mandag den 24. september 2012

Teknik og gode råd

På min bogblog har jeg lige læst og anbefalet Ane-Marie Kjeldbergs nyudgivne håndbog om det at skrive, og næsten simultant har jeg fulgt en debat på et skrive-forum omkring håndbøger og de råd, der måtte stå i dem.

Misforstå mig ikke! Jeg er absolut tilhænger af at man læser skrivebøger, både når man er ung i faget, men også når man løber ind i perioder, hvor man trænger til at blive rusket op i.
Det er kun godt at man tager et skridt baglæns fra sin historie, og ser på sagen med nye og friske øjne, hvilket skrivebøger generelt er gode til at få én til at gøre.

De skriveøvelser, som man kan finde i føromtalte bog er meget relevante, og de af dem jeg prøvede, var faktisk også ret givende, så jeg skal helt sikkert have afprøvet de andre. Og jeg tror også at man med fordel kan afprøve dem med jævne mellemrum gennem sit forfatterliv.

Der hvor jeg så trækker lidt i land er når man tager en skrivebog (en hvilken som helst én), og betragter det som den endegyldige sandhed. Jeg har set flere eksempler fra både helt nye, men også lidt mere garvede forfattere, som kategorisk siger at man ikke må dit eller dat.
Personer som ikke kan skrive et afsnit uden at konsultere diverse skrivebøger, og lægger mere i deres ord, end det de er: Opfordringer, gode råd og fornuftige øvelser.

For vi kan alle sammen bruge de øvelser til noget. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Men der findes altså ikke nogen facitliste til håndværket. Vi griber det alle forskelligt an ud fra de forudsætninger vi har med i bagagen.

Selvfølgelig skal historien ikke sejle i grammatiske fejl, man skal ikke skifte synsvinkler midt i sætninger eller fylde historien med ting, der ikke er mulige. MEN ...

Somme tider er der altså forfattere der bryder ud og rent faktisk gør de ting, og alligevel bliver det gode bøger, måske endda mesterværker. Hvis bare det er brugt med omtanke.

Og hvad vil jeg så sige med alt mit ævl? Skriv først og fremmest med hjertet, og kig på skrivebøgerne, når du når til redigeringen. Man kan blive så forkrampet af alt det man burde, at det man rent faktisk kan, bare bliver noget hø.

Stol på dig selv i processen, dine instinkter, din underbevidsthed ... Den hjælper dig altså helt godt på vej, vil jeg vædde med.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar