Hvad? Siger I nej!? - En afslagsrytters bekendelser - del 6

Det er ikke længe man kan hoppe rundt i lyserøde skyer inden man får våde fusser på en eller anden måde.

Som sagt, nu hvor Nynazisten var udgivet og det gik rigtig fint med den, var jeg overbevist om at min næste roman Fuck Det! ville blive et hit og cementere mine lyserøde skyer til succes.

Eller noget ... ;-)

I al fald sendte jeg Fuck det! ind til Branner & Korch og ventede i åndeløs spænding i nogle måneder, indtil jeg fik et beklagende afslag fra min redaktør og en konsulentudtalelse.
Den var for barsk for dem, sagde hun. Og passede desværre slet ikke ind i deres program. Desuden var de også blevet opkøbt af et skolebogsforlag og Fuck Det! ville ikke egne sig som emnebog.

Bang! De lyserøde skyer blev ikke bare opløst, de forsvandt under mine fødder og sendte mig mod jorden i høj fart.

Den grufulde sandhed gik op for mig. Jeg var jo ikke sikret, bare fordi jeg havde fået en udgivelse igennem. Der var ikke udstedt nogen garantier, men jeg havde bildt mig selv ind, at hvis jeg bare kom igennem nåleøjet, så var jeg igennem og skulle aldrig igennem det igen.
Sådan var det jo bare ikke. Sådan ER det jo bare ikke.
Der er hele tiden nåleøjer at skulle igennem. Givet ... de bliver større med hver udgivelse, men selv med flere udgivelser bag sig, er man aldrig sikret.

Og det her skriver jeg ikke for at gøre nogen deprimeret, men måske bare for at skærme eventuelle unge med forfatterdrømme mod den mavepuster jeg selv fik.

I det hele taget er forfattergerningen ikke for folk med svage psyker. For det første er der hele afslags-trummerummet, så er der redigeringen, der kan være virkelig hård for folk, der higer om deres manuskript, og så kommer anmeldelserne ... DET er bestemt heller ikke for sarte nerver ...

Men omvendt ... så kan vi jo bare ikke lade være, vel? Det er jo det, vi er! Vi bliver jo nødt til at gøre det. Hvilket i øvrigt er pudsigt, når man sidder og sveder foran skærmen og bander det hele væk, men alligevel er det det hele værd, ikke? Sjovt.

Nåh, tilbage til afslaget. 

Redaktøren havde sendt det til konsulent og havde også vedlagt udtalelsen til sit beklagende afslag. Og udtalelsen var faktisk ret god. De skrev bl.a.

"Der er en ligegladhed i historien, der vil frastøde. Andre vil ligegladheden tiltrække. Dermed bliver det vigtigt hvordan historien er skrevet!

Og her er der fart på, malende beskrivelser og særdeles letløbende sprog. I det hele taget er forfatterens flow godt og om de relationelle forbindelser på det beskrivende plan."

"Historien er kynisk, illusionsløs og skarp."

"Selv om jeg mener denne historie i høj grad skal overvejes til udgivelse synes jeg også at forfatterens sprog for god ordens skyld bør strammes."

I det hele taget var konsulentudtalelsen her utrolig analyserende og jeg følte at konsulenten virkelig kunne lide min bog, men hvad nytter det, når den ikke passer ind i udgivelsesprogrammet?

Jeg takkede for den fine behandling og så skiltes mine og B&K's veje. Det var ikke noget bevidst, det blev ikke sagt tydeligt, men med en hilsen om at vende tilbage, hvis jeg havde noget, der kunne passe ind hos dem.

Få år senere blev B&K solgt igen og blev opslugt af Kroghs Forlag og derefter vist igen af Dafolos Forlag. Jeg har aldrig haft kontakt til dem siden.

Men tilbage til Fuck det! 

Fem yderligere forlag fik bogen at se, men ingen af dem bed på. Ingen af dem sendte konsulentudtalelser retur.

Hvordan kunne det ske? Jeg forstod det ikke? B&K's konsulent havde været voldsomt begejstret, men ingen andre forlag syntes at ville have den? De ville ikke engang spilde en konsulentudtalelse på den. Hvorfor?

Så jeg opgav at finde et forlag til den til sidst, og endte med at udgive den som ebog på eget forlag. Det var på de tider hvor en ebog stadig var en pdf-fil og ikke epub-filer der kan læses på smartphones. Jeg solgte da også nogle stykker, men Fuck Det! døde lige så stille og ubemærksomt.

I mellemtiden var jeg så gået i gang med Atalanta, en gendigtning over et græsk sagn. Jeg bevægede mig helt væk fra ungdomsbogsgenren og ville nu forsøge mig i voksengenren. Jeg har altid været vild med historiske og/eller mytologiske fortællinger, og nu ville jeg forsøge selv.

Men hvad så? Den ville i hvert fald ikke passe ind hos B&K uanset, så nu skulle jeg igen ud og finde et forlag. Igen forsøge at smigre mig ind og presse mig igennem et nåleøje.

Ville det aldrig blive anderledes?

[fortsættes]