Sådan har det egentlig været i nogle år (startede tilbage i 2009), men efter at jeg sidste år kom på en liste af bogblogs hos NewPub (en selvudgiverorganisation), skal jeg ellers love for der sker noget.
Alene i år har jeg fået ikke mindre end 9 bøger til anmeldelse, og ikke alene fra selvudgivere, men også fra de mindre forlag.
Det er der ikke noget at sige til. Som oftest er det kun de store forlags bøger, der bliver anmeldt i aviserne, hvilket betyder at andre ikke har en ærlig chance for at sprede nyheden om deres bøger.
Det ser dog ud til at bogbloggere generelt bliver brugt af flere og flere, og igen for nylig var der en stor diskussion på markedet omkring anmeldere og deres saglighed.
Af og til har jeg dog svært ved at se mig som en "bogblogger" eller anmelder. Jeg har ikke den litterære uddannelse til at drage paralleller med alskens smal litteratur, eller lave dybdegående analyser af de bøger jeg læser (ikke at jeg ville gide, skal lige indskydes), men det jeg trods alt kan give er "en læseoplevelse". Og det er vel dybest set det, som andre læsere vil vide. Om man skal spilde x antal timer med bog. Der er jo så mange at vælge imellem.
Derudover besluttede jeg mig også til at jeg ville uploade mine anmeldelser af danske bøger på min FB side, og på boglog.dk, hvor jeg også er medlem. Ikke for at iscenesætte mig selv, men for at skabe noget opmærksomhed omkring danske bøger og deres forfattere. Vi har (er ;-)) så mange gode forfattere i DK, at det er synd, der ofte kun fokuseres på de udenlandske.
Desværre - havde jeg nær sagt - er mine anmeldelser nok præget af, at jeg selv ved hvordan det er at få en dårlig anmeldelse.
Jeg har nævnt det før, men jeg husker hvordan jeg i sin tid gik og ventede på anmeldelser af min debutbog "Nynazisten". Jeg læste en anmeldelse i Weekendavisen, hvor anmelderen skrev, "at læseoplevelsen var nogenlunde lige så behagelig som at blive svirpet i ansigtet med et vådt viskestykke."
Og jeg var rædselsslagen! Hvad hvis jeg fik anmeldelser på "Nynazisten", der var lige så grumme?
Det kan godt være at jeg er for "blød", men uanset hvor dårlig man synes bogen er, så er der vel ingen grund til at svine forfatteren til? Vedkommende har trods alt brugt en del tid på bogen, og derfor må man vel som minimum respektere værket for det, det er. Eller hvad?
Derfor forsøger jeg altid at finde positive sider af bogen, men også sørge for at min kritik er konstruktiv. Noget som forfatteren kan tage med sig, og ikke bare være grædefærdig over svirpet med viskestykket.
Jeg ved jo også hvordan forfatteren siden udgivelsen har googlet sig selv til bevidstløshed i håb om at der dukker en anmeldelse eller en omtale op, bare et eller andet sted. Nej, det er ikke narcissistisk (fik jeg placeret alle s'erne de rigtige steder her? ;-)), det er menneskeligt. Man har arbejdet med værket i lang tid. Blod, sved, tårer og glæder har den kostet én. Og derfor vil man også vide hvad resten af verden synes om den.
Inden længe kommer min roman "Freaks" på gaden. Det er min første roman siden "Dronning af blod" fra 2007, og jeg glæder mig som et lille barn.
Jo, der har været novelleudgivelser siden da. Endda flere novellekonkurrencer, som jeg har vundet, endda en Litteraturpris fra Kulturstyrelsen, men ... det slår altså ikke det at få en roman på gaden. Sorry, men det gør det bare ikke.
Og når "Freaks" kommer ... hvordan vil anmelderne så tage imod den? Vil de elske den? Vil de hade den?
Jeg er i hvert fald klar til at google mig selv og den. Og håber bare at der ikke kommer et vådt viskestykke flyvende i min retning ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar