Eller ... langt fra færdig, der mangler stadig en masse redigering, korrekturlæsning, helhedsbetalæsernes kommentarer, endnu en redigering, men SÅ !!
Her i lørdags blev jeg færdig med første gennemskrivning af min roman Freaks, og jeg var jublende lykkelig. Helt høj faktisk (uden at jeg sådan rigtig ved hvordan det føles) af glæde over at jeg havde gjort det igen.
Denne gang tog det "kun" 8 måneder at skrive en roman. Jeg har været vildt dygtig og har overholdt de fleste af mine deadlines med mine fremragende forfattervenner, som jeg har en søndags-afleveringsaftale med.
Nogle vil mene det er hurtigt, andre langsomt, men for mig er det sgu ret ok, når man kun har et par aftentimer foran pc'en, og i øvrigt mange andre ting at se til.
Jeg tør så slet, slet ikke begynde at regne på præcist hvor mange timer jeg (man) har brugt på sådan en roman. Selv om jeg skulle blive så heldig at nogen vil udgive den, så vil timelønnen være deprimerende lav.
Hvorfor gør man det så? Aften efter aften sidder man og hamrer i tastaturet, nogle gange med glæde, andre gange i frustration, når ordene bare klumper sig sammen og ikke vil flyde.
Hvorfor sætter jeg mig ikke bare hen i sofaen og glor på alskens ligegyldige programmer?
Svaret er sådan set enkelt nok. Jeg elsker det. Uagtet frustrationerne og de følesesmæssige rutsjeture når man fra det ene øjeblik kan gå fra at være genial til at have skabt noget lo**.
Det er i min skrivning at jeg lader op til min hverdag. Mit frirum til at være sammen med personer jeg kan lide (eller ikke, det er ligegyldigt :-)) i et univers jeg har skabt.
Mere privat rum finder man vist ikke. :-)
Men som sagt ... der er stadig masser af arbejde at tage fat på. Der er en del redigering og et par gennemlæsninger mere før jeg sender den ud til nogle familiemedlemmer, der skal komme med deres vurderinger, og derefter et par gennemlæsninger mere og noget redigering, inden jeg ... *ryster* sender mit lille barn ud i verden og ser om andre synes den er lige så genial som jeg. ;-)
I mellemtiden kan vi så (igen) lytte til bogens themesong, som jeg bare har haft kørende i hovedet konstant i den forgangne tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar