Hvorfor skal det være sådan?
Når jeg er ved at nå slutningen af en historie - og her taler jeg romaner - får jeg det altid sådan her.
Jeg tvivler på min bog. Jeg fyldes med tvivl omkring dens kvaliteter, om min egen kunnen og dens læseværdighed. Jeg overvejer at stoppe, da den ikke er det bedre værd, og er sikker på at det er det argeste lort jeg nogensinde har skrevet.
Det er pudsigt, for det er hver gang. Gad vide hvorfor ...
Jeg må bare se at tage mig sammen, og få skrevet slutningen. Det KAN jo lade sig gøre. Og det SKAL lade sig gøre.
I år vil jeg have en færdig roman. Det har varet længe nok nu!