Det var spændende med Atalanta. Det var en helt anden type roman end de andre, som jeg havde skrevet.
Egentlig var Atalanta en prøveklud. Jeg havde en drøm om at skrive en slægtsserie om de ptolemæiske kvinder, men følte mig slet ikke klar til at skrive den, og derfor skrev jeg Atalanta som lidt af en prøveklud.
En lille fin prøveklud på kun 500 sider. Herregud da. ;-)
Men selv om om jeg egentlig anså bogen som en test, så var jeg temmelig glad for den. Det var et ret okay resultat, hvis jeg selv skulle sige det, og mine testlæsere og betalæsere var enige med mig.
Når nu det var en bog i en helt ny genre, besluttede jeg mig igen til at starte ved Gyldendal og arbejde mig videre derfra. Så jeg sendte den ind og ventede.
Eller ... vente gjorde jeg selvfølgelig ikke, jeg havde opsnappet en eventyrkonkurrence på nettet, som jeg ville deltage i, og skrev et eventyr til den, og så gik jeg derudover i gang med romanen Dronning af blod.
Og jeg ventede, og ventede. Og ventede ...
Efter 4 måneder rykkede jeg første gang. De vurderede stadig sagde de.
Der gik en måned mere og så forsøgte jeg igen at rykke. "Vi har sendt den videre til Forum", sagde de.
Vent. Hvad? Forum? Deres datterselskab? Jeg forstod ingenting. Hvorfor havde de nu gjort det? Plejede de at gøre det? Det havde jeg aldrig hørt om før, men der var vel ikke andet at gøre end at vente noget mere. Hvis det var et nyt forlag, så skulle de vel også have muligheden for at vurdere i nogle måneder.
Aarggh ... har jeg nævnt at ventetiden er det absolut værste for en forfatter? Det er det. Ih guder, hvor kan man vente længe på mange ting.
Men der skulle kun gå en måned ekstra, og så ringede de fra Forum (eller GB-forlagene, som det hed dengang) og overbragte mig den fantastiske nyhed. De ville gerne udgive den!!
Jeg kørte med rutsjebanen og befandt mig pludselig øverst oppe. En voksen roman! På et Gyldendal datterforlag! Jeg var ikke til at skyde igennem. Det kunne ikke blive bedre end det. Et forlag, der fik bøger solgt til udlandet!
Så jo, nåleøjet var blevet større, og jeg var kommet igennem det. Igen!
[fortsættes]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar