Oooh, hvad skal jeg NU gå i gang med? :-)
Jeg har fået omdannet min gamle mytologiske roman Atalanta til ebog, og den har også ramt "hylderne" derude i de virtuelle boghandlere.
Men eehm ... det går ikke forrygende med salget. Eller ... faktisk går det overhovedet ingen vegne.
Jeg tror faktisk ikke jeg har solgt et eneste eksemplar på trods af den latterligt lave pris på 40 kroner, men ok ... jeg har heller ikke reklameret vidt og bredt for den.
Måske gik jeg bare ud fra at genialiteten strømmede ud fra den og direkte ud i tablets/telefoner/pc'er hos folk. ;-)
Men skidt med det ... måske når der sker noget mere på min front, og der kommer lidt mere med mit navn på.
Nåh, jeg havde jo andre planer. Blandt andet at uploade Dronning af blod også, men jeg tror jeg vil vente lidt med det.
Jeg har også to påbegyndte romaner liggende, men der er ingen af dem sådan rigtig taler til mig for tiden.
Måske var det den Darc Erotica novelle, der slog benene væk under mig, for lige nu har jeg slet ikke lyst til noget i den mørkere genre.
Og så er det jo jeg kommer i tanke om at min søster og jeg talte om et børnebogsprojekt.
Gud vide om jeg skulle prøve det engang? Det er da i hvert fald noget andet. :-)
mandag den 28. oktober 2013
mandag den 14. oktober 2013
Stædig som en karriolerhest
Det med følelser er noget sært noget.
Nogle gange får man nogle slag, som føles som en knytnæve lige i mellemgulvet (uden at jeg har noget forstand på hvordan det føles), og hvor det kan føles umuligt at rejse sig igen.
Andre gange er man så jublende lykkelig at man render rundt med armene højt hævede og bare har lyst til at juble som en fodboldspiller, der har scoret det afgørende mål.
Her i onsdags fik jeg lige en tur op og ned af den emotionelle rutsjebane.
Om morgenen fik jeg en mail, der fik mig til at springe op fra kontorstolen på mit brødjob som bogholder. Jeg havde lyst til at råbe HELL YEAH! men nøjedes med at hviske det, for ... jeg var jo trods alt på arbejde. ;-)
Jeg gjorde det næstbedste, skrev fluks til mine skrivebuddies og ventede så i åndeløs spænding til de kunne juble sammen med mig.
Nu vil jeg ikke komme nærmere ind på hvad det gik ud på, men det vender jeg helt klart tilbage med.
Ganske få timer senere var der noget under opsejling på jobbet. Vi fik besøg af den øverste ledelse, temmelig uventet, hvad der jo aldrig er gode tegn, og mine bange anelser blev til fulde indfriet.
Min direktør, som jeg altid har sat utrolig højt, og som jeg altid har beundret for mange forskellige kvaliteter, blev "gået".
Jeg havde endda forventet det, da ... nåh, det må jeg hellere lade være med at udbasunere på et offentligt sted. Men da jeg virkelig, virkelig godt kan lide manden og nærer den største respekt for ham, så var det en følelsesmæssig mavepuster af rang. Derudover er der også en del usikkerhed forbundet med vores nærmeste fremtid.
Når jeg får et slag, skal jeg - som alle andre også - lige have en rum tid til at fordøje smerten. Selvfølgelig skal man det. Men som dagene gik (torsdag og fredag), kunne jeg se at vi håndterer tingene på forskellige måder. Nogle trækker sig ind i sig selv, andre bliver apatiske, men ikke jeg.
Måske er det en del af min personlighed, eller måske er det fordi man som forfatter er vant til at få afslag, som også virkelig kan være mavepustere, men når jeg møder modgang, bliver jeg stædig.
Fandens stædig. Og trodsig. Trodsig ad helvede til.
Jeg bliver vred og progressiv. Og jeg kæmper. De skal fandeme ikke få mig ned med nakken.
Hvad vil jeg så med mit indlæg?
Ud over at få luft for det, der rører sig i mig, er det måske også et råd til forfattere. Både de udgivne og de succesfulde ... Vi får mavepustere. Afslag, dårlige anmeldelser, dårlige lektørudtalelser. Og det er netop hårde slag fordi vores bøger er en del af os selv.
Men det kan ikke nytte.
Stand up and fight!
Nogle gange får man nogle slag, som føles som en knytnæve lige i mellemgulvet (uden at jeg har noget forstand på hvordan det føles), og hvor det kan føles umuligt at rejse sig igen.
Andre gange er man så jublende lykkelig at man render rundt med armene højt hævede og bare har lyst til at juble som en fodboldspiller, der har scoret det afgørende mål.
Her i onsdags fik jeg lige en tur op og ned af den emotionelle rutsjebane.
Om morgenen fik jeg en mail, der fik mig til at springe op fra kontorstolen på mit brødjob som bogholder. Jeg havde lyst til at råbe HELL YEAH! men nøjedes med at hviske det, for ... jeg var jo trods alt på arbejde. ;-)
Jeg gjorde det næstbedste, skrev fluks til mine skrivebuddies og ventede så i åndeløs spænding til de kunne juble sammen med mig.
Nu vil jeg ikke komme nærmere ind på hvad det gik ud på, men det vender jeg helt klart tilbage med.
Ganske få timer senere var der noget under opsejling på jobbet. Vi fik besøg af den øverste ledelse, temmelig uventet, hvad der jo aldrig er gode tegn, og mine bange anelser blev til fulde indfriet.
