Lektørudtalelsen er kommet

Nu har jeg jo mine forbindelser ... Hø hø ... og har dermed fået den fulde lektørudtalelse af "Buketten".

Havde jeg håbet på en personlig fremhævelse og lovprisning (måske ville det også være i overkanten ) så blev jeg skuffet, men generelt må jeg sige at lektørudtalelsen er ok.


Blandt andet skriver de: "Sympatisk og letlæst socialrealistisk antologi" og "Skal formidles".

Desværre har jeg ikke kunnet finde andre anmeldelser på bogen, hvilket jeg finder lidt synd, for den har rigtig mange kvaliteter.

Måske det kommer.

Så kom der billede på

Endelig har jeg nu også et billede at fremvise af novelle-antologien, som jeg er publiceret i.

En yndig og enkel illustration af en buket blomster.


I mellemtiden har jeg så også slugt bogen, så der kommer lidt mere om den inden så længe på http://boeger.anikaeibe.dk

Jeg skal bare liiiiige lave alt muligt andet først. :-)

Den kan i øvrigt købes her: http://www.saxo.com/dk/item/13-forfattere-buketten-haeftet.aspx?searchkeyword=buketten

Udgivelsen for 2011 er i hus!

Jeg fik mig en behagelig overraskelse i dag, da jeg tjekkede min postkasse.

Der lå et eksemplar af "Buketten", som jeg med jævne mellemrum har gået og tænkt på siden februar.

Jeg har ikke rigtig vidst hvornår den ville komme, men nu var den der pludselig.

Desværre har jeg endnu ikke kunnet finde noget billede af den på forlagets hjemmeside: Nehms Forlag, men det kommer nok snarest muligt.

Til gengæld afholder det mig selvfølgelig ikke fra at ævle om den på min egen hjemmeside: HER og HER.

Og selvfølgelig har jeg allerede kastet mig over den. Indtil videre er jeg kun lige kommet lidt ind i Lucy Ludvigsens novelle, men den tegner rigtig godt.

Jeg skal nok smide et billede, så snart jeg kan finde et!

Endelig kom jeg med på noderne!

Det tog mig så også kun lige syv år på nettet FØR jeg fandt ud af, at man rent faktisk kan blogge. :-)

Jeg ER tilsyneladende ikke den hurtigste knallert på havnen, eller den skarpeste kniv i skuffen.

Og dog ... i samfulde 7 år - fra 2004 hvor Nynazisten kom på gaden indtil i dag, hvor jeg sgu næsten er tilbage ved status quo - har jeg med (ahem) jævne mellemrum skrevet indlæg på min hjemmeside om, hvordan livet så ud fra min side.

Om mine glæder ved udgivelserne, om afmagten og tristheden ved afslag og dårlige anmeldelser, og - måske især her på det seneste - frustrationer omkring skriveblokeringen efter mit stress-nedbrud.
Og i de samfulde 7 år har jeg skrevet artikler, som I, kære læsere (såfremt I er der, selvfølgelig :-)) ikke har kunnet reagere på uden at skulle skrive mig en mail.

Det er der selvfølgelig også nogen der har gjort, men det er nok nemmere at smide en kommentar end en mail.

Hvilket så også har betydet at jeg aldrig har hørt noget brok. Så måske har jeg alligevel været lidt smart. :-)

I hvert fald har jeg nu lavet en blog her på siden, og I er som altid velkomne til at skrive noget - fornuftigt eller ufornuftigt er ligegyldigt. Så længe der er ord!

Velkommen til.

Foråret er over os

Og det er sgu bare superskønt!

I dag har solen skinnet ned over os, og vi fik slæbt havestolene frem, så vi kunne nyde eftermiddagssolen ude på terrassen.

Og med foråret er der da også lidt gode nyheder.

Jeg har (som sædvanlig havde jeg nær sagt) kæmpet lidt med stress-monsteret, og har måttet erkende nogle ting.

Og som sædvanlig har jeg nu gjort nogle tiltag, som jeg tror vil hjælpe.

Lige som jeg plejer, men måske denne gang vil det vise sig at være det, der skal til. Det bliver jeg jo nødt til at tro på. :-)

I hvert fald har jeg igen fået lidt lyst til at skrive, og den har altså manglet. Og når lysten til at skrive mangler, så kan det altså også ses på teksten. Jeg skal igennem noget redigering.

Lige nu er det så den nye idé der pusler, og så er det den, jeg vil forfølge. I min tilstand er jeg desværre ikke i stand til at arbejde standhaftigt.

Til gengæld er jeg jo glad for og meget spændt på den udgivelse jeg trods alt HAR i 2011.

Novelleantologien fra Nehms Forlag mangler vi stadig at se udgivelsen af, men det bliver spændende!!

Julen nærmer sig

Så er der sgu gået et år igen. Er det ikke utroligt?

Og nytåret er lige om hjørnet ... tid til at kigge tilbage, frem og bla bla bla.

Jeg tror sgu bare at jeg springer det over denne gang. :-)

Det går stille og roligt fremad med min roman, selv om det måske er liiige roligt nok for tiden.

Jeg er nået til et punkt i romanen, som jeg ikke lige ved hvordan jeg skal overvinde.

Problemet med dokumentarhistoriske romaner er jo at jeg skal følge personens liv, og sommetider har de personer det jo med at leve stillestående i et vist antal år. Samtidig er det jo sådan med netop den epoke jeg beskriver, at kilderne ofte er ret mangelfulde, så der skal meget gætteri til.

Netop nu er jeg nået til et punkt hvor der er et tidsspring, en stor hændelse, et tidsspring og afslutningen. Det ville være nemt at forklare hvis jeg bare skrev en fagbog, men når det nu er en skønlitterær roman, så bliver jeg nødt til at tildigte nogle hændelser for at spændingskurver og sammenhængen i romanen giver mening og gør den læsevenlig.

Det volder mig lidt kvaler, så mens jeg går og funderer over det, kan julen jo bare komme an. :-)

Jeg gjorde det sgu!

Som jeg skrev i sidste opdatering, skulle jeg holde et "foredrag" på Syddansk Universitet i Kolding.
Faktisk var min første indskydelse, da Tønnes - professor på SDU - skrev og spurgte, at sige nej. Jeg har kun prøvet at holde et foredrag én gang tidligere, men det var for det første for mange år siden, og for det andet for folk, der vist dybest set ikke var vanvittigt interesserede.

Her var jeg omgivet af historienørder, som jeg :-), og faktisk havde de prøvet at skrive en novelle i historisk tid, som gav anledning til en del spørgsmål.

Så jeg ikke bare overlevede, men syntes at det gik ok. Godt, vil jeg ikke kalde det, for de stakkels mennesker måtte lægge øre til en del japperi, især is starten hvor nervøsiteten var på sit højeste.
Gad vide om man bliver bedre til det?

Selvfølgelig var der så også en del ting, som jeg bagefter på vej hjem i bilen ærgrede mig over at jeg ikke havde sagt, eller fulgt op på, for der var flere gode spørgsmål. Men sådan er det vel altid.
En ting som egentlig først slog mig bagefter, og som kan blive ved med at komme bag på mig er at folk syntes det er mærkeligt/sejt/nørdet at skrive romaner/noveller.

En ting som jeg jo syntes ligger naturligt, og som hører til min personlighed. Uden den har jeg det dårligt. At nogen kan finde det interessant og uforstående, tænker jeg sjældent på.

Tænker forfattere end andre mennesker? Måske ...

Jeg kan da huske at jeg som teenager og barn troede jeg var sær og anderledes end andre. Selv den dag i dag, kan tankeassociationer får mig på glatis ved de almindelige samtaler på arbejdspladsen. Så jo ... jeg tror vi tænker anderledes.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal definere det (fikst, ikke? En forfatter, der mangler ord?), men jeg tror det er associationerne, empatien og "videredigtningen" der er de største faktorer.
At man som forfatter bruger SÅ lang tid på at skrive noget ...? Ja, det kan forekomme sært på nogen. Det er jeg i hvert fald stødt på før. :-)

På den anden side kan det forekomme mig virkelig underligt at nogle folk gider bruge aftenerne foran fjernsynet for at se de samme genudsendelser, stramajbroderi eller rengøring.
Sådan er vi jo gudskelov så forskellige. :-)

Mht. skriveriet ... Jeg var egentlig relativt godt kørende på min ptolemæiske efterfølger, da jeg pludselig fik kendskab til en novellekonkurrence, hvor man skulle skrive om fx arbejdspladser.

Dum som jeg var kastede jeg mig over den, og skrev om stress - hvad er mere nærliggende når man taler arbejdspladser anno 2010?

Og alene det var nok til at få mig længere ud mod afgrunden igen.

Jeg tilstår ... jeg er ikke helbredt. Jeg ved faktisk ikke om man nogensinde bliver det, men jeg kæmper en brav kamp, og prøver at holde den fra livet.