Første anmeldelse på Freaks!

Jeg har været fraværende de sidste par uger. Både mentalt og fysisk, men mere om det lige om lidt. Da jeg endelig kom tilbage til en PC, måtte jeg jo google "Freaks" og se om der var kommet en anmeldelse, og ba-da-bing ... det var der sørme. :-)

Det er Bogvægten.dk, som er de første, der har anmeldt "Freaks", og konkluderer bl.a.

Velkonstrueret, fin slutspænding og tilsat mange frastødende elementer, både udvortes og indvortes.

Hele anmeldelsen kan læses her.

Og jeg er superglad! Man altid et nervevrag, når man begynder at kunne forvente anmeldelser. Vil folk kunne lide bogen, eller ej? Vil de sable den ned?

Man kan ikke forvente at alle kan lide den, og der vil også komme nogen, der ikke er gode, men hey, dem har jeg stadig til gode, så lige nu kan jeg bilde mig ind at alle kan lide min bog. ;-)

Forresten pudsigt ... anmelderen henviser til en bog, som jeg ganske vist har haft lånt, OG også læst halvdelen af, men det var længe efter jeg gik i gang med "Freaks". Og videre lagde jeg den endda på hylden fordi den overhovedet ikke fængede mig.
Jeg kan dog godt forstå at hun drager paralleller (omend der ikke er meget tilfælles ud over en dværg), for der findes ikke meget litteratur om "freaks".

Jeg har været fraværende på det sidste, og har derfor ikke kunnet reklamere så meget for Freaks, som jeg havde håbet på, delvis på grund af noget familiebesøg, der bare skulle overstås, og fordi ... og det her er så den fede del ...

Jeg har været i Sverige og se et af mine yndlingsbands (Avenged Sevenfold). Gemalen og jeg flottede os og bookede os ind på et femstjernet hotel i Göteborg.

Det er sørme en oplevelse, jeg godt kunne vænne mig til. ;-)

For dem, der ikke lige kender Avenged Sevenfold, hører det til i den hårdere rock/metal ende, og de er absolut fremragende. Flot sceneshow, pyroteknik i massevis (vi befandt os 20 meter fra scenen og fik nær svedet øjenbrynene af :-)) og en hulens masse energi og god musik.

Det var en dejlig oplevelse.

Work overload ...

Ej ha da ...

I denne periode, skulle jeg jo ellers bare juble over endelig at sidde med "Freaks" i hænderne. I mine drømme de seneste måneder havde jeg ellers fantaseret om hvordan jeg bare skulle sidde i en solstråle med min bog i hånden, ae den kærlig og kun fokusere om at markedsføre den vidt og bredt, men men men ...

Nogle gange har ting det altså med at klumpe sig sammen. Her i sidste weekend var min hjerne lige ved at brænde sammen, fordi jeg pludselig mente at der var tusind ting jeg skulle huske på. Jeg begyndte at blive arrig og mærkede stress-symptomerne banke på, så jeg kom i tanke om at det nok var en god idé at få tingene nedfældet på papir.
Disse to uger (25 og 26) er bare fyldt med alt muligt. Der er et hav af små ting, blandt andet skulle datteren en tur til København, vores hund skal klippes, frisørtider, kiropratortider, massivt overarbejde på mit civile job, så er der lige en rigtig fed oplevelse, og så en ... suk ... følelsesmæssigt drænende oplevelse.

Alt i alt blev det pludselig til mange ting, så jeg fattede nogle stykker papir og skrev ned, hvad jeg skulle huske.
Det ser måske ikke så voldsomt ud, men oveni de ting, der står på listen her, så er der selvfølgelig fuldtidsarbejde (plus overarbejde), madpakker, vasketøj og alt det andet daglige. Og så bliver det faktisk til en del.

Fra torsdag i næste uge får jeg besøg af ... lad os bare sige "noget familie", som har proklameret at de kommer altså torsdag, parkerer deres autocamper på vores gårdsplads og bliver "nogle" dage. Gået på klingen endte jeg så med at overbevise dem om at tage hjem søndag aften eller senest mandag morgen, fordi vi altså havde arbejde at passe.

Ikke nok med at jeg ikke er fantastisk vild med at have overnattende gæster, er det her også familie, som virkelig dræner mig for energi. 

Men okay, det er fire dage, jeg dør ikke af det (prøver jeg at overbevise mig selv om). Og jeg gider slet ikke tænke på det før torsdag den 26. juni.

Hvad federe er, at jeg to af dagene drager mod Sverige for at se en koncert med Avenged Sevenfold. Et amerikans metal/rock band, som jeg er ret tosset med. Gemalen og jeg har endda skejet ud og booket et værelse på et femstjernet hotel på femogtyvende etage. Det bliver ret lækkert. :-)

Og så er det jo faktisk tirsdag den 24. juni at "Freaks" bliver udgivet officielt, og jeg deromkring kan begynde at google efter anmeldelser. Nervewrecking!!

Så de næste to uger bliver travle, skønne og belastende. Jeg glæder mig til at de er overstået, så jeg få et normalt liv igen.

Den er sååååå fin!!

Og prøv lige at høre her:

Freaks er både et følsomt drama, en morsom og karnevalsk fortælling og en spændingsroman om et sort kapitel i historien om den lægevidenskabelige opklaring af mysteriet om menneskekroppen. Samtidig er bogen en til alle tider relevant diskussion om etik, tolerance og mellemmenneskelig respekt. Efter endt læsning kan man således - grebet, underholdt og provokeret - stille sig selv spørgsmålet: Hvem er de "freaks" titlen peger på?


I dag kom den så. Min "lille" baby, som jeg har ventet på i ... godt syv år. Eller ... det er måske uretfærdigt, for selvfølgelig er det ikke Freaks jeg har ventet på, men en romanudgivelse.

Jeg har jo noget ufrivilligt holdt en pause i både skriveri og udgivelser, og måske derfor føles det desto endnu bedre at stå med en roman i hånden, som er min. MIN, MIN, MIN! skriger jeg barnligt og entusiastisk ud i verden. :-)

Og samtidig går jeg så også i flyverskjul, for nu kommer den onde verdens hårde bedømmelser af min lille forsvarsløse baby. ;-)
Men igen ... som vi jo også gør vores børn flyvefærdige til verdenen, således også bøgerne. De skulle jo helst, gennem nænsom skrivning, hård redigering og korrekturlæsning og et forlags professionelle håndtering være klar til hvad der måtte komme.

Kryds fingre for at min nye roman vil klare sig godt. Eller ... (ranker lige ryggen) selvfølgelig vil den klare sig godt. Det er jo en god historie, som jeg stadig elsker, så ... hvor galt kan det lige gå? ;-)

Wehuu ... nu er det lige op over ...

Jeg er den lettere ... øh ... skal vi sige distræte type. Jeg forsøger virkelig at holde styr på diverse projekter i mit liv, og gør det for det meste godt (hvis jeg selv skal sige det), men somme tider kan nogle ting godt komme bag på mig.

For eksempel at det er den 2. juni på mandag.

Nåh, og hvad så? vil nogen så sige. Og nej, det er ikke fordi jeg fejrer at Johnny Weismüllers 110 års fødselsdag, hvis han ellers havde levet.

Nej, det er den dag, Freaks, efter sigende skulle blive leveret til forlaget fra trykkeriet.
Ved I hvad det betyder?

At jeg rent faktisk kan få min baby i hænderne allerede i næste uge!

Den officielle udgivelsesdato er berammet til 20. juni, hvilket minder mig om at jeg hellere må få færdiggjort den liste til forlaget om mulige anmeldere.

Iiiik, jeg har jo pludselig travlt!

I mellemtiden kan vi da lige nyde Daniel Fruelunds smukke forside igen. :-)

Nu må jeg flashe!!!!

Juhuu ... har netop talt med min redaktør i dag og jeg har nu endelig fået lov til at flashe den fede forside til min kommende roman.

Så her ... with no further ado, må jeg præsentere .... *trommehvirvel*

Forsiden på Freaks

Er den ikke vildt fed? Det er grafikeren Daniel Fruelund, der har kreeret den flotte forside, der virkelig smukt giver en stemning af spænding, dysterhed, victoriansk England og rørende menneskeskæbner.

Og som altid ... når jeg går og forestiller mig et bogcover, så blev det her helt, vildt anderledes (og bedre), end det jeg havde brygget sammen i mit hoved.
Jeg går ud fra at det er fordi forfatteres kontra grafikeres hjerner er forskelligt skruet sammen, men i enhver af mine tidligere udgivelser har de altid ramt essensen lige på kornet.

Iflg. min redaktør vil den officielle udgivelse være omkring sidste halvdel af juni, så nu kan det kun gå for langsomt så jeg kan få min lille baby i hånden. Jeg tror, det bliver et virkelig lækkert produkt.

Anmeldelser - at give og tage ...

Min lille beskedne bogblog er vokset her henover årene. I starten var den ellers mest for mig selv, da jeg forsøgte at holde styr på hvilke bøger jeg læser (igen ... den der vanvittigt dårlige hukommelse, der gør sig gældende).

Sådan har det egentlig været i nogle år (startede tilbage i 2009), men efter at jeg sidste år kom på en liste af bogblogs hos NewPub (en selvudgiverorganisation), skal jeg ellers love for der sker noget.
Alene i år har jeg fået ikke mindre end 9 bøger til anmeldelse, og ikke alene fra selvudgivere, men også fra de mindre forlag.

Det er der ikke noget at sige til. Som oftest er det kun de store forlags bøger, der bliver anmeldt i aviserne, hvilket betyder at andre ikke har en ærlig chance for at sprede nyheden om deres bøger.
Det ser dog ud til at bogbloggere generelt bliver brugt af flere og flere, og igen for nylig var der en stor diskussion på markedet omkring anmeldere og deres saglighed.

Af og til har jeg dog svært ved at se mig som en "bogblogger" eller anmelder. Jeg har ikke den litterære uddannelse til at drage paralleller med alskens smal litteratur, eller lave dybdegående analyser af de bøger jeg læser (ikke at jeg ville gide, skal lige indskydes), men det jeg trods alt kan give er "en læseoplevelse". Og det er vel dybest set det, som andre læsere vil vide. Om man skal spilde x antal timer med bog. Der er jo så mange at vælge imellem.

Derudover besluttede jeg mig også til at jeg ville uploade mine anmeldelser af danske bøger på min FB side, og på boglog.dk, hvor jeg også er medlem. Ikke for at iscenesætte mig selv, men for at skabe noget opmærksomhed omkring danske bøger og deres forfattere. Vi har (er ;-)) så mange gode forfattere i DK, at det er synd, der ofte kun fokuseres på de udenlandske.

Desværre - havde jeg nær sagt - er mine anmeldelser nok præget af, at jeg selv ved hvordan det er at få en dårlig anmeldelse.
Jeg har nævnt det før, men jeg husker hvordan jeg i sin tid gik og ventede på anmeldelser af min debutbog "Nynazisten". Jeg læste en anmeldelse i Weekendavisen, hvor anmelderen skrev, "at læseoplevelsen var nogenlunde lige så behagelig som at blive svirpet i ansigtet med et vådt viskestykke."
Og jeg var rædselsslagen! Hvad hvis jeg fik anmeldelser på "Nynazisten", der var lige så grumme?

Det kan godt være at jeg er for "blød", men uanset hvor dårlig man synes bogen er, så er der vel ingen grund til at svine forfatteren til? Vedkommende har trods alt brugt en del tid på bogen, og derfor må man vel som minimum respektere værket for det, det er. Eller hvad?

Derfor forsøger jeg altid at finde positive sider af bogen, men også sørge for at min kritik er konstruktiv. Noget som forfatteren kan tage med sig, og ikke bare være grædefærdig over svirpet med viskestykket.
Jeg ved jo også hvordan forfatteren siden udgivelsen har googlet sig selv til bevidstløshed i håb om at der dukker en anmeldelse eller en omtale op, bare et eller andet sted. Nej, det er ikke narcissistisk (fik jeg placeret alle s'erne de rigtige steder her? ;-)), det er menneskeligt. Man har arbejdet med værket i lang tid. Blod, sved, tårer og glæder har den kostet én. Og derfor vil man også vide hvad resten af verden synes om den.

Inden længe kommer min roman "Freaks" på gaden. Det er min første roman siden "Dronning af blod" fra 2007, og jeg glæder mig som et lille barn.
Jo, der har været novelleudgivelser siden da. Endda flere novellekonkurrencer, som jeg har vundet, endda en Litteraturpris fra Kulturstyrelsen, men ... det slår altså ikke det at få en roman på gaden. Sorry, men det gør det bare ikke.

Og når "Freaks" kommer ... hvordan vil anmelderne så tage imod den? Vil de elske den? Vil de hade den?

Jeg er i hvert fald klar til at google mig selv og den. Og håber bare at der ikke kommer et vådt viskestykke flyvende i min retning ...

Darc Erotica - Nu er den her!

Så kom den endelig. En udgivelse, som jeg virkelig har glædet mig til, fordi den er så anderledes fra alt andet, jeg har prøvet.

Forlaget Kandor udskrev sidste år en konkurrence, hvor man skulle kombinere elementerne horror og erotik. Da jeg så den første gang, slog jeg den straks ud af hovedet. Det havde jeg ingen forudsætninger for mente jeg, men så blev jeg udfordret.
Sådan rigtig udfordret ... Du tør måske ikke? blev jeg spurgt, og selv om det var på skrift kunne jeg tydelig høre afsenderens hån.
Gu' kan jeg da det, tænkte jeg, og gik fluks igang med at afsøge min del af min hjerne, der indeholder de mest snuskede ting. Ja, jeg har sådan et hjørne. Det tror jeg faktisk de fleste mennesker har, men anstændighedsfølelsen står vagt, og sørger for at der ikke slipper snusk ud. Heldigvis da. :-)

Nu er forfattere jo så heldige, at selv om de slipper snusk ud, så er der ingen der kommer til skade. Ja, altså ud over sagesløse læsere. ;-)

Anyway ... jeg kravlede ind i mit imaginære snuskede hjørne og godt hjulpet på vej af en artikel i BT, som jeg uforvarende kom til at læse, faldt brikkerne på plads i min historie.
Det vil sige at min historie rent faktisk er inspireret af en virkelig hændelse fra 2013 i broderlandet Sverige. Jeg tager selvfølgelig et skridt eller to mere i min historie, men grundstammen er fra det virkelige liv.
Hvilket jo ikke gør det mindre ... snusket. ;-)

Som jeg har skrevet før, så har denne novelle været fantastisk at skrive. Jeg var meget følelsesmæssigt udfordret, for ikke bare skal man jo kunne sætte sig i personens sted, men man kæmper også med ens bevidste jeg, der tænker ... ohhh, skal min mor virkelig læse det her?!?
Det er faktisk ret så blokerende, skal jeg hilse at sige, og derfor blev jeg også nødt til at sige til min familie, at de ikke måtte læse dem. Det blev jeg simpelthen nødt til for at kunne skrive den. Nu hvor den er færdig, så har jeg slækket på kravet. Selvfølgelig må de læse med. Så længe de husker at adskille historie fra forfatter. ;-)

Jeg tror det er sundt at udfordre sig selv af og til. Gøre noget, som man aldrig har prøvet før, og det må man i den grad sige, at jeg har gjort her. Det er nok ikke en genre jeg bliver forfalden til, men det har været skægt at skrive den, og jeg er både stolt og benovet over at få lov til at være en del af det her projekt.
Forlaget Kandor laver nogle fantastiske novellekonkurrencer, der ofte skubber til de gængse rammer, så det er helt klart værd at holde øje med både dem, og de antologier, der kommer ud af det. Det er nyskabende litteratur, som ellers ikke ses på den danske litterære scene.

Jeg er lige i gang med at læse anden bog, men derefter kaster jeg mig over Drifter - 13 mørke erotiske noveller. Jeg er SÅ spændt på at læse de andres bidrag, for at se hvad deres snuskede hjernekroge har frembragt.

Hehe ... og så er jeg temmelig spændt på at se lektørudtalelsen på denne her. ;-)