onsdag den 31. juli 2013

NU kan ferien begynde ...

Nu er vi halvvejs i sommerferien, og der har bare været drøn på i den første del. Bortset fra to dage har vi vist været på farten konstant, og selv om det har været hyggeligt, sjovt, skønt, dejligt og vildt stressende, så er det nu dejligt at vi ikke har flere faste planer.

Nu skal der bare hygges, nulres rundt omkring på "landstedet" og i dagtimerne tænkes tanker om min roman, som forhåbentlig kan nedfældes om aftenen.

I gamle dage (læs: i tiden før barn) kunne jeg jo godt (hvis muligt) bare sidde med computeren en hel dag, uanset om det så var strålende solskin eller drivende regn udenfor. DET er så ikke lige muligt længere, men det betyder jo ikke at man kan gå og tænke tanker, forestille sig scenerne, lade personerne rumstere i hovedet, så man er klar når man endelig har muligheden for at komme til en computer, tage ørebøffer på og forhåbentlig vil der også komme nogle ord ud.

Hvis muserne ellers tillader. :-)

1 kommentar: