Omsider fik jeg det endelige svar fra Branner & Korch.
Desværre endte det med et afslag, da min nyeste roman "Fuck Det!" er for barsk for B&K's program. Dette er forståeligt nok, da den virkelig er grum på sin egen stilfærdige måde, og jeg havde måske selv en fornemmelse af det, efter at have undersøgt deres udgivelsesprogram. Men man håber vel altid.
Dette afslag betød desværre også en foreløbig afslutning på samarbejdet mellem Branner & Korch og jeg, hvilket jeg dog selvfølgelig håber på at lave om på med en omredigering af en tidligere roman.
Men man er vel vant til afslag, man har jo fået så mange tidligere, så der er intet andet at gøre, end møjsommeligt at kravle op på hesten igen. Jeg vinder jo intet ved at lade den ligge hjemme og samle støv på en reolhylde, så jeg har allerede sendt den ud til det næste forlag.
På min gang på hjemmesiden Fyldepennen.dk, som jeg ikke kan rose højt nok, har jeg også observeret en forskellighed i, hvordan folk modtager et afslag. Mange tager det som personlige fornærmelser og nederlag og tænker ikke altid på, at der kan være hundrede andre grunde til et afslag, end lige det kvalitative. Derfor må man - i mine øjne - bare se at komme videre. Det handler om (for os endnu ikke-etablerede forfattere) at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvilket naturligvis kan være svært, men ikke umuligt.
Heldigvis lykkedes det også i ny og næ, og netop her på det sidste har der været mange af Fyldepensbrugerne, der har - eller er ved - at opnå udgivelser. Det er virkelig dejligt at se, når det lykkedes. Jeg ønsker dem alle held og lykke med deres projekter.
Selv arbejder jeg videre for fuldt tryk. Fornøjelsen ved at skrive, at kunne skabe liv til personer, der rumsterer i ens sind, har man jo uanset. Min historiske roman, der nu fylder omkring 400 A4 sider, er ved at nærme sig sin afslutning, og efter en sidste redigering, glæder jeg mig til at sende den ud til mine betalæsere for deres vurdering. Jeg er meget spændt på at høre deres mening, da den som sagt er mit første historiske forsøg, en genre, som jeg selv er vild med. Om jeg i det hele taget magter den genre og stil, der skal til. Dette sker nok i løbet af en måned eller to.
Samtidig har jeg endnu ikke opgivet håbet om at få Nynazisten udgivet i vores skandinaviske broderlande. Både et norsk og et svensk forlag sidder netop nu og ruger over bogen, som de fik tilsendt i starten af februar måned.
Det bliver spændende at se, om dette forsøg overhovedet bliver til noget.
Derudover har Gyldendal udskrevet en konkurrence for en illustreret børnebog. Et projekt, som min søster og jeg med glæde har kastet over. Med hendes evner for illustrationer og mine fantastiske tekster, må vi bestemt have en chance. ;o)
I hvert fald vil det være sjovt at prøve, og det er netop essensen i det. Man har haft morskab med værket, mens det stod på. Det er først bagefter, at skuffelserne muligvis kommer. Men tid, den sorg.