fredag den 9. januar 2015

Så stille på bloggen ...


Beklager radiotavsheden, men lige for tiden er jeg begravet i årsregnskab og klargøring til revisionen, der kommer i næste uge. Altså i det civile job, som jeg jo stadig har behov for indtil at jeg en skønne dag brager igennem som bestsellerforfatter, solgt til udgivelse i det store udland. ;-)

Det betyder at mit skriveri også er sat på standby. Jeg har arbejdet de fleste af aftnerne i det nye år, og hvis ikke har jeg bare haft dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Så nu har jeg rent mentalt sagt til mig selv at jeg ikke skal forvente at kunne skrive, men at det må vente til revisionen er rejst ad pommern til.
Og det gør de forhåbentlig på fredag i næste uge. :-)

I mellemtiden vil jeg nøjes med at tænke på den ungdomsbog jeg er i gang med. Jeg oplevede noget pudsigt i forbindelse med at skrive i hhv. 1. og 3. person, som jeg vil lave et længere blogindlæg med. Altså generelt om fortællerstemmer og mine erfaringer med dem.

Desuden er der flere scener, der er poppet ind i mit hoved som forventer at blive skrevet. Tror faktisk at de forlanger det. ;-)

Jeg glæder mig i hvert fald til at jeg kan vende tilbage til normalen, så i stedet for at sukke over at revisionen kommer ekstra tidligt i år og giver mig mindre tid til klargøring end normalt, glæder jeg mig bare over at de så også forsvinder hurtigt igen. :-)

Vi ses på den anden side.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar