vi rundt og snakkede med en masse mennesker. Mine medrejsende har mange fantastiske fans, som vil have deres bøger signeret, så det går der jo en rum tid med, og det er sjældent vi bare kan gå fra a til b uden at have talt med en masse mennesker.

Vi havde fået lov til at overnatte hos Pernille, der bor i nærheden og ... ja, hvordan skal jeg sige det ... meget af samtalen kom vist til at handle om de nyanskaffede katte. ;-)
Men vi fik vist også talt om en hulens masse andre ting, og som altid var det superskønt at se tøserne igen.

I år fik jeg faktisk taget nogle billeder, så lad os se om jeg kan billeddokumentere noget af festivallen. Tag jer ikke af, hvis der er nogen rystede, "Ol'e Shatterhand" her har det lidt svært med kameraet. ;-)

Øverste billede er i øvrigt taget af den altid skønne Ruben Greis, der prøver at se "gangsta'" ud, mens jeg vist bare griner fjoget. Fotogen bliver jeg aldrig. ;-)

Forresten ... lige inden vi kørte, blev vi shanghajet af Tellerups youtubere, Anne og Line, som ville lave et humoristisk indslag med os. Jeg var træt og tanketom og ville egentlig bare gerne hjem, så da jeg foran kameraet blev bedt om at sige hvem jeg var og hvad jeg havde skrevet, sagde jeg:
"Hej, jeg har skrevet Anika Eibe og hedder Marie ..." Hvorefter jeg vifter med arme og ben og beder dem om at cutte det væk. Jeg myrder dem, hvis det bliver lagt op. ;-)

Nåh, nedenfor lidt stemningsbilleder fra messen:

Her er forfatter Ruben Greis ved at blive halshugget af Tellerups udsendte medarbejder. En ork står klar til at gøre arbejdet færdigt.

Og således ser det så ud, når en forfatter mister hovedet. Det er en grum skæbne, hvis man ikke præsterer. ;-)

Tellerups youtubere, Anne og Line samt Liv (Tellerups SoMe redaktør) vil nok også gøre livet usikkert for forfatterne til fremtidige messer. Her har de fået lokket Pernille med til en ædekonkurrence, hvor de hver skulle spise en hel roulade.

Orken vandt overlegent. Jeg håber han overlevede bagefter. ;-)

Carina Evytt og Pernille Eybye holdt også foredrag om deres fælles bogprojekt: "Dragernes Konge". Her læser Pernille op fra sin bog "Heksejægerens Bytte"

Og her læser Carina Evytt op fra sin "Gøglerkongens Sværd"

Vi hørte også flere foredrag på Speakers Corner, blandet andet Haidi Wigger Klaris og Katja Berger. Vi ville også have været til Boris Hansens fantasy quiz, men der var så propfyldt at vi ikke engang kunne komme ind. 

Dårlige billeder er der i øvrigt masser af. Her en halv selfie, hvor jeg forsøger at indfange Louise Haiberg. Hun forsøger altid at overbevise os om at hun kun tager billeder af katte, men nu kan jeg da modbevise det. 

Her er Louise Haiberg i fuld gang med at signere bøger.

Nogle gange skal man også bare slappe af med en vand eller en øl. :-)

Forfatter Louise Haiberg i gang med at halshugge forfatter Ruben Greis. Hun ser ud til at nyde det lige rigeligt, ikke? Be afraid, Ruben. Be very afraid!

Årets spændende høst fra Fantasyfestivalen. Alle bøger er signerede til min efterhånden ret store samling (jeg skal have en større bogreol):

Jette Kjær Pedersen: Lygtemandens datter

Boris Hansen: Vejen til Pantheon

Katja L Berger: De 7 Synder

Emil Blichfeldt + Søren Tim Nordbo: Thor + Loke

Pernille Eybye: Heksejægerens bytte - Dragernes Konge

Carina Evytt: Gøglerkongens Sværd - Dragernes Konge

Marie, Fie, Matthias og alle de andre ...

Hvor ER Gordon Ramsey når man har brug for ham?
Er det bare fordi jeg ikke laver mad, at han ikke står klar til at sparke mig hårdt og længe bagi?
Han ville ellers nok have et par kommentarer til overs for både min dovenskab og min ikke altid vellykkede madlavning.

Okay, måske kunne jeg også bare lade være med at læse mens jeg laver mad. Det kunne være det kunne forbedre det. ;-)

Nåh, det var slet ikke det jeg ville tale om. Jo, delvist. Jeg har været doven. Jeg har holdt ferie, og jeg har kun kigget sporadisk på Matthias, der virkelig har voldt mig kvaler. Mere om det lige om lidt.

Er du okay, Marie?, som udkom her i juni, handlede om mobning, og den har fået rigtig mange positive og dejlige anmeldelser. Der er selvfølgelig også kritik, som der jo skal være på alle bøger, såsom at nogen synes den sluttede for brat eller at den havde for mange explicitte sexscener. Andre kommentarer kan jeg kun more mig over, fx har jeg set en bruger på et medie sige: "Fin, men klam". Det ved jeg så næsten ikke hvad det indebærer, men det i sig selv er jo skægt. :-)

Er du okay, Fie? er stadig i støbeskeen. Jeg har netop i dag modtaget 2. omgang manuspleje på den. Jeg har også set forsiden til den (den er SÅ flot og passer SÅ godt til Marie-bogen), og jeg må nok hellere snart se at komme i gang med bagsideteksten.
Den handler om præstationsangst og cutting. Et emne der desværre stadig er aktuelt. Tænk at vi stadig lader vores unge mennesker rende rundt med så meget smerte indeni sig.

Og så er der ... Matthias ... Han er godt nok noget af et problembarn. Han har en vigtig historie at fortælle, og en god en af slagsen også, hvis jeg selv skal sige det. Det kan være at det er fordi han er en mandlig hovedperson at det har gjort det lidt sværere (jeg har ellers haft mandlige hovedpersoner før), eller fordi emnet også ligger lidt langt væk for mig, men der har manglet noget i bogen.
Men så skete der faktisk 2 ting i sidste uge ... 1) jeg hørte noget musik, der pludselig fik sat tingene lidt i perspektiv og jeg fandt ud af at jeg manglede noget i bogen 2) min altid skønne og idérige kollega M kom med et godt forslag, som faktisk vil fungere rigtig godt.
Så DET skal afprøves. 
Det kan ikke nytte noget at stikke hovedet i busken, især ikke fordi jeg har mange andre ideer der trænger sig på og gerne vil skrives. Og ikke bare i den socialrealistiske genre.

Til sidst men ikke mindst kan jeg da lige fortælle at Fyens Stifttidende har meldt sig og gerne vil lave et forfatterportræt af mig. Som hun sagde, har de ikke talt med mig siden 2007, så det var vist på tide at få lavet et nyt. :-)
Det sker så i starten af september, så det er jeg jo spændt på. 

Nåh, på med arbejdstøjet og i gang.

Hvad gør I for at komme i gang, når I er en smule ugidelige? :-)

Manuspleje færdig!

Sådan! Jeg gjorde det!

Måske var kampen lige knap så hård som Frodos her ved siden af, men jeg kan godt lide at overdrive. Just a tad ... ;-)

Manuspleje eller "pleje af manuskript" er en del af den langvarige proces det er at få en bog på gaden.

Først skal den jo selvklart skrives, og redigeres, og så skal der skrives lidt mere, og så skal der nusses om den, og der skal skrives lidt mere, og så lidt mere redigering og og og .... Jeg tror I forstår hvad jeg meningen. :-)
Det er hvad vi forfattere gør, inden vi sender manuskriptet ind til et forlag. Og netop derfor er der også en del forfattere der mener at deres manuskripter er 100% færdige og geniale, når de bliver sendt af sted.

Så sker der det, at der kommer en redaktør ind over, gennemgår manuskriptet med en tættekam og finder alle de steder hvor der kunne have været nusset liiiidt mere, hvor man godt kunne have været liiidt mere præcis, og hvor man har lavet sætninger, der bare simpelthen ikke giver mening.

Jeg kender forfattere, der har meget svært ved den proces, for som nævnt ovenfor, teksten kan jo ikke blive bedre, vel? 
Men åhjo den kan. Den kan blive meget bedre.

Jeg er fuld af næsegrus beundring for redaktører, må jeg tilstå, også selv om jeg bander dem væk med jævne mellemrum. ;-) De er fantastiske til at skære ind til benet og lade teksten stå tilbage, meget mere klar og skinnende og smuk, end jeg selv kunne gøre det.
Og hver gang jeg prøver det, er jeg meget imponeret.

Når man får et manuskript tilbage fyldt med kommentarer, understregninger og sletninger kan det godt være uoverskueligt, men nu hvor jeg er blevet færdig med Fie-bogen, var det faktisk slet ikke så slemt. 
Faktisk ... *græmmer mig* ... de fleste korrekturbobler skyldtes faktisk kommaer, som jeg til stadighed smider ind de forkerte steder. Undskyld, Louise! Jeg skal nok stramme mig an til den næste! En skønne dag skal jeg nok få det lært. (håber jeg)

Nåmen ... her til aften vil jeg så lige gennemgå manuskriptet en sidste gang for at se om jeg har fået alle punkterne gennemgået, og så ryger den tilbage til forlaget.

Her vil redaktøren gennemgå den endnu engang og det kan være at den farer frem og tilbage mellem os 1-2-3 gange mere inden vi er helt enige om teksten.
Derefter ryger den til sats, hvor den bliver sat op til den størrelse den skal have med den skrifttype og -størrelse den skal trykkes med, og så bliver den gennemgået endnu engang.

Det er for at luse ud i horeunger og vildfarne sætninger der står og flagrer på halvtomme sider.

Og så er det tid til korrektur, hvor man minutiøst skal gennemgå bogen fra ende til anden for at se om der skulle være flere stavefejl.

Tror da pokker en bog er så længe undervejs. :-)

Det er "sjovt". En almindelig bog bliver gennemlæst ufatteligt mange gange (husk på at forfatteren selv læser den konstant, mange har betalæsere (jeg har endda 3) og så kommer der ydermere en redaktør, der også læser den 2-3-4 gange.
Og alligevel kan der risikere at være fejl i den. Temmelig utroligt. 

Så nu bliver Fie sendt tilbage til Tellerup, og så skal jeg virkelig have afsluttet bog nr. 3 i serien; Matthias, som jeg er 2/3 dele færdig med. 

Altså, første gennemskrivning ... derefter kommer alt det andet! :-)

Så er det på med arbejdshandskerne ...

Det er aaaalt for længe siden jeg har lavet et blog-indlæg, men det eneste nytårsforsæt jeg havde var IKKE at undskylde for det, så det vil jeg lade være med.
Eller ... okay, lidt ... undskyld! :-)

Som jeg har skrevet om til bevidstløshed, har brødjobbet krævet en del af min fritid og når jeg ikke arbejdede, så var min hjerne bare en grødet udkogt masse.

Og nu skriver jeg "var" med vilje, for nu vil jeg ikke mere! (Hvis nogen af jer så meget som TÆNKER på at gå lidt tilbage og finde et lignende blogindlæg bliver I blokeret! Just sayin'! ;-))

Men nu er det anderledes for jeg har vildt lyst til at komme i gang igen. For det første har der været virkelig mange skønne anmeldelser på Er du okay, Marie? Noget der virkelig har givet mig lyst til at skrive igen, men jeg har været i tvivl om min Matthias-bog, for som jeg skrev i sidste blogindlæg, så synes jeg altså at han er lige rigeligt fokuseret på ... ehm ... selvfornøjelse. 
Men nu har jeg haft en snak med min redaktør og nu er jeg bare tændt igen. Jeg ved hvad der skal gøres nu, så det er bare om at komme i gang.

Det kan jeg så ikke lige nu for ... dam dam daaaam ... trommehvirvel, tak ....

Det glæder mig at kunne fortælle at jeg har underskrevet kontrakt med Tellerup og jeg skal i gang med redigeringen af den næste ungdomsbog, som formentlig får titlen Er du okay, Fie?
Dette er en del af en serie, men de kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Jeg er SÅ glad! Ikke siden Dronning af Blod og Atalanta har jeg haft fornøjelsen af at have to udgivelser i rap hos det samme forlag, så jeg er vildt begejstret!!

Tak til Tellerup for at holde mig ud. :-)

Fie var en hård nyser at skrive. Mit hjerte blødte, ikke bare for Fie, men også de unge mennesker derude der har det samme problem som hende. Mennesker, hvis beretninger jeg har læst og enkelte som jeg har talt med. Det er hård kost.

Jeg glæder mig meget til at fortælle mere om bogen efterhånden som tiden nærmer sig!

Lige nu skal jeg have gennemgået redaktørens manuspleje og sidde og græmmes mig over alle de forkerte kommaer jeg sætter, og hygge mig med gensynet af Fie.

Back to work!

Glad i låget ...

Åhh altså ... jeg er så glad indeni. Og jeg var slet ikke klar over at jeg i den grad havde brug for noget glæde efter min lange seje kamp mod stressmonsteret som har haft godt fat i mig her hen over vinteren.

Men nu ... det er forår. Vejret er skønt. Forlænget weekend OG jeg har fået to anmeldelser mere på "Er du okay, Marie?"

Og ikke bare to anmeldelser, men to fantastiske anmeldelser, der bare gør mig glad i låget og lige så veltilfreds som hvalpen her ved siden af.
Den er skøn, ikke? ;-)

Den ene er fra bibliotekat's bogblog, og selv om det smerter mig at høre at der er andre end mig (og Marie) der har følt sådan i skoletiden, så giver det mig også glæde.
Der findes så mange mobbeofre derude og det jeg netop ville med min bog, var netop at beskrive "efter mobning", for det præger et menneske i den grad at blive mobbet. Helt op i voksenlivet har jeg bemærket personlighedstræk, som direkte stammer fra mobningen.
Så selv om jeg er ked af det på Bibliotekats vegne, så glæder det mig den grad at jeg fik så kraftige reaktioner frem.

Den anden er fra Xenias bogblog. Så dejlige ord fra hende om mit lille hjertensbarn Marie og skønne ord om min skrivestil. Jeg er vildt glad for at læse rosen til den flydende læsestil, og hvad der er allermest vigtigt ... hvilket gælder især for denne, men også de andre anmeldelser ... de dejlige positive ord, giver mig lyst til at skrive igen.

Stressmonsteret har som sagt haft godt tag i mig, og jeg har haft svært ved at fokusere, men her i weekenden har jeg skrevet temmelig en del. Og jeg er SÅ glad. 
Det er så godt nok på en helt ny historie (damn you, stemmer i mit hoved, som jeg taler om i mit indlæg om at myrde nogen), men også på de andre ungdomsgbøger, som også pusler.

Fie-bogen, som er en selvstændig efterfølger til Marie, er efter sigende i pipeline hos forlaget (Jeg kan slet ikke få armene ned :-)), og jeg føler faktisk at den er mere intens end Marie, også selv om det var et emne jeg ikke selv har haft berøring med. Så jeg håber at læserne vil tage lige så godt imod den, som de har gjort med Marie.

Og så er der Matthias-bogen. Nr. 3 i serien, men stadig som selvstændigt bind, som jeg er godt halvvejs i. Den har været længe undervejs pga det tidligere omtalte stressmonster, men den er også svær for mig at skrive. Den handler om netdating, homoseksualitet og forelskelse, og jeg er lidt ude på tynd is her, for jeg kender ikke meget til 16-årige knægtes tanker, og fordi ... pardon my french ... det er begrænset hvor meget man kan skrive on onani før det begynder at kede én. ;-)
Så den del skal jeg lige have kigget lidt nærmere på. :-)

Nu er jeg så godt nok lige gået i gang med en historie om en ung bognørdet pige, og den er nærmere i genren magisk realisme, men det er lige den stemme der råber højest. Hvem ved, måske får jeg et par romaner færdig på samme tid. ;-)

Så jo, alt i alt ... jeg er sgu glad i låget for tiden. 

Hvad med jer?

Hvad kan gøre jer glade i låget?

Lektørudtalelse - wehuuuu!!!

Jeg har talt om det før; lektørudtalelser!

Lektørudtalelser er hamrende vigtige for at bøgerne bliver solgt til bibliotekerne. For det er med den i hånden at de forskellige indkøbsansvarlige beslutter sig for indkøb til deres biblioteker.
I dag er man ikke engang sikret en udtalelse, så først skal man gå og være nervøs for om man får én og dernæst om den er god.

Nu er Maries udtalelse kommet og ...

Lettelsens suk ....

Den er god! Den er faktisk absolut fremragende!! :-)

Jeg må kun citere 10% af den, men det kan jeg også sagtens nøjes med:

"En rigtig velskrevet ungdomsroman"

"Til bibliotekaren: Klar anbefaling. Bør være at finde på alle børnebiblioteker."

De to linjer gør at bogen her formentlig vil sælge okay til bibliotekerne, hvilket er virkelig, virkelig, virkelig skønt!! En dårlig lektørudtalelse kan slagte en bog, og jeg er SÅ glad for den her var god.

Men den linje, der faktisk gjorde mig rigtig glad var:

"... og mobbeofre kan have svært ved at sætte grænser."

Jeg må desværre ikke lige citere hele sætningen, men det er jo netop det "Marie" handler om. At gå fra mobbeoffer til at finde sig selv og ikke blive presset ud i noget man ikke vil, for at blive upopulær igen.

Jeg var selv mobbeoffer i skolen (derfor valgte jeg også at skrive om det i første bog her, så jeg kunne relatere til det), og den dag i dag - selv om jeg nu er 43 år gammel - er der personlighedstræk hos mig selv, som jeg kan henføre direkte til mobningen.
Det er lidt uhyggeligt. Normalt føler jeg mig ellers rimelig velfunderet og har et ret okay selvværd (selvtillid er en anden ting), men det kan stadig komme op i mig.
Og derfor er det også at det er så fandens vigtigt at vi kommer mobning til livs.

I min datters skole er de utrolig obs på det og de gør et godt og stort stykke arbejde for det, men det kan nok aldrig udryddes så længe vi mennesker er som vi er. Selv voksne mobber jo, selv om de burde vide bedre.

Og jeg er virkelig glad for at lektøren netop har fået øje på den detalje. Det synes jeg er rigtig godt!

Så ... jeg er glad!!!