Hvad søren ... er der lys på den anden side af tunnelen? Kan det være rigtigt, at jeg igen overlevede en revision og et årsregnskab?
Sørme så! Dog ikke uden at en kombineret bi- & kæbehulebetændelse lige spændte ben for mig i starten af ugen og lod mig falde med et brag (en kur i det nye år ville måske heller ikke være af vejen ;-)).
Men både den og revisionen har heldigvis forpakket sig, så jeg nu kan se fremad. Mod 2007 og hvad det år ellers har at tilbyde mig. Og det er store sager der venter forude.
Det ved jeg allerede nu, uden at jeg på nogen måde kan løfte sløret for noget endnu.
Mmmmfrrrfff.... jeg ville ellers gerne, men jeg har fået mundkurv på, så det må jeg vente med. I stedet kan jeg jo lige gøre status over 2006, som bestemt også var et år, som jeg vil se tilbage på med glæde.
I februar 06 modtog jeg den gode nyhed om at jeg var delvinder i AbZebras eventyrkonkurrence. Det var stort at blive udvalgt mellem 126 andre bidrag, og se sin egen lille novelle på tryk i fint selskab.
Især var jeg stolt af at lektøren fremhævede blandt andet min i sin udtalelse.
Endnu større blev det jo ved udgivelsesreceptionen i Helsingør i april 06, hvor AbZebra kunne fortælle at der blev forhandlet på højtryk, så eventyrene bliver oversat og solgt i Kina.
Ganske vist har det lange udsigter, men i bogbranchen må man vænne sig til at det ikke lige sker over nat.
Det samme gjaldt mit ”lille barn” Atalanta, som kom på gaden i juni 06. Min første rigtige ”voksenroman” som blev rigtig godt modtaget både af anmeldere og læsere. Så sent som i dag talte jeg med en gammel bekendt i mit lokalsamfund, som netop havde købt den og havde slugt den på tre dage. Sådan noget bliver rigtig stolt over!
Så tak Bonnie, det var rigtig hyggeligt at rende på dig igen! :-)
Atalanta indbragte mig så også senere på året en nominering til BG’s debutantpris, hvilket jeg først fandt ud af efter at vinderen blev kåret. Hvilket i øvrigt sikkert var godt nok, da jeg så ikke kunne gå og være nervøs over det. Men en surrealistisk fornemmelse at blive nomineret var det da helt sikkert. Og dejligt!
Selve BogForum hvor kåringen skete, var også en stor oplevelse for mig. Jeg har aldrig været derinde før, og selv om så mange mennesker giver mig højt hår, så var det en dejlig oplevelse. Jeg og Carina Evytt skulle signere eventyr på AbZebras stand, og vi fik en dejlig dag ud af det.
Så 2007 ... du har noget at leve op til, men ... mmmmfmmmfmmmm ...
Nåhrja... mere om det senere. ;-)
I hvert fald kunne jeg ikke lade være med at starte op på roman nr. 2 i min historiske slægtssaga, selv om jeg var midt i revision og egentlig havde lovet mig selv at lade være. Jeg var 4 kapitler inde da bi/kæbehulebetændelsen nedlagde mig, og jeg håber at jeg snart får hoved til at fortsætte.
lørdag den 20. januar 2007
fredag den 22. december 2006
Skriveprocesser
Jeg har netop fået en mail. En af de mails som man altid bliver rigtig glade for at modtage. :-)
En læser der er surfet forbi min hjemmeside, og som har læst mit afsnit om skriveprocessen, og har fundet trøst i den.
Det bliver jeg altså rigtig glad for.
Især når ... ja, nu lyder jeg sikkert tudsegammel, men det forhindrer mig jo ikke i at fortsætte. ;-) Da jeg startede med at skrive, havde jeg ikke noget internet. Jeg kendte ingen andre forfattere eller bare folk, der kunne lide at skrive historier for sjov.
Og så er forfattervirket altså en ensom proces. Som grøn amatør har man ingen anden mulighed for at vide hvordan garvede forfattere skriver, med mindre man læser deres skrivebøger.
De er lærerige, sjove og meget anvendelige, men samtidig så er mange af dem også skrevet af forfattere, der arbejder meget struktureret. Hvis der er nogen derude der kender skrivebøger af forfattere, der skriver ustruktureret, så vil jeg meget gerne høre om det.
Men faktisk gik det sådan at hver eneste gang jeg læste en skrivebog om at lave synopsis, scenekort, personbeskrivelser etc. så mistede jeg en smule tillid til det jeg gjorde. Og er der noget man ikke har brug for som ung, grøn amatør, så er det at miste den smule selvtillid som man forsøger at oparbejde.
Nu er det heldigvis sådan at der findes steder på nettet, hvor man kan dele sine oplevelser med andre forfattere. Man kan opbygge netværker og venskaber med andre, og steder hvor man kan udveksle erfaringer med skriveprocesser, forlagsafslag, udgivelser etc. etc.
I den forbindelse kan jeg ikke rose stedet: fyldepennen.dk nok. Her har jeg fundet det hele og især venskaber som jeg slet ikke kan forstå jeg kunne leve foruden før. At kunne dele ens oplevelser og tanker omkring skriveriet, uden at blive anset for at være ”mærkelig” er altså skønt.
Nåh, i forbindelse med den mail jeg fik, gjorde jeg mig faktisk nogle tanker omkring Dronning af blod, som jo er min første rigtige historiske roman. Jeg er af og til blevet spurgt om det dog ikke kræver en masse struktur, og jeg må jo erkende at lidt mere struktur er det jo blevet til.
En historisk roman kræver jo en del research og baggrundsviden. Der er også nogle kronologiske hændelser som naturligvis skal følges. Så min fremgangsmåde her har været en smule anderledes end normalt.
Jeg har lavet en oversigt over hændelser i kronologisk rækkefølge og har nogle filer hvori jeg har beskrevet sæder, skikke, mytologi og andre baggrundsting.
Men der stopper strukturen egentlig også. Mine personer har jeg lært at kende efterhånden som romanen skred frem. Hovedpersonen udviklede sig for mine øjne og først da jeg havde ”lært hende at kende” vidste jeg hvordan hun ville reagere på de ting, som jeg vidste at jeg blev nødt til at udsætte hende for.
Som sædvanlig skrev jeg fuldstændig kronologisk og så kun et kapitel frem ad gangen. Bestemte mig efterhånden for hvilke hændelser der skulle med, det være sig opdigtede eller faktiske.
Jeg håber, at den fremgangsmåde har gjort at mine personer virker levende og forståelige selv om det er 2200 år siden at hun levede. Og det glæder mig enormt at mine betalæsere var af samme mening. Nu må vi så håbe at forlaget mener det samme. :-)
Ellers går bogholderilivet sin vante gang. Årsregnskabet er i fuld gang, så skrivemæssigt står den stadig stille. Efter at have skrevet en novelle til min samling, er jeg dog nu igen begyndt at researche til min bog nr. 2 i min slægtsserie. Jeg håber, at kunne komme i gang når revisionen har pakket deres sydfrugter og draget af sted igen.
Jeg ønsker i hvert fald alle der måtte komme forbi min lille side en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.
En læser der er surfet forbi min hjemmeside, og som har læst mit afsnit om skriveprocessen, og har fundet trøst i den.
Det bliver jeg altså rigtig glad for.
Især når ... ja, nu lyder jeg sikkert tudsegammel, men det forhindrer mig jo ikke i at fortsætte. ;-) Da jeg startede med at skrive, havde jeg ikke noget internet. Jeg kendte ingen andre forfattere eller bare folk, der kunne lide at skrive historier for sjov.
Og så er forfattervirket altså en ensom proces. Som grøn amatør har man ingen anden mulighed for at vide hvordan garvede forfattere skriver, med mindre man læser deres skrivebøger.
De er lærerige, sjove og meget anvendelige, men samtidig så er mange af dem også skrevet af forfattere, der arbejder meget struktureret. Hvis der er nogen derude der kender skrivebøger af forfattere, der skriver ustruktureret, så vil jeg meget gerne høre om det.
Men faktisk gik det sådan at hver eneste gang jeg læste en skrivebog om at lave synopsis, scenekort, personbeskrivelser etc. så mistede jeg en smule tillid til det jeg gjorde. Og er der noget man ikke har brug for som ung, grøn amatør, så er det at miste den smule selvtillid som man forsøger at oparbejde.
Nu er det heldigvis sådan at der findes steder på nettet, hvor man kan dele sine oplevelser med andre forfattere. Man kan opbygge netværker og venskaber med andre, og steder hvor man kan udveksle erfaringer med skriveprocesser, forlagsafslag, udgivelser etc. etc.
I den forbindelse kan jeg ikke rose stedet: fyldepennen.dk nok. Her har jeg fundet det hele og især venskaber som jeg slet ikke kan forstå jeg kunne leve foruden før. At kunne dele ens oplevelser og tanker omkring skriveriet, uden at blive anset for at være ”mærkelig” er altså skønt.
Nåh, i forbindelse med den mail jeg fik, gjorde jeg mig faktisk nogle tanker omkring Dronning af blod, som jo er min første rigtige historiske roman. Jeg er af og til blevet spurgt om det dog ikke kræver en masse struktur, og jeg må jo erkende at lidt mere struktur er det jo blevet til.
En historisk roman kræver jo en del research og baggrundsviden. Der er også nogle kronologiske hændelser som naturligvis skal følges. Så min fremgangsmåde her har været en smule anderledes end normalt.
Jeg har lavet en oversigt over hændelser i kronologisk rækkefølge og har nogle filer hvori jeg har beskrevet sæder, skikke, mytologi og andre baggrundsting.
Men der stopper strukturen egentlig også. Mine personer har jeg lært at kende efterhånden som romanen skred frem. Hovedpersonen udviklede sig for mine øjne og først da jeg havde ”lært hende at kende” vidste jeg hvordan hun ville reagere på de ting, som jeg vidste at jeg blev nødt til at udsætte hende for.
Som sædvanlig skrev jeg fuldstændig kronologisk og så kun et kapitel frem ad gangen. Bestemte mig efterhånden for hvilke hændelser der skulle med, det være sig opdigtede eller faktiske.
Jeg håber, at den fremgangsmåde har gjort at mine personer virker levende og forståelige selv om det er 2200 år siden at hun levede. Og det glæder mig enormt at mine betalæsere var af samme mening. Nu må vi så håbe at forlaget mener det samme. :-)
Ellers går bogholderilivet sin vante gang. Årsregnskabet er i fuld gang, så skrivemæssigt står den stadig stille. Efter at have skrevet en novelle til min samling, er jeg dog nu igen begyndt at researche til min bog nr. 2 i min slægtsserie. Jeg håber, at kunne komme i gang når revisionen har pakket deres sydfrugter og draget af sted igen.
Jeg ønsker i hvert fald alle der måtte komme forbi min lille side en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.
lørdag den 9. december 2006
Julestress
Julen er over os. Og dermed også stressen.
Ikke at det stresser mig så meget, da jeg ikke selv skal afholde jul i år, men i mit daglige virke som bogholder, så er der jo lige det med årsregnskabet, som ofte trækker tænder ud på mit psykiske overskud. De tidligere år har jeg haft stress-symptomer, men jeg forsøger at være opmærksom på det, så jeg kan undgå det.
Sidste år havde jeg så også udgivelsen af Atalanta at tænke på. En hel masse at tage stilling til i forbindelse med illustrationer etc., og når arbejdet trækker så store veksler på én, så skal man se sig nøje for, ikke at blive stresset.
Så i år, så var min selvsatte deadline for indsendelse af Dronning af Blod ikke kun godt for mit eget ego. I de næste par måneder har jeg intet forfatterrelateret som jeg SKAL. Kun det jeg har lyst til, hvilket hjælper en del på stress-faktoren.
Det er meget dejligt (om end nervepirrende) at tænke på at den nu lever sit eget liv. Lige nu bliver der summet over den hos forlaget, mens de afgør dens foreløbige skæbne, og jeg kan intet gøre ved det.
Det er nu det vil vise sig om det jeg har skrevet, holder. Om min fascination af denne slægt er enestående eller om andre også finder den interessant.
I mellemtiden – mens jeg nu forsøger at klare årsregnskabet – så bruger jeg min skrivetid på at indsamle noget research. Jeg er i gang (jeg kan jo alligevel ikke lade være) med at lave en novellesamling med forskellige historier, og det kræver noget research. Lige nu vil jeg ikke løfte sløret yderligere, men hvis projektet bliver ved med at være sjovt, så vil der nok komme mere om det her på siden.
Min krimi Mørkets Magter ligger på stuebordet, ser lidt anklagende på mig, men må finde sig at blive syltet. Jeg vil have den redigeret engang og når det er sket, så ryger den på forlagsturné. Min krimihelt Jonathan Langkjær skal ikke have levet forgæves. :-)
Ellers sker der ikke så meget i mit forfatterliv. BogForums oplevelser er ved at sænke sig, også selv om jeg stadig ind imellem kan bryde ud i et spontant smil over at være blevet nomineret. Det synes jeg stadig er ret godt. ;-) Måske – hvis jeg engang bliver en vildt feteret forfatter – bliver det hverdagskost at blive nomineret og få priser, men når det er den første, så er man lidt overstadig.
Af nyt kan dog fortælles at der er kommet en anmeldelse på Atalanta. Den kan læses her. Og jeg er jublende lykkelig over at en læser, som det jo er på Bogrummet.dk, kan give mit lille barn 5 stjerner ud af 5 mulige.
Det er lige gyldigt hvad anmelderne siger, det er læserne jeg skriver for. Hvis de bare føler sig halvt så godt underholdt, som jeg har været mens jeg skrev den, så har det været det hele værd.
Selvfølgelig er det også dejligt at få gode anmeldelser af de ”anerkendte” anmeldere. Især fordi det er dem, der er med til at udbrede viden om at der nu er en bog, der er værd at læse. Det kan være svært at følge med i de tusindvis af udgivelser der kommer hvert år, så derfor har deres mening meget vægt. Men det betyder mere for mig at læserne er glade.
Bare det at have læsere ... :-)
Jo, der var da for resten en ting mere. Min debutbog, ungdomsromanen Nynazisten, har nu allerede passeret sin levetid. En bog i dag har en levetid på 2-4 år, før forlagene ofte vælger at destruere dem.
Men kan man brænde bøger om nynazisme? Er det ikke et helt, helt forkert signal at sende? ;-)
Under alle omstændigheder har jeg nu købt restoplaget og selv om min mand så en kende plaget ud ved tanken om alle de bøger, så står de nu her hos mig. Hvis nogle derude skulle være interesseret i den, kan den købes til rigtig billige penge.
Bare skriv til mig på info@anikaeibe.dk
Ikke at det stresser mig så meget, da jeg ikke selv skal afholde jul i år, men i mit daglige virke som bogholder, så er der jo lige det med årsregnskabet, som ofte trækker tænder ud på mit psykiske overskud. De tidligere år har jeg haft stress-symptomer, men jeg forsøger at være opmærksom på det, så jeg kan undgå det.
Sidste år havde jeg så også udgivelsen af Atalanta at tænke på. En hel masse at tage stilling til i forbindelse med illustrationer etc., og når arbejdet trækker så store veksler på én, så skal man se sig nøje for, ikke at blive stresset.
Så i år, så var min selvsatte deadline for indsendelse af Dronning af Blod ikke kun godt for mit eget ego. I de næste par måneder har jeg intet forfatterrelateret som jeg SKAL. Kun det jeg har lyst til, hvilket hjælper en del på stress-faktoren.
Det er meget dejligt (om end nervepirrende) at tænke på at den nu lever sit eget liv. Lige nu bliver der summet over den hos forlaget, mens de afgør dens foreløbige skæbne, og jeg kan intet gøre ved det.
Det er nu det vil vise sig om det jeg har skrevet, holder. Om min fascination af denne slægt er enestående eller om andre også finder den interessant.
I mellemtiden – mens jeg nu forsøger at klare årsregnskabet – så bruger jeg min skrivetid på at indsamle noget research. Jeg er i gang (jeg kan jo alligevel ikke lade være) med at lave en novellesamling med forskellige historier, og det kræver noget research. Lige nu vil jeg ikke løfte sløret yderligere, men hvis projektet bliver ved med at være sjovt, så vil der nok komme mere om det her på siden.
Min krimi Mørkets Magter ligger på stuebordet, ser lidt anklagende på mig, men må finde sig at blive syltet. Jeg vil have den redigeret engang og når det er sket, så ryger den på forlagsturné. Min krimihelt Jonathan Langkjær skal ikke have levet forgæves. :-)
Ellers sker der ikke så meget i mit forfatterliv. BogForums oplevelser er ved at sænke sig, også selv om jeg stadig ind imellem kan bryde ud i et spontant smil over at være blevet nomineret. Det synes jeg stadig er ret godt. ;-) Måske – hvis jeg engang bliver en vildt feteret forfatter – bliver det hverdagskost at blive nomineret og få priser, men når det er den første, så er man lidt overstadig.
Af nyt kan dog fortælles at der er kommet en anmeldelse på Atalanta. Den kan læses her. Og jeg er jublende lykkelig over at en læser, som det jo er på Bogrummet.dk, kan give mit lille barn 5 stjerner ud af 5 mulige.
Det er lige gyldigt hvad anmelderne siger, det er læserne jeg skriver for. Hvis de bare føler sig halvt så godt underholdt, som jeg har været mens jeg skrev den, så har det været det hele værd.
Selvfølgelig er det også dejligt at få gode anmeldelser af de ”anerkendte” anmeldere. Især fordi det er dem, der er med til at udbrede viden om at der nu er en bog, der er værd at læse. Det kan være svært at følge med i de tusindvis af udgivelser der kommer hvert år, så derfor har deres mening meget vægt. Men det betyder mere for mig at læserne er glade.
Bare det at have læsere ... :-)
Jo, der var da for resten en ting mere. Min debutbog, ungdomsromanen Nynazisten, har nu allerede passeret sin levetid. En bog i dag har en levetid på 2-4 år, før forlagene ofte vælger at destruere dem.
Men kan man brænde bøger om nynazisme? Er det ikke et helt, helt forkert signal at sende? ;-)
Under alle omstændigheder har jeg nu købt restoplaget og selv om min mand så en kende plaget ud ved tanken om alle de bøger, så står de nu her hos mig. Hvis nogle derude skulle være interesseret i den, kan den købes til rigtig billige penge.
Bare skriv til mig på info@anikaeibe.dk
søndag den 19. november 2006
Bogforum og nomineringer
Så synger den på sidste vers ... årets BogForum 2006.
Tre dage med masser af bøger, bogsnak, forfattere, interviews, oplæsninger og signeringer. Et sandt mekka for bogelskere.
Og nu kan jeg da også se hvorfor. I år var mit første besøg på bogmessen. De andre år har jeg været forhindret i at deltage, men I år ville jeg med. For det første fordi ATALANTA blev udstillet på GB’s stand (nr. 11) og fordi jeg af Forlaget AbZebra var blevet inviteret til at signere MODERNE DANSKE EVENTYR I på deres stand (nr. 384).
Så med en god ven og medforfatter i MODERNE DANSKE EVENTYR I, Carina Evytt (også forfatter til thrilleren ”Let Bytte” af forlaget Tellerup), indfandt vi os på messen allerede tidligt på dagen.
Det var en god dag, men også en lang dag. Menneskemasser i det omfang giver mig ikke kun klaustrofobiske symptomer, men man bliver så forfærdelig træt i hovedet af det. Så hvis det ikke havde været for nogle afbræk af og til (Tak Kent, for at tage os ud til den der udmærkede shawarma-spisested), så havde det været helt uudholdeligt.
Men sjovt var det. Vi mødtes også med nogle mennesker fra nettets absolut bedste skrivested Fyldepennen.dk, og det var rigtig morsomt at få sat ansigter på mennesker, som man har skrevet med tidligere.
Den største oplevelse fik jeg dog først da jeg kom hjem. Jeg fik en mail fra Regitze Schmidt (forfatter til ”I Sjælens Spejl” og redaktør på Forlaget AbZebra), der overbragte mig nogle meget glædelige nyheder.
Jeg var nomineret til BG Banks Debutantpris 2006! (Læs om de andre nominerede her)
Blandt 18 andre forfattere var jeg nomineret til denne flotte pris, der dog (ikke uventet) gik til Knud Romer og hans anmelderroste roman.
Nu anede jeg det ikke, så jeg har ikke kunnet nå at føle mig hverken spændt eller skuffet, men føler mig nu blot meget, meget stolt over at være blevet udvalgt mellem de mange gode titler, der er udkommet i år.
Ret beset er jeg jo heller ikke debutant, da jeg min første trykte roman NYNAZISTEN jo allerede har 3 år på bagen. Det kunne have været kønt, ikke? At have fået prisen, for så at blive den frataget, fordi de finder ud af at man ikke er debutant. ;-)
Under alle omstændigheder er jeg meget glad for nomineringen!
Skrivemæssigt ...
Jeg er i gang med at lægge sidste hånd på min historiske roman ved navn DRONNING AF BLOD, som jeg vil sende til forlaget forhåbentlig i næste uge. Det er i hvert fald hvad jeg har lovet dem, og det ville jeg meget gerne kunne overholde. Så er jeg spændt på at se hvad de siger til den.
Jeg fik også min krimiroman MØRKETS MAGTER tilbage fra et forlag med et afslag her den anden dag. Lidt skuffende, men for nu at bruge et fortærsket udtryk, så skal man jo bare op på hesten igen. Når den historiske er kommet ud af vagten, så får MØRKETS MAGTER lige en ordentlig overhaling og så må den ud i verden igen.
Tre dage med masser af bøger, bogsnak, forfattere, interviews, oplæsninger og signeringer. Et sandt mekka for bogelskere.
Og nu kan jeg da også se hvorfor. I år var mit første besøg på bogmessen. De andre år har jeg været forhindret i at deltage, men I år ville jeg med. For det første fordi ATALANTA blev udstillet på GB’s stand (nr. 11) og fordi jeg af Forlaget AbZebra var blevet inviteret til at signere MODERNE DANSKE EVENTYR I på deres stand (nr. 384).
Så med en god ven og medforfatter i MODERNE DANSKE EVENTYR I, Carina Evytt (også forfatter til thrilleren ”Let Bytte” af forlaget Tellerup), indfandt vi os på messen allerede tidligt på dagen.
Det var en god dag, men også en lang dag. Menneskemasser i det omfang giver mig ikke kun klaustrofobiske symptomer, men man bliver så forfærdelig træt i hovedet af det. Så hvis det ikke havde været for nogle afbræk af og til (Tak Kent, for at tage os ud til den der udmærkede shawarma-spisested), så havde det været helt uudholdeligt.
Men sjovt var det. Vi mødtes også med nogle mennesker fra nettets absolut bedste skrivested Fyldepennen.dk, og det var rigtig morsomt at få sat ansigter på mennesker, som man har skrevet med tidligere.
Den største oplevelse fik jeg dog først da jeg kom hjem. Jeg fik en mail fra Regitze Schmidt (forfatter til ”I Sjælens Spejl” og redaktør på Forlaget AbZebra), der overbragte mig nogle meget glædelige nyheder.
Jeg var nomineret til BG Banks Debutantpris 2006! (Læs om de andre nominerede her)
Blandt 18 andre forfattere var jeg nomineret til denne flotte pris, der dog (ikke uventet) gik til Knud Romer og hans anmelderroste roman.
Nu anede jeg det ikke, så jeg har ikke kunnet nå at føle mig hverken spændt eller skuffet, men føler mig nu blot meget, meget stolt over at være blevet udvalgt mellem de mange gode titler, der er udkommet i år.
Ret beset er jeg jo heller ikke debutant, da jeg min første trykte roman NYNAZISTEN jo allerede har 3 år på bagen. Det kunne have været kønt, ikke? At have fået prisen, for så at blive den frataget, fordi de finder ud af at man ikke er debutant. ;-)
Under alle omstændigheder er jeg meget glad for nomineringen!
Skrivemæssigt ...
Jeg er i gang med at lægge sidste hånd på min historiske roman ved navn DRONNING AF BLOD, som jeg vil sende til forlaget forhåbentlig i næste uge. Det er i hvert fald hvad jeg har lovet dem, og det ville jeg meget gerne kunne overholde. Så er jeg spændt på at se hvad de siger til den.
Jeg fik også min krimiroman MØRKETS MAGTER tilbage fra et forlag med et afslag her den anden dag. Lidt skuffende, men for nu at bruge et fortærsket udtryk, så skal man jo bare op på hesten igen. Når den historiske er kommet ud af vagten, så får MØRKETS MAGTER lige en ordentlig overhaling og så må den ud i verden igen.
søndag den 29. oktober 2006
Blogs og receptioner
En forfatters blog.
Er det egentlig ikke det jeg laver her? Eller kan man kalde det en litterær dagbog? Eller bare en omgang ordgejl som ingen ud over mig selv interesserer sig for?
Måske skulle jeg prøve at se om jeg kunne finde ud af lave sådan en blog, så jeg kan se om der overhovedet ville komme nogle kommentarer til det jeg skriver, eller om jeg bare skriver her for at holde mig selv beskæftiget. :-)
Og det er jo egentlig slet ikke nødvendigt, da jeg nok mener at jeg har rigeligt at projekter at tage mig til.
For tiden er jeg i gang med redigeringen af min historiske roman. Stamtavler til romanen er blevet reduceret til A4, synopsis til de følgende mange bøger er blevet skrevet og et kort til bogen er også blevet fundet.
Derudover er der den almindelige redigering, der dog er en smule besværlig, da man skal følge de historiske facts. I denne forbindelse har min mor været til uvurderlig hjælp, da hun virkelig går ind og tænker på ting, som jeg ikke skænker en tanke. Så ... tak mor. :-)
I sidste uge var jeg til den årlige reception hos GB, hvilket igen var en helt igennem spændende oplevelse. Sidste år var jeg væsentlig mere usikker. Min bog var ikke engang kommet på gaden endnu, så jeg følte mig noget ”tilovers”. Hvordan ville disse garvede forfattere tage imod en grønskolling som mig? Sidste år blev jeg bestemt ikke skuffet, og det gjorde jeg heller ikke i år.
Tværtimod. Folk jeg talte med sidste år, kunne huske og genkende mig, hvilket egentlig overraskede mig. Men sjovt og givende var det!
Desværre fandt jeg ud af at min redaktør, som jeg ellers har været rigtig glad for, går på pension til næste år. Tænk sig, jeg var ikke engang tæt på at gætte hendes alder.
Jeg håber i hvert fald at hun kommer til at hygge sig med sine projekter og ikke mindst sin hund, der forhåbentlig er bedre opdraget end visse andres. ;-)
Trist, men det bliver spændende at møde hendes afløser.
Nu varer det jo heller ikke så længe at BogForum løber af stablen. Lørdag den 18. november vil jeg og Carina Evytt sidde på stand 384 og signere bøger mellem 17 og 18 for forlaget AbZebra og jeg har allerede hørt rygter om at mange mennesker fra mit favoritinternetsted: Fyldepennen.dk vil lægge vejen forbi, hvis det er muligt. Så det bliver jo også spændende.
Desværre er jeg jo stadig ikke så teknisk begavet at jeg har en ”rigtig” blog med mulighed for at lægge kommentarer, men skulle I derude have en hilsen til mig eller kommentarer til det vås jeg lægger herud, så er I altid velkomne til at skrive til mig på info@anikaeibe.dk
Er det egentlig ikke det jeg laver her? Eller kan man kalde det en litterær dagbog? Eller bare en omgang ordgejl som ingen ud over mig selv interesserer sig for?
Måske skulle jeg prøve at se om jeg kunne finde ud af lave sådan en blog, så jeg kan se om der overhovedet ville komme nogle kommentarer til det jeg skriver, eller om jeg bare skriver her for at holde mig selv beskæftiget. :-)
Og det er jo egentlig slet ikke nødvendigt, da jeg nok mener at jeg har rigeligt at projekter at tage mig til.
For tiden er jeg i gang med redigeringen af min historiske roman. Stamtavler til romanen er blevet reduceret til A4, synopsis til de følgende mange bøger er blevet skrevet og et kort til bogen er også blevet fundet.
Derudover er der den almindelige redigering, der dog er en smule besværlig, da man skal følge de historiske facts. I denne forbindelse har min mor været til uvurderlig hjælp, da hun virkelig går ind og tænker på ting, som jeg ikke skænker en tanke. Så ... tak mor. :-)
I sidste uge var jeg til den årlige reception hos GB, hvilket igen var en helt igennem spændende oplevelse. Sidste år var jeg væsentlig mere usikker. Min bog var ikke engang kommet på gaden endnu, så jeg følte mig noget ”tilovers”. Hvordan ville disse garvede forfattere tage imod en grønskolling som mig? Sidste år blev jeg bestemt ikke skuffet, og det gjorde jeg heller ikke i år.
Tværtimod. Folk jeg talte med sidste år, kunne huske og genkende mig, hvilket egentlig overraskede mig. Men sjovt og givende var det!
Desværre fandt jeg ud af at min redaktør, som jeg ellers har været rigtig glad for, går på pension til næste år. Tænk sig, jeg var ikke engang tæt på at gætte hendes alder.
Jeg håber i hvert fald at hun kommer til at hygge sig med sine projekter og ikke mindst sin hund, der forhåbentlig er bedre opdraget end visse andres. ;-)
Trist, men det bliver spændende at møde hendes afløser.
Nu varer det jo heller ikke så længe at BogForum løber af stablen. Lørdag den 18. november vil jeg og Carina Evytt sidde på stand 384 og signere bøger mellem 17 og 18 for forlaget AbZebra og jeg har allerede hørt rygter om at mange mennesker fra mit favoritinternetsted: Fyldepennen.dk vil lægge vejen forbi, hvis det er muligt. Så det bliver jo også spændende.
Desværre er jeg jo stadig ikke så teknisk begavet at jeg har en ”rigtig” blog med mulighed for at lægge kommentarer, men skulle I derude have en hilsen til mig eller kommentarer til det vås jeg lægger herud, så er I altid velkomne til at skrive til mig på info@anikaeibe.dk
fredag den 13. oktober 2006
Regn og rusk
Regn og rusk og indendørs hygge.
Efteråret har for længst lagt sin smukke hånd over landskaberne og selv om træerne i min have endnu ikke er blevet rødbladede, så varer det nok ikke længe.
Under alle omstændigheder indbyder det køligere vejr og de begyndende mørke aftener til en masse skrivning og læsning.
Og især læsningen er vigtig for håbefulde forfattere. Jeg har vist skrevet det før her på siden, men vil gerne gentage det. Det er VIGTIGT at læse meget, hvis man vil skrive godt.
Hvis man ikke selv ved hvad der fanger ens interesse, hvordan kan må så bilde sig ind at vide hvad der interesserer andre?
For tiden læser jeg selv 6 bind i Stephen Kings fantastiske fantasy-epos om ”Det Mørke Tårn”. Bind 1 læste jeg for mange, mange år siden og jeg kan huske at der i forordet stod at han ikke selv var sikker på om han nogensinde ville blive færdig med serien. Det er han så heldigvis blevet, men jeg kan huske at jeg morede mig lidt over den udmelding.
Sikke en luksus. Med et navn som hans kan man udgive starten på en måske ufuldstændig serie og selv om han i flere biografier og artikler giver udtryk for at han sagtens kan huske hvordan det var at være ung og kæmpende forfatter, så kan jeg personligt da ikke lade være med at blive en kende misundelig.
Nu var tiden selvfølgelig en anden i 70’erne, noget helt andet er det amerikanske marked, men forestil dig at have den luksus at du kan skrive en 1’er uden at kunne love hverken læserne eller forlag en afslutning.
(Den grønne kulør i mit ansigt skyldes de stadig grønne blade, vil jeg lige tilføje.)
Helt anderledes står det til hos undertegnede. Første bind i noget som en skønne dag skulle blive en slægtssaga med en 6-8 bøger ligger stadig ude hos betalæserne. 2 ud af 3 er indtil videre begejstrede ved første gennemlæsning og fortæller mig at jeg formår at holde de historiske facts som baggrund som de jo skal være. Og samtidig formår min hovedperson at stå levende frem.
Det har faktisk været min største bekymring i skrivningen af denne roman. For små 5 år siden kasserede jeg 200 sider af et manuskript, netop fordi facts overtog personen og netop derfor tog det mig så lang tid at komme i gang med denne. Men nu hvor betalæserne roser den, har jeg allerede fået blod på tanden til at starte på 2’eren.
Meeen ... det må jeg hellere lige vente lidt med. Den skal lige redigeres først, der skal indsættes en stamtavle, som virkelig volder mig kvaler og et kort så læserne ved hvor i verden de befinder sig.
Arbejdstitlen er indtil videre: DRONNING AF BLOD.
I denne mellemperiode hvor jeg afventer betalæsernes hårde korrekturlæsning, får jeg den lige lidt væk fra kroppen, hvilket jeg også synes er vigtigt. Man skal lidt væk fra den, så man kan kaste sig over den med fornyet iver, når man giver sig selv lov til det.
Så lige nu hygger jeg med et polsk sagn, som jeg er ved at omdanne til et eventyr, som skal være et af mine to bidrag til AbZebras eventyrkonkurrence. Nu var jeg så utrolig heldig at få en vinderplads i antologien sidste år, så det håber jeg bestemt kunne ske igen.
Krimikonkurrencen i Århus er også blevet afgjort og offentliggjort siden sidste artikel, så jeg vil også her officielt sige tillykke til Boris Hansen og Sara Bindeballe, der har skrevet ”Marburg-eksperimentet”. Jeg skal hurtigst muligt have den læst. Den må jo ganske enkelt være forrygende. ;-)
Til min store glæde og stolthed fik jeg dog at vide at min kære krimihelt Jonathan Langkjær formåede at snige sig op blandt de 5 bedste, så den har ikke været helt uden evner. Under alle omstændigheder afventer jeg nu MØRKETS MAGTERs videre skæbne.
EN MISBRUGSJOURNAL får jeg nok også snart en afgørelse på, så det bliver spændende.
Ud over det så er der også snart BogForum i København hvor jeg lørdag mellem 17 og 18 signerer bøger på stand 384 på AbZebras foranledning. Så kig endelig forbi og få en sludder. Det skal nok blive hyggeligt.
HOV! Og dér havde jeg nær glemt mit hjertebarn ATALANTA. I går aftes fandt jeg faktisk en helt forrygende anmeldelse på bogen, som jeg slet ikke anede eksisterede, så det var da en dejlig fornemmelse at gå i seng med.
Dejligt at folk stadig har glæde af at læse den. Den uforkortede anmeldelse kan læses her.
Efteråret har for længst lagt sin smukke hånd over landskaberne og selv om træerne i min have endnu ikke er blevet rødbladede, så varer det nok ikke længe.
Under alle omstændigheder indbyder det køligere vejr og de begyndende mørke aftener til en masse skrivning og læsning.
Og især læsningen er vigtig for håbefulde forfattere. Jeg har vist skrevet det før her på siden, men vil gerne gentage det. Det er VIGTIGT at læse meget, hvis man vil skrive godt.
Hvis man ikke selv ved hvad der fanger ens interesse, hvordan kan må så bilde sig ind at vide hvad der interesserer andre?
For tiden læser jeg selv 6 bind i Stephen Kings fantastiske fantasy-epos om ”Det Mørke Tårn”. Bind 1 læste jeg for mange, mange år siden og jeg kan huske at der i forordet stod at han ikke selv var sikker på om han nogensinde ville blive færdig med serien. Det er han så heldigvis blevet, men jeg kan huske at jeg morede mig lidt over den udmelding.
Sikke en luksus. Med et navn som hans kan man udgive starten på en måske ufuldstændig serie og selv om han i flere biografier og artikler giver udtryk for at han sagtens kan huske hvordan det var at være ung og kæmpende forfatter, så kan jeg personligt da ikke lade være med at blive en kende misundelig.
Nu var tiden selvfølgelig en anden i 70’erne, noget helt andet er det amerikanske marked, men forestil dig at have den luksus at du kan skrive en 1’er uden at kunne love hverken læserne eller forlag en afslutning.
(Den grønne kulør i mit ansigt skyldes de stadig grønne blade, vil jeg lige tilføje.)
Helt anderledes står det til hos undertegnede. Første bind i noget som en skønne dag skulle blive en slægtssaga med en 6-8 bøger ligger stadig ude hos betalæserne. 2 ud af 3 er indtil videre begejstrede ved første gennemlæsning og fortæller mig at jeg formår at holde de historiske facts som baggrund som de jo skal være. Og samtidig formår min hovedperson at stå levende frem.
Det har faktisk været min største bekymring i skrivningen af denne roman. For små 5 år siden kasserede jeg 200 sider af et manuskript, netop fordi facts overtog personen og netop derfor tog det mig så lang tid at komme i gang med denne. Men nu hvor betalæserne roser den, har jeg allerede fået blod på tanden til at starte på 2’eren.
Meeen ... det må jeg hellere lige vente lidt med. Den skal lige redigeres først, der skal indsættes en stamtavle, som virkelig volder mig kvaler og et kort så læserne ved hvor i verden de befinder sig.
Arbejdstitlen er indtil videre: DRONNING AF BLOD.
I denne mellemperiode hvor jeg afventer betalæsernes hårde korrekturlæsning, får jeg den lige lidt væk fra kroppen, hvilket jeg også synes er vigtigt. Man skal lidt væk fra den, så man kan kaste sig over den med fornyet iver, når man giver sig selv lov til det.
Så lige nu hygger jeg med et polsk sagn, som jeg er ved at omdanne til et eventyr, som skal være et af mine to bidrag til AbZebras eventyrkonkurrence. Nu var jeg så utrolig heldig at få en vinderplads i antologien sidste år, så det håber jeg bestemt kunne ske igen.
Krimikonkurrencen i Århus er også blevet afgjort og offentliggjort siden sidste artikel, så jeg vil også her officielt sige tillykke til Boris Hansen og Sara Bindeballe, der har skrevet ”Marburg-eksperimentet”. Jeg skal hurtigst muligt have den læst. Den må jo ganske enkelt være forrygende. ;-)
Til min store glæde og stolthed fik jeg dog at vide at min kære krimihelt Jonathan Langkjær formåede at snige sig op blandt de 5 bedste, så den har ikke været helt uden evner. Under alle omstændigheder afventer jeg nu MØRKETS MAGTERs videre skæbne.
EN MISBRUGSJOURNAL får jeg nok også snart en afgørelse på, så det bliver spændende.
Ud over det så er der også snart BogForum i København hvor jeg lørdag mellem 17 og 18 signerer bøger på stand 384 på AbZebras foranledning. Så kig endelig forbi og få en sludder. Det skal nok blive hyggeligt.
HOV! Og dér havde jeg nær glemt mit hjertebarn ATALANTA. I går aftes fandt jeg faktisk en helt forrygende anmeldelse på bogen, som jeg slet ikke anede eksisterede, så det var da en dejlig fornemmelse at gå i seng med.
Dejligt at folk stadig har glæde af at læse den. Den uforkortede anmeldelse kan læses her.
mandag den 18. september 2006
FFFFÆÆÆÆÆÆÆRRRRDDIIIIIIIIGGGGG
Ja, altså ... næsten ... ;-)
I går aftes satte jeg det (foreløbigt) sidste punktum i min historiske roman om ”min” forunderlige slægt, som jeg har fundet i de støvede historiebøger.
324 A4 sider er romanen på lige nu, men det kan stadig gå begge veje, når først redigeringen kommer i gang.
Men tjuhej for en følelse. Kvinden her har fulgt mig gennem snart ... hold da op! Jeg skulle lige tjekke ... siden juli 2005. Et år og to måneder har det taget mig at skrive første udkast til denne roman. Derfra skal så fratrækkes de tre måneder, hvor jeg koncentreret skrev på MØRKETS MAGTER og den tid der også er gået med at redigere både den og EN MISBRUGSJOURNAL, det projekt, som jeg er ghostwriter på.
Selve researchen til tiden og de hændelser der skete i de dage, hvor min historie foregår, har jeg dog researchet på og læst om i over ti år, så man kan sige at baggrunden sidder fast i rygraden og det ”blot” var min person, jeg skulle have styr på.
Faktisk har jeg brugt mindre tid på denne roman end på Atalanta, men det er der igen ikke noget at sige til. Ganske vist har jeg stadig mit fuldtidsjob som bogholder, men i og med at jeg ingen børn har, er min fritid min egen. Og den må jeg tilstå at jeg har brugt væsentligt mere struktureret end før i tiden.
Hvor jeg før skrev udelukkende som en hobby, er jeg nu meget bevidst om at forfatterskabet er det jeg vil med mit liv. Det er der jeg føler mig hjemme, der hvor jeg kan udfolde alle mine skæve fantasier og spøjse tanker.
At jeg stadig elsker mit job som bogholder kan for nogle virke mærkeligt, da det jo pr. definition har den fordom hængende over sig at det er ”noget med tørre tal”.
Jeg vil ikke komme ind på en lang forklaring om hvad mit job går ud på, men i og med at det er en meget alsidig virksomhed, så er mit arbejde langt fra kun jonglering med tørre tal.
Desuden så giver det en fantastisk modvægt og en god balance mellem min højre og venstre hjernehalvdel.
Hvor vil jeg hen med den lange forklaring? Jo, at jeg vel nu godt kan sige at jeg har to jobs. Mit 37-timers som jeg bliver betalt for og mit forfatter-job, som vel også snart tangerer 37 timer.
Men det gør ikke spor. Jeg elsker det. Ellers gjorde jeg det jo ikke. :-)
Sikke en succesfølelse det giver at afslutte endnu en roman. Den kommende tid vil komme til at gå med at gennemlæse den research om de hændelser der skete i tiden for at se om der er ting jeg har glemt og ting der skal tilføjes. Jeg ved at der skal tilføjes beskrivelser, da det er noget af det jeg ofte glemmer, mens jeg skriver.
Jeg her en fornemmelse af at forfattere – ud over deres mange forskellige måder at gribe det an på – også skriver med forskellige udgangspunkter. Nogle er meget visuelle og SER handlingen udspille sig, som var det en film i deres hoveder. Andre både SER og HØRER hvad der sker, hører dialogen udfolde sig og kan gengive deres personligheders karakters replikker ord for ord. Og jeg er så en af de forfattere, der nærmere FØLER handlingen. Og netop derfor svipser beskrivelserne for mig somme tider, for de er ofte ikke relevante i min verden.
Så ud over indsætning af eventuelle hændelser jeg har glemt, tøj og udseende som skal beskrives er der den almindelige redigering, hvor sætninger skal omformuleres og der skal strammes op.
Der er altså lang vej endnu, men hvor det dog stadig føles godt at være færdig med første udkast. :-)
I går aftes satte jeg det (foreløbigt) sidste punktum i min historiske roman om ”min” forunderlige slægt, som jeg har fundet i de støvede historiebøger.
324 A4 sider er romanen på lige nu, men det kan stadig gå begge veje, når først redigeringen kommer i gang.
Men tjuhej for en følelse. Kvinden her har fulgt mig gennem snart ... hold da op! Jeg skulle lige tjekke ... siden juli 2005. Et år og to måneder har det taget mig at skrive første udkast til denne roman. Derfra skal så fratrækkes de tre måneder, hvor jeg koncentreret skrev på MØRKETS MAGTER og den tid der også er gået med at redigere både den og EN MISBRUGSJOURNAL, det projekt, som jeg er ghostwriter på.
Selve researchen til tiden og de hændelser der skete i de dage, hvor min historie foregår, har jeg dog researchet på og læst om i over ti år, så man kan sige at baggrunden sidder fast i rygraden og det ”blot” var min person, jeg skulle have styr på.
Faktisk har jeg brugt mindre tid på denne roman end på Atalanta, men det er der igen ikke noget at sige til. Ganske vist har jeg stadig mit fuldtidsjob som bogholder, men i og med at jeg ingen børn har, er min fritid min egen. Og den må jeg tilstå at jeg har brugt væsentligt mere struktureret end før i tiden.
Hvor jeg før skrev udelukkende som en hobby, er jeg nu meget bevidst om at forfatterskabet er det jeg vil med mit liv. Det er der jeg føler mig hjemme, der hvor jeg kan udfolde alle mine skæve fantasier og spøjse tanker.
At jeg stadig elsker mit job som bogholder kan for nogle virke mærkeligt, da det jo pr. definition har den fordom hængende over sig at det er ”noget med tørre tal”.
Jeg vil ikke komme ind på en lang forklaring om hvad mit job går ud på, men i og med at det er en meget alsidig virksomhed, så er mit arbejde langt fra kun jonglering med tørre tal.
Desuden så giver det en fantastisk modvægt og en god balance mellem min højre og venstre hjernehalvdel.
Hvor vil jeg hen med den lange forklaring? Jo, at jeg vel nu godt kan sige at jeg har to jobs. Mit 37-timers som jeg bliver betalt for og mit forfatter-job, som vel også snart tangerer 37 timer.
Men det gør ikke spor. Jeg elsker det. Ellers gjorde jeg det jo ikke. :-)
Sikke en succesfølelse det giver at afslutte endnu en roman. Den kommende tid vil komme til at gå med at gennemlæse den research om de hændelser der skete i tiden for at se om der er ting jeg har glemt og ting der skal tilføjes. Jeg ved at der skal tilføjes beskrivelser, da det er noget af det jeg ofte glemmer, mens jeg skriver.
Jeg her en fornemmelse af at forfattere – ud over deres mange forskellige måder at gribe det an på – også skriver med forskellige udgangspunkter. Nogle er meget visuelle og SER handlingen udspille sig, som var det en film i deres hoveder. Andre både SER og HØRER hvad der sker, hører dialogen udfolde sig og kan gengive deres personligheders karakters replikker ord for ord. Og jeg er så en af de forfattere, der nærmere FØLER handlingen. Og netop derfor svipser beskrivelserne for mig somme tider, for de er ofte ikke relevante i min verden.
Så ud over indsætning af eventuelle hændelser jeg har glemt, tøj og udseende som skal beskrives er der den almindelige redigering, hvor sætninger skal omformuleres og der skal strammes op.
Der er altså lang vej endnu, men hvor det dog stadig føles godt at være færdig med første udkast. :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)