Jeg har været stressramt. Jeg mente egentlig ikke at det var så slemt, men det må det have været.
Nu.Gider.Jeg.Ikke.Mere!
Siden november har jeg kun nødtvungent været kreativ på skrivefronten, og af erfaring ved jeg, at jo længere tid der går, desto mere frustreret bliver jeg.
Så det tog et ordentligt spark bagi at sige til mig selv at jeg bliver NØDT til at lade min arbejdshjerne blive på brødjobbet (ikke at den lystrer særlig godt, men den er blevet bedre til det. Det har krævet nogle ufine trusler, men det hjælper.)
Det er ikke fordi, jeg er ret vild med mit brødjob, og det er spændende. Der er bare så fandens meget af det!
Men, men, men ...
Jeg er begyndt at skrive igen, og det er skøøøønt! :-)
Problemet er bare at jeg netop har haft lukket ned for stemmerne i min hjerne de sidste 4-5 måneder (er det virkelig så længe? Hulk!) og nu kommer de blæsende med 140 km/t.
De råber alle sammen op og vil gerne have deres historie skrevet, men indtil videre står de bare og galper og har ikke hele plots med sig.
De står bare der og råber: "Mig! Mig! Tag mig!", og selv om jeg prøver at ignorere dem og siger at de må komme tilbage, når de har noget mere plot, så er de pænt ligeglade.
I går aftes kom der yderligere et par personer. De var nye, jeg havde ikke mødt dem før, og de stillede sig op i første række og råbte og skreg og opførte sig uterligt, men så var der lige noget der gnistrede og jeg opdagede at de kunne passe sammen med hende pigen, der stod lidt længere væk. Og se så ... der kom lidt mere kød på miseren. :-)
Så nu er de sidekicks ... så kan de lære det. Havde de kommet tidligere kunne de være blevet hovedpersoner. ;-)
Nu i dag har jeg så haft en dag, hvor jeg viiiirkelig har bøvlet med nogle dumme ting på mit brødjob. Ting, der har givet mig lyst til at banke hovedet gentagne gange ned i mit skrivebord, hvilket jeg selvfølgelig ikke kan nænne for personerne i mit hoved.
Og jeg har viiiiirkelig lyst til at myrde nogen!
Jeg bliver simpelthen nødt til at se om der er en morder et eller andet sted, som jeg kunne tilbringe aftenen sammen med.
Meeen, det kunne også være at jeg lige skulle grifle de ting ned, som er kommet til mig i løbet af dagen, eller nærmere ... som faktisk er blevet mig bragt. Tak M. Du er en sand inspirationskilde. ;-)
Jeg må hellere ... det skulle nødig gå ud over familien.
PS. Jeg er ret sikker på at det bliver en svensker jeg myrder.
PPS. Mine kollegaer synes ikke at jeg er spoooor mærkelig. Hvis jeg får mærkelige blikke i morgen, ved jeg i hvert fald hvorfor. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar