Så er det vist på igen blevet på høje tid at få opdateret min hjemmeside med de seneste nyheder.
Som overskiften antyder, så er min ungdomsroman "FUCK DET!" endelig kommet på "gaden", hvis man kan bruge det udtryk om ebog. I og med at det er en ebog, er det også et helt andet medie at markedsføre den på. Og for læserne at læse den på. Jeg har tidligere været inde på ebogsgenren, som vi danskere er håbløst bagud med, i forhold til lande vi normalt ynder at sammenligne os med (er det ikke sådan politikerne altid siger? :o))
Det kræver noget tilvænning at læse en hel roman på skærmen, selv om jeg efterhånden gør det lige så gerne, som på papir. Til gengæld er den jo forrygende billig i forhold til papirbøger. Hvor "NYNAZISTEN" kostede 149,- hos boghandlerne, koster denne kun en tredjedel af prisen og kan købes nemt og hurtigt her på hjemmesiden.
For tiden er jeg også helt oppe at køre over den positive modtagelse, den har fået hos læserne. Anmeldelserne kan ma se under afsnittet FUCK DET! her på hjemmesiden. Både anmeldere og læsere er positivt stemte overfor den. Indtil videre har jeg dog kun motaget én anmeldelse til den, som bliver publiceret på Børneposten.dk. Jeg venter stadig på anmeldelser fra 2 andre, og dem er jeg også meget spændt på. Hvis det går godt, vil jeg prøve at markedsføre den en smule mere aggressivt end hidtil. Som jeg har sagt hele tiden (og uden falsk beskedenhed her) så ER den for god til at blive stående på mine hylder. Dens budskab fortjener at blive læst.
Mike og Bella (hovedpersonerne i FUCK DET!) rammer noget basalt og nærværende, som et af forlagene siger; "Så giver den bedsteborgeren et åndeligt los over skinnebenene". Vi er alle stødt på personer som dem og har måske undret os over deres liv og hvordan de er endt i de situationer. FUCK DET! giver et af svarene.
Men de to har været svære at slippe. Somme tider går jeg stadig og tænker over, hvordan det mon videre gik dem. Romanen lader det stå hen i det uvisse, og først for nylig fik jeg mulighed for at arbejde videre med dem. Tidligere har jeg fortalt om at jeg blev bedt om at skrive en novelle til Scripsit, og her valgte jeg at skrive om Mikes videre færd i novellen FUCKED UP. Men mon dog det er det sidste vi har hørt til ham.
Ud over det er jeg i gang med researchen til min historiske mammutsaga, som stadig pusler i baghovedet. Endnu en socialrealistisk roman (jeg er ligeglad med at genren pt. er umoderne. Jeg kan ikke slippe den) og så har jeg et uafsluttet projekt liggende, med min tidligere såkaldte genreløse roman med titlen DØDENS FØDSEL.
Og så er der naturligvis redigeringen af Atalanta, der går stille og roligt fremad.
mandag den 13. juni 2005
tirsdag den 3. maj 2005
Noveller i løssalg
Det spændende projekt, som jeg tidligere har omtalt her på siden, har endelig set dagens lys.
Scripsit er kommet til verden. Et nyt og anderledes sted på internettet, hvor man kan købe noveller og digte i løsvægt. "Glid ind i litteraturen" er deres slogan, og det er et meget rammende navn. Der er mange gode forfattere på siden, som har skrevet noveller eller digte til sitet og som man kan købe til en latterlig lav pris.
Hvis du syntes, at det lyder som om jeg reklamerer for dem - så har du ret. :o)
Her i løbet af foråret blev jeg bedt om at skrive en novelle til Scripsit. Jeg sagde naturligvis ja af flere grunde. For det første er det en knaldgod idé, for nutidens læsere (og især nettets) er lidt mere utålmodige end almindelige biblioteksbesøgende. Noveller er mere overkommelige og på kort tid kan du blive både underholdt, rørt og fanget. For det andet så var det, at skrive en novelle, en udfordring for mig. Jeg har aldrig tidligere skrevet noveller. Faktisk er jeg først for nyligt begyndt at læse noveller, for jeg vil gerne fordybes i personerne og den verden, som en roman kan tilbyde.
Men noveller har deres charme. Og som sagt er det en udfordring at skrive en fyldig og givende historie på meget lidt plads. Så naturligvis takkede jeg ja, og endte med at skrive novellen: "Fucked up", som kan købes på Scripsit. Det er en overbygning til min roman "Fuck det!" og udover udfordringen og oplevelsen, så fik jeg også opfyldt mit eget personlige behov for at se hvad der videre skete med den ene af mine hovedpersoner. Hvad blev der af den "kære" Mike, efter alt det, han gennemgik i "Fuck det!"? Hvilket menneske blev han? Og hvor han videre på vej hen?
Det er slet ikke utænkeligt at der ligger en roman og banker på et eller andet sted, for denne hovedperson er så kompleks og tidstypisk, at han med garanti vil kræve at få sin historie fortalt på et senere tidspunkt.
Desværre må han dog ligge lidt. Udover at jeg for tiden betalæser nogle romaner for andre forfattere, så er jeg stadig i gang med min "genreløse" roman. Jeg gik i stå med den. Ikke at jeg fik skriveblokering, men - for at bruge et udtryk som jeg elsker, og som er meget rammende - havde jeg fået skrevet mig ind i et hjørne, og kunne derfor ikke se udgangen. Det hænger naturligvis sammen med at jeg aldrig har haft et klart formål eller en veltilrettelagt plan med denne roman, men bare har skrevet, hvor den har ført mig hen. Nu er jeg dog begyndt at få en idé om HVOR den skal hen, og jeg glæder mig til at komme i gang igen. Der skulle et par betalæsere til, der hver især kom med deres meninger, før jeg selv kunne "se lyset".
Genren har jeg dog i mellemtiden fået fastlagt. Det ER en voksenroman. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt den egnede sig bedre til unge, men den tanke har jeg forkastet. Det gør dog også at den bliver nødt til at være længere end de 150 sider, som jeg pt. er oppe på, men når jeg først er færdig med den nye udvej, så nærmer den sig nok også de 200 A4 sider, tænker jeg.
Derudover er jeg blevet grebet af researchen til den historiske slægtsroman-serie, jeg påtænker at skrive. Det er et mammutprojekt, der vil kunne holde mig beskæftiget i årevis fremover, men denne slægts historie fascinerer mig så meget, at jeg slet ikke vil kunne lade den ligge. Men research er en omfattende opgave. Det skal organiseres, det skal føres ind på rygraden inden man begynder, for facts må aldrig overdøve personernes historie og det tager tid. Desuden er det også en svær opgave, for når man skriver om en familie, der levede for så mange år siden, ja, så er historikerne sjældent enige om hvad der skete, og i hvilken rækkefølge. Der er stadig mange løse ender, som jeg skal have fulgt op på, så der kan nemt gå måneder inden jeg kommer i gang.
Udgivelsen af "Fuck Det!" er desværre blevet udsat på ubestemt tid. Jeg håber dog stadig at blive i stand til at sælge den som ebog her fra siden i løbet af året, men den faktiske udgivelsesplan blev jeg desværre nødt til at revidere en anelse.
Men det går nok, jeg har mange andre ting at se frem til i løbet af dette år og da historierne bliver ved med at banke på, vil der altid være noget at tage sig til.
Scripsit er kommet til verden. Et nyt og anderledes sted på internettet, hvor man kan købe noveller og digte i løsvægt. "Glid ind i litteraturen" er deres slogan, og det er et meget rammende navn. Der er mange gode forfattere på siden, som har skrevet noveller eller digte til sitet og som man kan købe til en latterlig lav pris.
Hvis du syntes, at det lyder som om jeg reklamerer for dem - så har du ret. :o)
Her i løbet af foråret blev jeg bedt om at skrive en novelle til Scripsit. Jeg sagde naturligvis ja af flere grunde. For det første er det en knaldgod idé, for nutidens læsere (og især nettets) er lidt mere utålmodige end almindelige biblioteksbesøgende. Noveller er mere overkommelige og på kort tid kan du blive både underholdt, rørt og fanget. For det andet så var det, at skrive en novelle, en udfordring for mig. Jeg har aldrig tidligere skrevet noveller. Faktisk er jeg først for nyligt begyndt at læse noveller, for jeg vil gerne fordybes i personerne og den verden, som en roman kan tilbyde.
Men noveller har deres charme. Og som sagt er det en udfordring at skrive en fyldig og givende historie på meget lidt plads. Så naturligvis takkede jeg ja, og endte med at skrive novellen: "Fucked up", som kan købes på Scripsit. Det er en overbygning til min roman "Fuck det!" og udover udfordringen og oplevelsen, så fik jeg også opfyldt mit eget personlige behov for at se hvad der videre skete med den ene af mine hovedpersoner. Hvad blev der af den "kære" Mike, efter alt det, han gennemgik i "Fuck det!"? Hvilket menneske blev han? Og hvor han videre på vej hen?
Det er slet ikke utænkeligt at der ligger en roman og banker på et eller andet sted, for denne hovedperson er så kompleks og tidstypisk, at han med garanti vil kræve at få sin historie fortalt på et senere tidspunkt.
Desværre må han dog ligge lidt. Udover at jeg for tiden betalæser nogle romaner for andre forfattere, så er jeg stadig i gang med min "genreløse" roman. Jeg gik i stå med den. Ikke at jeg fik skriveblokering, men - for at bruge et udtryk som jeg elsker, og som er meget rammende - havde jeg fået skrevet mig ind i et hjørne, og kunne derfor ikke se udgangen. Det hænger naturligvis sammen med at jeg aldrig har haft et klart formål eller en veltilrettelagt plan med denne roman, men bare har skrevet, hvor den har ført mig hen. Nu er jeg dog begyndt at få en idé om HVOR den skal hen, og jeg glæder mig til at komme i gang igen. Der skulle et par betalæsere til, der hver især kom med deres meninger, før jeg selv kunne "se lyset".
Genren har jeg dog i mellemtiden fået fastlagt. Det ER en voksenroman. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt den egnede sig bedre til unge, men den tanke har jeg forkastet. Det gør dog også at den bliver nødt til at være længere end de 150 sider, som jeg pt. er oppe på, men når jeg først er færdig med den nye udvej, så nærmer den sig nok også de 200 A4 sider, tænker jeg.
Derudover er jeg blevet grebet af researchen til den historiske slægtsroman-serie, jeg påtænker at skrive. Det er et mammutprojekt, der vil kunne holde mig beskæftiget i årevis fremover, men denne slægts historie fascinerer mig så meget, at jeg slet ikke vil kunne lade den ligge. Men research er en omfattende opgave. Det skal organiseres, det skal føres ind på rygraden inden man begynder, for facts må aldrig overdøve personernes historie og det tager tid. Desuden er det også en svær opgave, for når man skriver om en familie, der levede for så mange år siden, ja, så er historikerne sjældent enige om hvad der skete, og i hvilken rækkefølge. Der er stadig mange løse ender, som jeg skal have fulgt op på, så der kan nemt gå måneder inden jeg kommer i gang.
Udgivelsen af "Fuck Det!" er desværre blevet udsat på ubestemt tid. Jeg håber dog stadig at blive i stand til at sælge den som ebog her fra siden i løbet af året, men den faktiske udgivelsesplan blev jeg desværre nødt til at revidere en anelse.
Men det går nok, jeg har mange andre ting at se frem til i løbet af dette år og da historierne bliver ved med at banke på, vil der altid være noget at tage sig til.
onsdag den 16. marts 2005
Store forandringer
Som de faste besøgende af min hjemmeside kan se, er der sket store forandringer på stedet.
Næppe havde jeg lavet om på hele layoutet, inden det igen blev ændret. Det skyldes først og fremmest købet af domænet www.anikaeibe.dk. Via udbyderen fik jeg så adgang til et hjemmesideprogram, der kunne hjælpe en stakkels web-analfabet som mig til at lave en hjemmeside, der ser bare nogenlunde normal ud. :o) Jeg håber, at besøgende vil mene det samme.
Af store nyheder kan nævnes at Forlaget Ildsjælen nu udgiver min ungdomsroman FUCK DET! som ebog. Det er et helt andet medie at udgive bøger på internettet i stedet for den sædvanlige papirudgave, men jeg glæder mig til at afprøve netop dette koncept. I udlandet er det ved at blive en fuldt ud accepteret måde at læse en bog på, men danskerne er desværre lidt bagud i forhold til dem, så det går kun langsomt fremad. Jeg har dog ladet mig fortælle at salget af ebøger sidste år stormede frem. Så det bliver spændende at se hvad det bliver til.
FUCK DET! kan inden længe købes både her på siden (via bankoverførsel) eller på Forlaget Ildsjælens hjemmeside.
Det er jeg virkelig glad for. Den bog har et så vigtigt budskab, at det ville være spildt på mine hylder. Forhåbentlig vil læserne mene det samme!
Skrivemæssigt går det som det plejer. Jeg er godt i gang med min nyeste roman, som jeg stadig ikke helt kan genrebestemme (som omtalt i en tidligere artikel). Den har været grænseoverskridende for mig i den forstand, at jeg har skrevet uden at ane hverken hvor den skulle hen og hvad den skulle ende med. Faktisk ved jeg stadig ikke helt hvordan den skal ende, men begynder dog at få en idé om det. (Det er vel også på høje tid, nu hvor jeg nærmer mig afslutningen af den.) :o)
Videre har jeg gang i en anden roman, som dog kun langsomt skrider fremad. Folk har spurgt mig hvordan jeg gør det, og jeg må tilstå at for at kunne adskille de to romaner, så bliver den ene skrevet på pc, den anden i hånden. Jeg har dog kastet min kærlighed på den førstomtalte, så derfor er den anden blevet syltet lidt.
Det værste er vel næsten at bremse alle de ideer, der tumler i ens hoved. Der er et hav af historier, jeg gerne ville skrive, men at færdiggøre en roman er et langsommeligt arbejde, så det vigtige er, at få skrevet ideerne ned, mens de er der.
Forlagsjagten af stadig i fuld gang. Et forlag i Norge er ved at vurdere NYNAZISTEN, mens jeg i Sverige er på udkig efter et nyt, der vil bedømme samme roman. Det sidste forslag afslog den fordi den ikke var oversat til svensk. Jeg er dog ved at få den oversat, men da det er en længerevarende proces, nytter det ikke noget til netop dette forlag.
Min gamle børnebog GYSERKLUBBEN er ved at blive vurderet af et dansk forlag, som i tidernes morgen - da de bedømte den første gang - faktisk gav den 4 konsulentudtalelser. 2 før jeg skrev den om på deres opfordring og 2 efter. Nu hvor jeg har gennemredigeret den (10 år efter den blev skrevet) kan det undre mig, at den blev så godt modtaget dengang. Den havde mange åbenlyse fejl og både sprog og dialog var meget haltende. Jeg er spændt på at se om den lever op til nutidens forhøjede krav, og hvad de siger til den. Der går dog nok en måned eller to inden jeg hører fra dem.
ATALANTA ... tja, det er en helt anden historie. Den er stadig ved at blive vurderet af mastodonten Gyldendal med datterselskaber. De har haft den i 5 måneder, hvilket er overraskende lang tid, så naturligvis er det forræderiske håb begyndt at blafre lige så stille. Jeg håber virkelig, at forlagene mener at jeg behersker den historiske genre, for der er så mange historiske skæbner som fortjener at blive gengivet, og som jeg ville elske at kaste mig over.
Derudover er jeg blevet involveret i et spændende projekt, som jeg dog endnu ikke må løfte sløret for. Mere om det senere!
Næppe havde jeg lavet om på hele layoutet, inden det igen blev ændret. Det skyldes først og fremmest købet af domænet www.anikaeibe.dk. Via udbyderen fik jeg så adgang til et hjemmesideprogram, der kunne hjælpe en stakkels web-analfabet som mig til at lave en hjemmeside, der ser bare nogenlunde normal ud. :o) Jeg håber, at besøgende vil mene det samme.
Af store nyheder kan nævnes at Forlaget Ildsjælen nu udgiver min ungdomsroman FUCK DET! som ebog. Det er et helt andet medie at udgive bøger på internettet i stedet for den sædvanlige papirudgave, men jeg glæder mig til at afprøve netop dette koncept. I udlandet er det ved at blive en fuldt ud accepteret måde at læse en bog på, men danskerne er desværre lidt bagud i forhold til dem, så det går kun langsomt fremad. Jeg har dog ladet mig fortælle at salget af ebøger sidste år stormede frem. Så det bliver spændende at se hvad det bliver til.
FUCK DET! kan inden længe købes både her på siden (via bankoverførsel) eller på Forlaget Ildsjælens hjemmeside.
Det er jeg virkelig glad for. Den bog har et så vigtigt budskab, at det ville være spildt på mine hylder. Forhåbentlig vil læserne mene det samme!
Skrivemæssigt går det som det plejer. Jeg er godt i gang med min nyeste roman, som jeg stadig ikke helt kan genrebestemme (som omtalt i en tidligere artikel). Den har været grænseoverskridende for mig i den forstand, at jeg har skrevet uden at ane hverken hvor den skulle hen og hvad den skulle ende med. Faktisk ved jeg stadig ikke helt hvordan den skal ende, men begynder dog at få en idé om det. (Det er vel også på høje tid, nu hvor jeg nærmer mig afslutningen af den.) :o)
Videre har jeg gang i en anden roman, som dog kun langsomt skrider fremad. Folk har spurgt mig hvordan jeg gør det, og jeg må tilstå at for at kunne adskille de to romaner, så bliver den ene skrevet på pc, den anden i hånden. Jeg har dog kastet min kærlighed på den førstomtalte, så derfor er den anden blevet syltet lidt.
Det værste er vel næsten at bremse alle de ideer, der tumler i ens hoved. Der er et hav af historier, jeg gerne ville skrive, men at færdiggøre en roman er et langsommeligt arbejde, så det vigtige er, at få skrevet ideerne ned, mens de er der.
Forlagsjagten af stadig i fuld gang. Et forlag i Norge er ved at vurdere NYNAZISTEN, mens jeg i Sverige er på udkig efter et nyt, der vil bedømme samme roman. Det sidste forslag afslog den fordi den ikke var oversat til svensk. Jeg er dog ved at få den oversat, men da det er en længerevarende proces, nytter det ikke noget til netop dette forlag.
Min gamle børnebog GYSERKLUBBEN er ved at blive vurderet af et dansk forlag, som i tidernes morgen - da de bedømte den første gang - faktisk gav den 4 konsulentudtalelser. 2 før jeg skrev den om på deres opfordring og 2 efter. Nu hvor jeg har gennemredigeret den (10 år efter den blev skrevet) kan det undre mig, at den blev så godt modtaget dengang. Den havde mange åbenlyse fejl og både sprog og dialog var meget haltende. Jeg er spændt på at se om den lever op til nutidens forhøjede krav, og hvad de siger til den. Der går dog nok en måned eller to inden jeg hører fra dem.
ATALANTA ... tja, det er en helt anden historie. Den er stadig ved at blive vurderet af mastodonten Gyldendal med datterselskaber. De har haft den i 5 måneder, hvilket er overraskende lang tid, så naturligvis er det forræderiske håb begyndt at blafre lige så stille. Jeg håber virkelig, at forlagene mener at jeg behersker den historiske genre, for der er så mange historiske skæbner som fortjener at blive gengivet, og som jeg ville elske at kaste mig over.
Derudover er jeg blevet involveret i et spændende projekt, som jeg dog endnu ikke må løfte sløret for. Mere om det senere!
lørdag den 26. februar 2005
Stadig sne
Sneen daler stadig ned uden for mit vindue, selv om jeg efterhånden gerne ville se forårets komme.
Men jeg har da brugt de sidste vintermåneder til mange fornuftige ting. Den første synlige ting er bl.a. hjemmesiden her. Den har fået en ansigtsløftning og er blevet (og det er min egen ydmyge mening) flottere at se på og nemmere at finde rundt i. Jeg er dog stadig ikke helt færdig, så jeg håber, at de, der måtte komme forbi, vil bære over med mig.
På skrivefronten er jeg stadig meget aktiv. Jeg er i gang med en mindre roman, som ... tja, hvilken genre den hører i, ved jeg faktisk ikke rigtigt. Den falder nok uden for de fleste kategorier, så jeg venter mig ikke meget af den - forlagsmæssigt. Men den er sjov at skrive og overskrider nogle grænser for mig. Især fordi jeg på intet tidspunkt har været klar over, hvor den skulle bære hen, og har ladet mig overraske hen ad vejen. Hvordan den skal ende, har jeg ingen anelse om, men det kommer vel, når jeg står midt i slutningen. :o) Når den engang er færdig og bliver sendt på forlagsturné vil jeg løfte sløret for den her på siden.
ATALANTA er stadig ved at blive bedømt af Gyldendal. De har haft den meget længe, så naturligvis håber jeg på et positivt resultat. I det mindste vil jeg skyde på at den har været god nok til at blive sendt til konsulent, og så er den ikke helt evneløs. Jeg må blot vente med nedbidte negle - som sædvanlig.
GYSERKLUBBEN (mit første romanforsøg) er efter en omfattende redigering blevet sendt af sted, og har fået et første afslag. Vanen tro blev den dog ikke skrinlagt pga. et sølle afslag, men er allerede ude ved det næste forlag.
NYNAZISTEN forsøger jeg stadig at få afsat til broderlandene, og har nu endelig fået afslag fra Sverige. Så her må jeg have fundet mig et nyt forlag at kaste mig over. I Norge er eksemplaret desværre gået tabt, så de har fået et nyt. Min beholdning af frieksemplarer skrumper ind ...
FUCK DET! har jeg skrinlagt et stykke tid efter at jeg fik det sidste afslag, hvor jeg fik at vide at selve genren var gået af mode. Jeg venter på en retro-bølge, og så skal den nok få sin storhedstid. Personligt er jeg stadig begejstret for den, for den rammer noget grumt og essentielt, og beskriver mennesker på et andet plan en normalt.
Det er en langsommelig affære at være forfatter, men som det gamle ordsprog siger ... tålmodighed er en dyd. Men hvorfor føles det ikke altid sådan??
Men jeg har da brugt de sidste vintermåneder til mange fornuftige ting. Den første synlige ting er bl.a. hjemmesiden her. Den har fået en ansigtsløftning og er blevet (og det er min egen ydmyge mening) flottere at se på og nemmere at finde rundt i. Jeg er dog stadig ikke helt færdig, så jeg håber, at de, der måtte komme forbi, vil bære over med mig.
På skrivefronten er jeg stadig meget aktiv. Jeg er i gang med en mindre roman, som ... tja, hvilken genre den hører i, ved jeg faktisk ikke rigtigt. Den falder nok uden for de fleste kategorier, så jeg venter mig ikke meget af den - forlagsmæssigt. Men den er sjov at skrive og overskrider nogle grænser for mig. Især fordi jeg på intet tidspunkt har været klar over, hvor den skulle bære hen, og har ladet mig overraske hen ad vejen. Hvordan den skal ende, har jeg ingen anelse om, men det kommer vel, når jeg står midt i slutningen. :o) Når den engang er færdig og bliver sendt på forlagsturné vil jeg løfte sløret for den her på siden.
ATALANTA er stadig ved at blive bedømt af Gyldendal. De har haft den meget længe, så naturligvis håber jeg på et positivt resultat. I det mindste vil jeg skyde på at den har været god nok til at blive sendt til konsulent, og så er den ikke helt evneløs. Jeg må blot vente med nedbidte negle - som sædvanlig.
GYSERKLUBBEN (mit første romanforsøg) er efter en omfattende redigering blevet sendt af sted, og har fået et første afslag. Vanen tro blev den dog ikke skrinlagt pga. et sølle afslag, men er allerede ude ved det næste forlag.
NYNAZISTEN forsøger jeg stadig at få afsat til broderlandene, og har nu endelig fået afslag fra Sverige. Så her må jeg have fundet mig et nyt forlag at kaste mig over. I Norge er eksemplaret desværre gået tabt, så de har fået et nyt. Min beholdning af frieksemplarer skrumper ind ...
FUCK DET! har jeg skrinlagt et stykke tid efter at jeg fik det sidste afslag, hvor jeg fik at vide at selve genren var gået af mode. Jeg venter på en retro-bølge, og så skal den nok få sin storhedstid. Personligt er jeg stadig begejstret for den, for den rammer noget grumt og essentielt, og beskriver mennesker på et andet plan en normalt.
Det er en langsommelig affære at være forfatter, men som det gamle ordsprog siger ... tålmodighed er en dyd. Men hvorfor føles det ikke altid sådan??
torsdag den 20. januar 2005
Forår
Så er det vist på høje tid, at jeg får opdateret hjemmesiden, da det ikke er blevet gjort siden oktober sidste år.
Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side i de mellemliggende måneder. Der har bare ikke været de store nyheder at fortælle.
Jeg forsøger stadig at få afsat min debutroman NYNAZISTEN til både svenske og norske forlag. Desværre fungerer det tilsyneladende sådan i vores to broderlande, at de er omkring et halvt år om at vurdere en bog, og det giver unægteligt noget ventetid. Jeg har fået ét afslag i hvert land og venter nu på hhv. 3. og 4. måned på svar fra de udenlandske forlag, så jeg får formentlig svar her i løbet af foråret på om de vil udgive min bog. I den mellemliggende tid har jeg undersøgt hvad det koster at få oversat en roman af Nynazistens størrelse, hvilket gav mig et mindre chok. Prisen varierer mellem 17. - 60. tusinde, så det er med at se sig for, når den tid kommer.
Man kan dog, som udenlandsk forlag, søge støtte til at få oversat en bog fra Kunstfonden, hvilket jeg også har gjort forlagene opmærksom på. Kan det være med til at flytte lodderne på vægtskålen, så er det bestemt værd at tage med.
Med hensyn til min nyeste ungdomsbog, FUCK DET!, har jeg så sent som i går, fået en aha-oplevelse. Den er blevet vurderet af flere forlag, men ud over Branner & Korch (som udgav Nynazisten) har ingen givet en begrundelse for afslagene. B&K har direkte sagt at de ikke tør udgive den, pga. det barske indhold. Men jeg kunne ikke tro, at andre forlag havde den samme holdning, da mange forlag har barske udgivelser på programmet.
I går fik jeg dog afslag fra et Forlaget Cadeau. Et afslag, der for én gangs skyld afspejlede den ærlige mening i stedet for det sædvanlige standardafslag. Årsagen - for netop dette forlag - var, at selve genren havde sin krise.
Socialrealistiske ungdomsbøger, en genre som FUCK DET! bestemt hører til, havde sin storhedstid i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne, og den genre er meget lidt salgbar på nuværende tidspunkt. At jeg har skrevet en bog i den genre, forbavser mig dog slet ikke, da jeg selv er vokset op med bøger som fx "Outsiderne", "Motorcykeldrengen", "Martin&Victoria" etc. At man i dag ikke ser mange bøger af den kaliber (vel bortset fra Jakob Ejersbo's "Nordkraft") har jeg ikke skænket mange tanker.
Nu overvejer jeg at skrinlægge bogen til genren igen bliver retro. Når moden, tøjstilen, musikken kan blive retro, hvorfor skulle bøger så ikke?
Min historiske roman ATALANTA er stadig til vurdering hos mastodonten Gyldendal. Det er egentlig det udfald jeg for tiden er mest spændt på. ATALANTA var mit første forsøg på en roman i den historiske afdeling. En genre, der udover at være oppe i tiden, altid har fængslet mig. Og bestemt en genre, som jeg ville elske at arbejde mere i. Jeg har adskillige ideer på tapetet, så jeg er spændt på udfaldet om hvorvidt jeg mestrer den genre.
I den mellemliggende tid er jeg også blevet færdig med at omskrive GYSERKLUBBEN. Mit allerførste forsøg på en børne/ungdomsroman. Da jeg havde genlæst den, var jeg forbløffet over at den dengang (i begyndelsen af 90'erne) fik ikke mindre end 7 konsulentudtalelser. Den var jo direkte dårlig! :o)
Nu er den blevet omskrevet. Der er kommet mere karakteristik på personerne, dialogerne er blevet mere realistiske og i det hele taget er sætningskonstruktionerne ændret. Romanen er nu sendt på forlagsturné, og så må jeg afvente udfaldet af deres bedømmelser.
Som jeg fortalte om i oktober er jeg også blevet manuskriptvurderer hos et print-on-demand forlag ved navn Ildsjælen. Somme tider kan det være svært for én selv at gennemlæse ens egne manuskripter og danne sig en objektiv vurdering, og det er her Ildsjælen kommer ind i billedet. For et mindre vederlag får man bedømt sit manuskript og får konstruktive kommentarer og evt. ændringsforslag.
Jeg selv har altid tidligere taget en smule afstand fra Print-on-Demand forlag, men indrømmet - jeg har skiftet mening. For det første fordi forlagsbranchen ofte er et meget sammenspist sted, hvor det ofte drejer sig om værdien af de kontakter man har, og - især - hvad forlagene gør for at markedsføre deres bøger.
Eller rettere - hvad nogle forlag ikke gør. Jeg har hørt skrækhistorier på det sidste som slår mig med undren. Det er her at et print-on-demand forlag kommer ind. Man er selv med til at markedsføre sin roman og får en del værdifulde erfaringer, som man kan bruge senere hen. Og så er det faktisk ikke så dyrt at få udgivet en bog. Jeg lavede et regnestykke, hvor man rent faktisk kun skulle sælge en små 50-60 bøger for at få det hele til at give overskud. Det skyldes at man hos Ildsjælen får 100 % af salgsprisen frem for hos gængse forlag, der normalt giver et sted mellem 10-20%.
Tanken ligger ikke mig så fjernt længere.
Skrivemæssigt er der bestemt også fuld fart over feltet. Jeg har pt. gang i to romaner, som jeg dog endnu ikke vil løfte sløret for. På nuværende tidspunkt ved jeg stadig ikke om de bliver afsluttede og helt hvilken genre de falder ind under.
Det er såmænd heller ikke det vigtigste. Det primære mål med mit skriveri er, at jeg får afløb for min kreativitet og de tanker og ideer, der pulserer i mit hoved. Om det så munder ud i en konstruktiv roman ... det må tiden vise.
Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side i de mellemliggende måneder. Der har bare ikke været de store nyheder at fortælle.
Jeg forsøger stadig at få afsat min debutroman NYNAZISTEN til både svenske og norske forlag. Desværre fungerer det tilsyneladende sådan i vores to broderlande, at de er omkring et halvt år om at vurdere en bog, og det giver unægteligt noget ventetid. Jeg har fået ét afslag i hvert land og venter nu på hhv. 3. og 4. måned på svar fra de udenlandske forlag, så jeg får formentlig svar her i løbet af foråret på om de vil udgive min bog. I den mellemliggende tid har jeg undersøgt hvad det koster at få oversat en roman af Nynazistens størrelse, hvilket gav mig et mindre chok. Prisen varierer mellem 17. - 60. tusinde, så det er med at se sig for, når den tid kommer.
Man kan dog, som udenlandsk forlag, søge støtte til at få oversat en bog fra Kunstfonden, hvilket jeg også har gjort forlagene opmærksom på. Kan det være med til at flytte lodderne på vægtskålen, så er det bestemt værd at tage med.
Med hensyn til min nyeste ungdomsbog, FUCK DET!, har jeg så sent som i går, fået en aha-oplevelse. Den er blevet vurderet af flere forlag, men ud over Branner & Korch (som udgav Nynazisten) har ingen givet en begrundelse for afslagene. B&K har direkte sagt at de ikke tør udgive den, pga. det barske indhold. Men jeg kunne ikke tro, at andre forlag havde den samme holdning, da mange forlag har barske udgivelser på programmet.
I går fik jeg dog afslag fra et Forlaget Cadeau. Et afslag, der for én gangs skyld afspejlede den ærlige mening i stedet for det sædvanlige standardafslag. Årsagen - for netop dette forlag - var, at selve genren havde sin krise.
Socialrealistiske ungdomsbøger, en genre som FUCK DET! bestemt hører til, havde sin storhedstid i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne, og den genre er meget lidt salgbar på nuværende tidspunkt. At jeg har skrevet en bog i den genre, forbavser mig dog slet ikke, da jeg selv er vokset op med bøger som fx "Outsiderne", "Motorcykeldrengen", "Martin&Victoria" etc. At man i dag ikke ser mange bøger af den kaliber (vel bortset fra Jakob Ejersbo's "Nordkraft") har jeg ikke skænket mange tanker.
Nu overvejer jeg at skrinlægge bogen til genren igen bliver retro. Når moden, tøjstilen, musikken kan blive retro, hvorfor skulle bøger så ikke?
Min historiske roman ATALANTA er stadig til vurdering hos mastodonten Gyldendal. Det er egentlig det udfald jeg for tiden er mest spændt på. ATALANTA var mit første forsøg på en roman i den historiske afdeling. En genre, der udover at være oppe i tiden, altid har fængslet mig. Og bestemt en genre, som jeg ville elske at arbejde mere i. Jeg har adskillige ideer på tapetet, så jeg er spændt på udfaldet om hvorvidt jeg mestrer den genre.
I den mellemliggende tid er jeg også blevet færdig med at omskrive GYSERKLUBBEN. Mit allerførste forsøg på en børne/ungdomsroman. Da jeg havde genlæst den, var jeg forbløffet over at den dengang (i begyndelsen af 90'erne) fik ikke mindre end 7 konsulentudtalelser. Den var jo direkte dårlig! :o)
Nu er den blevet omskrevet. Der er kommet mere karakteristik på personerne, dialogerne er blevet mere realistiske og i det hele taget er sætningskonstruktionerne ændret. Romanen er nu sendt på forlagsturné, og så må jeg afvente udfaldet af deres bedømmelser.
Som jeg fortalte om i oktober er jeg også blevet manuskriptvurderer hos et print-on-demand forlag ved navn Ildsjælen. Somme tider kan det være svært for én selv at gennemlæse ens egne manuskripter og danne sig en objektiv vurdering, og det er her Ildsjælen kommer ind i billedet. For et mindre vederlag får man bedømt sit manuskript og får konstruktive kommentarer og evt. ændringsforslag.
Jeg selv har altid tidligere taget en smule afstand fra Print-on-Demand forlag, men indrømmet - jeg har skiftet mening. For det første fordi forlagsbranchen ofte er et meget sammenspist sted, hvor det ofte drejer sig om værdien af de kontakter man har, og - især - hvad forlagene gør for at markedsføre deres bøger.
Eller rettere - hvad nogle forlag ikke gør. Jeg har hørt skrækhistorier på det sidste som slår mig med undren. Det er her at et print-on-demand forlag kommer ind. Man er selv med til at markedsføre sin roman og får en del værdifulde erfaringer, som man kan bruge senere hen. Og så er det faktisk ikke så dyrt at få udgivet en bog. Jeg lavede et regnestykke, hvor man rent faktisk kun skulle sælge en små 50-60 bøger for at få det hele til at give overskud. Det skyldes at man hos Ildsjælen får 100 % af salgsprisen frem for hos gængse forlag, der normalt giver et sted mellem 10-20%.
Tanken ligger ikke mig så fjernt længere.
Skrivemæssigt er der bestemt også fuld fart over feltet. Jeg har pt. gang i to romaner, som jeg dog endnu ikke vil løfte sløret for. På nuværende tidspunkt ved jeg stadig ikke om de bliver afsluttede og helt hvilken genre de falder ind under.
Det er såmænd heller ikke det vigtigste. Det primære mål med mit skriveri er, at jeg får afløb for min kreativitet og de tanker og ideer, der pulserer i mit hoved. Om det så munder ud i en konstruktiv roman ... det må tiden vise.
tirsdag den 12. oktober 2004
Efterår med nye skuffelser
Man burde vel efterhånden være vant til det. Afslagene, der dumper ind ad brevsprækken eller i mailboksen. Det er jeg vel også, for jeg fortsætter med krum hals og regner sådan set også med, at det på et eller andet tidspunkt nok skal lykkes mig.
Om ikke andet, så fordi forlagene på et tidspunkt bliver så træt af mig, at de udgiver en af mine bøger, bare for at lukke munden på mig. :o)
ATALANTA (min historisk/mytiske roman), som et norsk forlag havde udtrykt interesse for, er i mellemtiden blevet afslået af dem. Den passede ikke ind i hverken deres eller deres søsterselskabs udgivelsesprogram. Som sådan havde jeg måske forventet det (da de ikke havde noget lignende på deres hjemmesider), til gengæld var deres positive tilbagemeldinger med til at få mit håb op at køre, hvilket gør nedturen endnu mere træls.
Jeg er - som sædvanlig, var jeg nær ved at sige, kravlet op på hesten igen. Min kur mod afslagene er meget enkel. Op og af sted!
Dagen efter jeg modtog afslaget fra Norge på min historiske, blev den sendt ind til det første danske forlag. Nu må den gå sin gang på det danske marked, og måske har jeg heldet med mig.
Måske ikke, men så har jeg stadig haft det morsomt med den i det halvandet år, jeg skrev på den.
Med hensyn til de andre romaner, så fører jeg stadig krig på alle fronter. NYNAZISTEN bliver p.t. vurderet både ved et svensk og et norsk forlag. FUCK DET! ved et andet dansk forlag. Så alt er ved det gamle… jeg venter. :o)
I mellemtiden er jeg dog blevet klogere på nogle flere punkter. Af et af de svenske forlag er jeg blevet bedt om at undersøge mulighederne for oversættelse. Efter at have spurgt nogle oversættelsesbureauer, har jeg modtaget to priser. En i hver ende af prisskalaen må man sige. Jeg spurgte konkret på NYNAZISTEN og fik en pris på 17.000 og en på 60.000. Danske Kroner!
Samtidig har jeg undersøgt Kunststyrelsens tilskudsmuligheder, og det viser sig, at udenlandske forlag rent faktisk kan ansøge om støtte til projektet. Et tilskud på 6.000 kan man opnå, hvilket jeg har meddelt de udenlandske forlag. Kan det hjælpe til med flytte lodderne på vægtskålene, så er det kun godt.
Samtidig er jeg også blevet tilbudt et bijob. Som manuskriptvurderer hos et forlag. Netop det glæder jeg mig meget over - og til. Det er spændende at få lov til at stå med på sidelinjen på "på den anden side af skrivebordet".
Jeg håber, at det bringer en masse lærerige oplevelser med sig.
Rent skrivemæssigt står den p.t. ikke på nogen nyskabelser, da det stadig er under en uge siden, at jeg blev færdig med redigeringen på ATALANTA. Til gengæld er jeg så småt begyndt at redigere i min gamle ungdomsroman GYSERKLUBBEN, som jeg håber at Branner & Korch kunne være interesseret i.
Og når det så er sket, glæder jeg mig til at kaste mig over nogle af alle de ideer, der farer rundt i mit hoved.
Om ikke andet, så fordi forlagene på et tidspunkt bliver så træt af mig, at de udgiver en af mine bøger, bare for at lukke munden på mig. :o)
ATALANTA (min historisk/mytiske roman), som et norsk forlag havde udtrykt interesse for, er i mellemtiden blevet afslået af dem. Den passede ikke ind i hverken deres eller deres søsterselskabs udgivelsesprogram. Som sådan havde jeg måske forventet det (da de ikke havde noget lignende på deres hjemmesider), til gengæld var deres positive tilbagemeldinger med til at få mit håb op at køre, hvilket gør nedturen endnu mere træls.
Jeg er - som sædvanlig, var jeg nær ved at sige, kravlet op på hesten igen. Min kur mod afslagene er meget enkel. Op og af sted!
Dagen efter jeg modtog afslaget fra Norge på min historiske, blev den sendt ind til det første danske forlag. Nu må den gå sin gang på det danske marked, og måske har jeg heldet med mig.
Måske ikke, men så har jeg stadig haft det morsomt med den i det halvandet år, jeg skrev på den.
Med hensyn til de andre romaner, så fører jeg stadig krig på alle fronter. NYNAZISTEN bliver p.t. vurderet både ved et svensk og et norsk forlag. FUCK DET! ved et andet dansk forlag. Så alt er ved det gamle… jeg venter. :o)
I mellemtiden er jeg dog blevet klogere på nogle flere punkter. Af et af de svenske forlag er jeg blevet bedt om at undersøge mulighederne for oversættelse. Efter at have spurgt nogle oversættelsesbureauer, har jeg modtaget to priser. En i hver ende af prisskalaen må man sige. Jeg spurgte konkret på NYNAZISTEN og fik en pris på 17.000 og en på 60.000. Danske Kroner!
Samtidig har jeg undersøgt Kunststyrelsens tilskudsmuligheder, og det viser sig, at udenlandske forlag rent faktisk kan ansøge om støtte til projektet. Et tilskud på 6.000 kan man opnå, hvilket jeg har meddelt de udenlandske forlag. Kan det hjælpe til med flytte lodderne på vægtskålene, så er det kun godt.
Samtidig er jeg også blevet tilbudt et bijob. Som manuskriptvurderer hos et forlag. Netop det glæder jeg mig meget over - og til. Det er spændende at få lov til at stå med på sidelinjen på "på den anden side af skrivebordet".
Jeg håber, at det bringer en masse lærerige oplevelser med sig.
Rent skrivemæssigt står den p.t. ikke på nogen nyskabelser, da det stadig er under en uge siden, at jeg blev færdig med redigeringen på ATALANTA. Til gengæld er jeg så småt begyndt at redigere i min gamle ungdomsroman GYSERKLUBBEN, som jeg håber at Branner & Korch kunne være interesseret i.
Og når det så er sket, glæder jeg mig til at kaste mig over nogle af alle de ideer, der farer rundt i mit hoved.
mandag den 23. august 2004
Sommerhygge
Der er vel ikke så meget nyt at berette, men sludre kan man vel altid.
Hvis jeg troede, at det ville blive nemmere, når man først havde fået udgivet den første bog, så tog jeg fejl. Sandsynligvis er det fordi at Nynazisten ikke blev en bestseller og heller ikke modtog priser. Den er bare en jævn god ungdomsbog med morale, men det er ofte ikke godt nok.
Men jeg har da bestemt ikke givet op. Nu har jeg prøvet det sus, det er, at få udgivet en bog, og det vil jeg dældulme prøve igen. Stædighed er en af mine forcer (eller en af mine karakterbrister, alt efter hvordan man ser det naturligvis).
Det betyder så også, at jeg pt. fører "krig på alle fronter". I Danmark forsøger jeg stadig at finde et forlag, der vil udgive Fuck Det!, som jeg jo selv synes er guds gave til ungdomslitteraturen (mindst!). Jeg har forsøgt forskellige forlag og har da også modtaget en konsulentudtalelse mere på romanen, som dog ikke var nær så positiv som den fra Branner & Korch.
Det kan dog ikke slå mig ud. Læsning er en smagssag, og en ting, som jeg er blevet meget bevidst om i den forgangne tid, så er det ofte ikke kvaliteten, der er afgørende for en romans udgivelse. Jeg vil måske skyde på at det er 15% talent, 15% romanen, 10% redaktørens mening, 10 % konsulentens mening og 50% tid og sted. Tid og sted skal forstås på den måde, at romanen kan være nok så god, men hvis forlaget a) er økonomisk trængt b) allerede har planlagt sine udgivelser efter en bestemt målsætning c) i det hele taget har fremtidsplaner, som de naturligvis ikke delagtiggør amatørforfatter i - så udgiver de den ikke. Sådan er det bare, og når man tænker over det, så er det måske heller ikke så sært. De skal overleve i en branche hvor der bliver færre og færre bogkøbere, og så har de måske hyret en eller anden markedsføringskonsulent til at fortælle dem i hvilken retning de skal slå slaget. Træls er det, men biografier over kendte mennesker er nu engang det der er in - for tiden. Det ændrer sig forhåbentligt. Der er vel grænser for, hvor meget snagen samfundet har behov for.
Et forlag i Sverige vurderer stadig Nynazisten, hvilket de har gjort i 5½ måned. Jeg har intet imod ventetiden, bare det giver pote på et tidspunkt, hvilket jeg selvfølgelig krydser fingre for. Den sidste tilbagemelding jeg fik var positiv, men de vurderer stadig om den passer ind i deres program.
Et forlag i Norge har i mellemtiden sagt nej tak til Nynazisten. Den passede ikke ind i deres program, men rent litterært havde de ikke noget at udsætte på den. Fræk må man jo være, så jeg spurgte om de måske havde lyst til at se noget af det andet jeg har skrevet. Ud over de færdige ungdomsromaner, nævnte jeg også min historiske, som godt nok er færdigskrevet, men pt. er ude ved betalæserne og derfor ikke 100% færdig.
Naturligvis var det den, de ville se. Så jeg skrev et fyldigt referat af romanen og derudover sendte jeg forlaget de første 4 kapitler af bogen, så de kan se stilen og danne sig et indtryk.
Hvis jeg troede, at det ville blive nemmere, når man først havde fået udgivet den første bog, så tog jeg fejl. Sandsynligvis er det fordi at Nynazisten ikke blev en bestseller og heller ikke modtog priser. Den er bare en jævn god ungdomsbog med morale, men det er ofte ikke godt nok.
Men jeg har da bestemt ikke givet op. Nu har jeg prøvet det sus, det er, at få udgivet en bog, og det vil jeg dældulme prøve igen. Stædighed er en af mine forcer (eller en af mine karakterbrister, alt efter hvordan man ser det naturligvis).
Det betyder så også, at jeg pt. fører "krig på alle fronter". I Danmark forsøger jeg stadig at finde et forlag, der vil udgive Fuck Det!, som jeg jo selv synes er guds gave til ungdomslitteraturen (mindst!). Jeg har forsøgt forskellige forlag og har da også modtaget en konsulentudtalelse mere på romanen, som dog ikke var nær så positiv som den fra Branner & Korch.
Det kan dog ikke slå mig ud. Læsning er en smagssag, og en ting, som jeg er blevet meget bevidst om i den forgangne tid, så er det ofte ikke kvaliteten, der er afgørende for en romans udgivelse. Jeg vil måske skyde på at det er 15% talent, 15% romanen, 10% redaktørens mening, 10 % konsulentens mening og 50% tid og sted. Tid og sted skal forstås på den måde, at romanen kan være nok så god, men hvis forlaget a) er økonomisk trængt b) allerede har planlagt sine udgivelser efter en bestemt målsætning c) i det hele taget har fremtidsplaner, som de naturligvis ikke delagtiggør amatørforfatter i - så udgiver de den ikke. Sådan er det bare, og når man tænker over det, så er det måske heller ikke så sært. De skal overleve i en branche hvor der bliver færre og færre bogkøbere, og så har de måske hyret en eller anden markedsføringskonsulent til at fortælle dem i hvilken retning de skal slå slaget. Træls er det, men biografier over kendte mennesker er nu engang det der er in - for tiden. Det ændrer sig forhåbentligt. Der er vel grænser for, hvor meget snagen samfundet har behov for.
Et forlag i Sverige vurderer stadig Nynazisten, hvilket de har gjort i 5½ måned. Jeg har intet imod ventetiden, bare det giver pote på et tidspunkt, hvilket jeg selvfølgelig krydser fingre for. Den sidste tilbagemelding jeg fik var positiv, men de vurderer stadig om den passer ind i deres program.
Et forlag i Norge har i mellemtiden sagt nej tak til Nynazisten. Den passede ikke ind i deres program, men rent litterært havde de ikke noget at udsætte på den. Fræk må man jo være, så jeg spurgte om de måske havde lyst til at se noget af det andet jeg har skrevet. Ud over de færdige ungdomsromaner, nævnte jeg også min historiske, som godt nok er færdigskrevet, men pt. er ude ved betalæserne og derfor ikke 100% færdig.
Naturligvis var det den, de ville se. Så jeg skrev et fyldigt referat af romanen og derudover sendte jeg forlaget de første 4 kapitler af bogen, så de kan se stilen og danne sig et indtryk.
Abonner på:
Opslag (Atom)