fredag den 5. august 2016

Marie, Fie, Matthias og alle de andre ...

Hvor ER Gordon Ramsey når man har brug for ham?
Er det bare fordi jeg ikke laver mad, at han ikke står klar til at sparke mig hårdt og længe bagi?
Han ville ellers nok have et par kommentarer til overs for både min dovenskab og min ikke altid vellykkede madlavning.

Okay, måske kunne jeg også bare lade være med at læse mens jeg laver mad. Det kunne være det kunne forbedre det. ;-)

Nåh, det var slet ikke det jeg ville tale om. Jo, delvist. Jeg har været doven. Jeg har holdt ferie, og jeg har kun kigget sporadisk på Matthias, der virkelig har voldt mig kvaler. Mere om det lige om lidt.

Er du okay, Marie?, som udkom her i juni, handlede om mobning, og den har fået rigtig mange positive og dejlige anmeldelser. Der er selvfølgelig også kritik, som der jo skal være på alle bøger, såsom at nogen synes den sluttede for brat eller at den havde for mange explicitte sexscener. Andre kommentarer kan jeg kun more mig over, fx har jeg set en bruger på et medie sige: "Fin, men klam". Det ved jeg så næsten ikke hvad det indebærer, men det i sig selv er jo skægt. :-)

Er du okay, Fie? er stadig i støbeskeen. Jeg har netop i dag modtaget 2. omgang manuspleje på den. Jeg har også set forsiden til den (den er SÅ flot og passer SÅ godt til Marie-bogen), og jeg må nok hellere snart se at komme i gang med bagsideteksten.
Den handler om præstationsangst og cutting. Et emne der desværre stadig er aktuelt. Tænk at vi stadig lader vores unge mennesker rende rundt med så meget smerte indeni sig.

Og så er der ... Matthias ... Han er godt nok noget af et problembarn. Han har en vigtig historie at fortælle, og en god en af slagsen også, hvis jeg selv skal sige det. Det kan være at det er fordi han er en mandlig hovedperson at det har gjort det lidt sværere (jeg har ellers haft mandlige hovedpersoner før), eller fordi emnet også ligger lidt langt væk for mig, men der har manglet noget i bogen.
Men så skete der faktisk 2 ting i sidste uge ... 1) jeg hørte noget musik, der pludselig fik sat tingene lidt i perspektiv og jeg fandt ud af at jeg manglede noget i bogen 2) min altid skønne og idérige kollega M kom med et godt forslag, som faktisk vil fungere rigtig godt.
Så DET skal afprøves. 
Det kan ikke nytte noget at stikke hovedet i busken, især ikke fordi jeg har mange andre ideer der trænger sig på og gerne vil skrives. Og ikke bare i den socialrealistiske genre.

Til sidst men ikke mindst kan jeg da lige fortælle at Fyens Stifttidende har meldt sig og gerne vil lave et forfatterportræt af mig. Som hun sagde, har de ikke talt med mig siden 2007, så det var vist på tide at få lavet et nyt. :-)
Det sker så i starten af september, så det er jeg jo spændt på. 

Nåh, på med arbejdstøjet og i gang.

Hvad gør I for at komme i gang, når I er en smule ugidelige? :-)

6 kommentarer:

  1. Jeg kender udmærket til at det kan være svært at komme i gang. Der er så mange ideer og så mange bøger man også gerne vil læse :-P

    Når jeg har svært ved at komme i gang, sætter jeg noget musik på, drikker noget the og åbner et tomt dokument hvor jeg flowskriver i 15 minutter. Det plejer at virke fantastisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis Stephanie. Der er så utroligt mange gode bøger derude som man bare MÅ læse, og jeg må indrømme at jeg har læst mere end jeg har skrevet i år.
      Dit råd vil jeg da lige afprøve. Jeg er snart villigt til alt. :-)

      Slet
  2. Tak for update :)
    Det er en rigtig god serie du har gang i - og så bliver det spændende med forfatterportrættet :)
    Nu er jeg jo ikke skrivende forfatter - men jeg har opdaget, at hvis jeg har rigtigt mange punkter, jeg gerne vil - så falder energien. Den stagnerer fordi der er for mange retninger.
    Jeg har stor gavn af at stoppe op og indse, at jeg ikke kan gå i alle retninger på én og samme tid - at jeg må prioritere én opgave ad gangen - så plejer energien at komme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder meget, meget rigtigt. Stop op og fokuser. Så bliver det meget mere effektivt. :-)
      Tak for genopfriskningen.

      Slet
  3. Fedt med en update. Kender godt selv det der med at man nogle gange er lidt ugidelig ift. de projekter man har gang i. Specielt når man lige har holdt ferie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes nu ikke at jeg har holdt SÅ meget ferie i år, så det er vist ikke alene årsagen. ;-)
      Men nu skal jeg vist have strammet op. :-)

      Slet