Min direktør, som jeg altid har sat utrolig højt, og som jeg altid har beundret for mange forskellige kvaliteter, blev "gået".
Jeg havde endda forventet det, da ... nåh, det må jeg hellere lade være med at udbasunere på et offentligt sted. Men da jeg virkelig, virkelig godt kan lide manden og nærer den største respekt for ham, så var det en følelsesmæssig mavepuster af rang. Derudover er der også en del usikkerhed forbundet med vores nærmeste fremtid.
Når jeg får et slag, skal jeg - som alle andre også - lige have en rum tid til at fordøje smerten. Selvfølgelig skal man det. Men som dagene gik (torsdag og fredag), kunne jeg se at vi håndterer tingene på forskellige måder. Nogle trækker sig ind i sig selv, andre bliver apatiske, men ikke jeg.
Måske er det en del af min personlighed, eller måske er det fordi man som forfatter er vant til at få afslag, som også virkelig kan være mavepustere, men når jeg møder modgang, bliver jeg stædig.
Fandens stædig. Og trodsig. Trodsig ad helvede til.
Jeg bliver vred og progressiv. Og jeg kæmper. De skal fandeme ikke få mig ned med nakken.
Hvad vil jeg så med mit indlæg?
Ud over at få luft for det, der rører sig i mig, er det måske også et råd til forfattere. Både de udgivne og de succesfulde ... Vi får mavepustere. Afslag, dårlige anmeldelser, dårlige lektørudtalelser. Og det er netop hårde slag fordi vores bøger er en del af os selv.
Men det kan ikke nytte.
Stand up and fight!
søndag den 6. oktober 2013
Daym! Jeg føler mig effektiv
Her på det sidste har jeg været VILDT effektiv. Synes jeg da selv. :-)
For det første blev jeg jo færdig med novellen til Darc Erotica konkurrencen. Det nåede jeg vist også at skrive i sidste indlæg. Jeg kan forstå at der er kommet relativt mange bidrag til den konkurrence, så vi (jeg kender nogle af bidragsyderne) er ret enige om at det er skræmmende sære mennesker "derude".
Jeg havde også opdaget at Forlaget Casso udskrev en krimikonkurrence, og den overvejede jeg et stykke tid. Jeg havde jo min Mørkets Magter liggende, som længe bare har samlet støv i min virtuelle skrivebordsskuffe. Den havde fortjent bedre skæbne, end bare at ligge der, så den har fået en afpudsning og er nu sendt af sted til konkurrencen.
Så også her venter jeg i spænding.
Derudover er der jo Freaks, som stadig er til vurdering hos et forlag. De havde faktisk ikke ret lang svartid iflg. hvad de selv skrev, så det varer måske ikke så længe inden jeg hører noget der.
Mens jeg så venter på alle disse ting, kan jeg jo lige så godt udnytte tiden.
Efter at jeg fik rettighederne tilbage til Atalanta og Dronning af blod, har jeg jo længe gået og overvejet at jeg gerne ville genudgive dem som E-bøger. De blev jo udsolgt fra forlaget og aldrig genoptrykt, så ... jo, de skal have en chance mere.
Nu har jeg fået downloadet et program (Sigil), der kan lave Epub-filer, som kan vises på de fleste ebogslæsere. Det kræver så lige en lille smule oplæring af en træg hjerne, men det går forbavsende godt.
Samtidig har jeg også downloadet programmet Calibre, så jeg selv kan se hvordan resultatet bliver.
Det er lidt sjovt at nørde rundt med det, og jeg er spændt på hvordan hele det projekt spænder af.
For det første blev jeg jo færdig med novellen til Darc Erotica konkurrencen. Det nåede jeg vist også at skrive i sidste indlæg. Jeg kan forstå at der er kommet relativt mange bidrag til den konkurrence, så vi (jeg kender nogle af bidragsyderne) er ret enige om at det er skræmmende sære mennesker "derude".
Jeg havde også opdaget at Forlaget Casso udskrev en krimikonkurrence, og den overvejede jeg et stykke tid. Jeg havde jo min Mørkets Magter liggende, som længe bare har samlet støv i min virtuelle skrivebordsskuffe. Den havde fortjent bedre skæbne, end bare at ligge der, så den har fået en afpudsning og er nu sendt af sted til konkurrencen.
Så også her venter jeg i spænding.
Derudover er der jo Freaks, som stadig er til vurdering hos et forlag. De havde faktisk ikke ret lang svartid iflg. hvad de selv skrev, så det varer måske ikke så længe inden jeg hører noget der.
Mens jeg så venter på alle disse ting, kan jeg jo lige så godt udnytte tiden.
Efter at jeg fik rettighederne tilbage til Atalanta og Dronning af blod, har jeg jo længe gået og overvejet at jeg gerne ville genudgive dem som E-bøger. De blev jo udsolgt fra forlaget og aldrig genoptrykt, så ... jo, de skal have en chance mere.
Nu har jeg fået downloadet et program (Sigil), der kan lave Epub-filer, som kan vises på de fleste ebogslæsere. Det kræver så lige en lille smule oplæring af en træg hjerne, men det går forbavsende godt.
Samtidig har jeg også downloadet programmet Calibre, så jeg selv kan se hvordan resultatet bliver.
Det er lidt sjovt at nørde rundt med det, og jeg er spændt på hvordan hele det projekt spænder af.
Abonner på:
Opslag (Atom)