Vejs ende - bekendelser del 11

Og så er vi næsten nået til vejs ende. Beklager ... det her har varet længere tid end jeg havde troet, så jeg håber I har båret over med mig.

På den anden side ... jeg er romanforfatter for dælen da, jeg har aldrig kunnet fatte mig i korthed. ;-)

Mens Freaks var i redigeringsfasen, skrev jeg på nogle andre romaner. Jeg mener, at jeg påbegyndte 2-3-4 andre historiske romaner, som jeg lige brændte helt vildt meget for i ganske kort tid, men så døde ud.

Jeg havde ellers besluttet mig til at holde mig til de historiske romaner. Når jeg sådan kiggede på mit forfatterskab, kunne jeg se, at jeg strittede ud i alle retninger. Jeg havde skrevet socialrealistiske, mytologisk, historisk, eventyr, dark erotica og drengelitteratur.
Forresten ... min fulde biografi kan ses her, for jeg har sprunget nogle novelle-udgivelser over i det her.

Rent markedsføringsmæssigt er jeg jo en total katastrofe, og skulle en enkelt læser falde over en af mine bøger og ønske at læse mere af min hånd, så ... så var der jo bare ikke noget i samme stil.
Derfor beslutningen om kun at skrive historisk. Men ... mine påbegyndte projekter i den historiske genre ville bare ikke skrives færdigt.

Undtaget her fra er min Satan bog, som netop er udkommet hos Forlaget Kandor. Forlaget efterlyste danske forfatteres bud på deres opfattelse af Satan-figuren, og her skrev jeg Tvisten.
Lykkelig var jeg, da Kandor meldte tilbage at jeg var en af de heldige, der ville blive udgivet i den 10-binds lange serie.
Mit bidrag hedder Den 4. bog om Satan - Tvisten, og er udkommet her i august i år. Den er så fin! Og lidt grum. ;-)

Men bortset fra det, kneb det gevaldigt at få gang i de historiske skriverier.

Så skete der det at jeg var på Bogmessen i Bellacenteret og der faldt i snak med redaktøren fra Tellerup. Og der blev jeg spurgt om ikke jeg ville prøve at skrive noget socialrealistisk til dem. 

Ingen garantier selvfølgelig. For er der noget jeg efterhånden har lært, så er det at der netop ikke udstedes garantier.

Som jeg har nævnt ... ja, nåleøjet bliver større, men man er aldrig bedre end sin seneste roman. Og man vil - og det gælder vel også de store forfattere - nok både skrive gode romaner og dårlige romaner.
Men heldigvis bliver nåleøjet trods alt lidt større med årene. Måske også fordi man rent håndværksmæssigt bliver mere stabil. Det håber jeg i al fald. ;-)

Og det var faktisk lige det der skulle til. Jeg var jo gået død i de historiske og et genreskift var lige sagen. Jeg blev lynhurtigt bidt af den og skriblede løs. Relativt hurtigt (for mit vedkommende i hvert fald) skrev jeg en socialrealistisk roman ved navn Er du okay, Marie?

Den handler om mobning, venskaber og kærlighed, men mest af alt handler den måske om at finde sig selv, når man ikke længere er et mobbeoffer.
Jeg kan lide den. Den er enkel, men har et vigtigt og vedkommende budskab og hvad der var endnu vigtigere ... det var sjovt at skrive den!

Jeg sendte den til Tellerup med bævende hjerte. Efterhånden var jeg temmelig træt af at få afslag hele tiden, og jeg kunne mærke at det tærede på mit selvværd som forfatter.

Og ved I hvad? De sagde sgu ja tak!

Det forlag som jeg havde gået og luret på i årevis på grund af den specielle tone og samarbejdet mellem forfattere/forlag, sagde ja! Jeg var SÅ glad. I drømmer ikke om hvor tåbeligt glad jeg blev. :-)

Lige pt. er den ved at blive endevendt af forlaget, og planen er at den kommer en gang til næste år. Nok i løbet af foråret.

Så yeaj! Jeg er tilbage! Lige nu ...

Men bare fordi jeg har fået ja til den første, er det absolut ikke sikkert at jeg får ja til den næste, eller den næste igen, selv om jeg håber på en "række" af socialrealistiske ungdomsbøger.

Det er heller ikke sikkert at jeg får lov til at blive hos Tellerup i al fremtid. Der stilles som sagt ingen garantier.
Forudsætningerne ændrer sig og både forfattere og forlag bliver jo nødt til at omstille og forbedre sig. Og et er okay. Det er jeg klar over nu.

Og det er vel den "morale" som jeg har forsøgt at formidle her. At man ikke skal give op, bare fordi man får et afslag. Men at man heller ikke skal tro at man kan hvile på laurbærrene. Og nogle gange går det altså bare ned ad bakke, men desto federe er det når det så går op igen.

Og så skal man huske at man skal gøre sit bedste hver gang.

Fordi så kan det lade sig gøre. Selvfølgelig kan det det.

Man skal bare ikke give op.

[Og så sluttede hun omsider] 

Så kom Satan endelig ...

Så kom den endelig. Min lille Satan historie ...

Og hvor er den blevet fiin altså. Jeg er stadig helt vildt benovet over at få lov til at være en del af denne serie, som vil vise danske forfatteres forhold til og opfattelse af netop Satan-skikkelsen.

Jeg har også læst de første 3 bind i serien og er derfor stadig temmelig nervøs for hvordan mit bidrag vil blive modtaget, for de første 3 har modtaget rigtigt fine lektørudtalelser og anmeldelser, så jeg håber jeg kan leve op til det.

Bøgerne kom for godt to uger siden, og den officielle udgivelsesdato var i torsdags, den 13. august.

At jeg selv har været så sløv til at fortælle om den, skyldes at jeg her i weekenden fejrede mit kobberbryllup, og det var godt nok hårdt arbejde.

Det var hyggeligt, skægt og det var dejligt at se så mange glade mennesker, men nøj, hvor er jeg glad for at det er overstået og dagligdagen kan indfinde sig igen.
Det er altså lige nervepirrende nok at holde en havefest i Danmark, især når sommeren har været temmelig kedelig.
Og hvad værre er, så har alt hvad der har haft med denne fest at gøre, bare været op ad bakke. Det er ikke mange beslutninger, som vi ikke har måttet revurdere, ændre, finde på hovsaløsninger og alternativer til. Så at festen blev så vellykket som den gjorde, og at vejrguderne var med os, må sgu skyldes god karma.
Sådan en festplanlægning med telt i haven kan godt være lidt anstrengende for et forhold, selv et længerevarende af slagsen. ;-)

Men nu har hverdagen indfundet sig igen og nu kan jeg så gå og bæve for hvad lektøren siger til min Satan bog.

Den kan købes direkte af forlaget Kandor, lige her, og koster den sølle pris af 119,- kroner.

Og hvis du vil hjælpe en fattig, kæmpende forfatter, så gå endelig ind på dit lokale bibliotek og spørg efter den fantastiske Satan-serie, som udgives i denne tid. :-)

Themesongs

Jeg har ævlet om det før. Musik!

Jeg havde det ikke sådan i gamle dage, men nu er jeg totalt afhængig af musik mens jeg skriver. Og det skal være høj musik. Det er som om rytmen giver en energi, som strømmer fra ørerne, gennem kroppen og ned i fingrene, så de flyver lidt hurtigere over tasterne.

I og med at jeg så ikke lige har et isoleret kontor, så foregår det med hørebøffer på (for familiens velbefindende, da de lige knap deler min musiksmag ;-)), men det gør det faktisk endnu bedre, for så er man isoleret i en boble, hvor der kun er én selv og skærmen.

Nu er der så gået sport i at finde den sang, der passer allerbedst til den historie jeg har skrevet. Romanens "themesong", og efterfølgende kan jeg så altid genkalde mig den "smag" roman har ud fra sangen. Det er en ret pudsig fornemmelse.

Til "Freaks" var det helt klart "Twisted Minds" af Avantasia. En duet sunget af Tobias Sammet og Roy Khan (den mørke stemme).
Historien i sangen handler godt nok om en ung fyr, der er sindssyg, men specielt én passage passer rigtig godt på den vanskabte Jack og omverdenens syn på ham:

We paint in black and white and you're the dirty in between.
Monstrosity of nature. A virulent disease

I "Tvisten", som er den kortroman om Satan, som kommer til august i år, var der ingen tvivl om at det skulle være noget af Avenged Sevenfold. De udgav et album "Hail to the King", som generelt var meget fokuseret på Underverdenen og Satan.
Der er dog én sang specielt som bare er "smagen" af Tvisten, nemlig "Shepherd of Fire".

Den knitrende lyd af flammer, dommedagstrommerne og de melodramatiske guitarer passer enormt godt.
Yndlingscitatet herfra er helt klart:
See, I have pity in watching you suffer. I know the feeling of being damned alone. I've got a storybook on my own.

Til min "Er du okay, Marie?" (den ungdomsbog, som udkommer på Tellerup til næste forår), var det lidt mere afdæmpet, men da den jo omhandler fx mobning så var det en følelse af ensomhed og modløshed, som jeg især sad med undervejs.
Derfor er Marie-bogens themesong "World so cold" af Three Days Grace.

Yndlingscitatet er her:

Do you ever feel me? Do you ever look deep down inside? Staring at yourself. Paralyzed.
I feel numb. I can't come to life. I feel like I'm frozen in time.

Satan og Marie og alle de andre ...

Hold da op, det er længe siden jeg har været her på bloggen, hvad jeg selvfølgelig har haft dårlig samvittighed over.

Meeen det er nu ikke fordi jeg har ligget på den lade side. Jeg haft haft frygtelig travlt med alskens ting og sager, så det tager vi lige fra en ende af.

Først og fremmest Satan-historien. Forlaget Kandor er i færd med at udgive en serie kortromaner om danske forfatteres fortolkning af den mytiske figur Satan. 

Min roman kommer til at hedde "Den 4. bog om Satan - Tvisten" og er planlagt til udgivelse i august måned, men allerede inden kan du stifte bekendtskab med serien.

Her den 13. april udkommer Martin Schjönnings bidrag: "Den 1. bog om Satan - Deroute", som jeg allerede har forudbestilt. Jeg tror det bliver en vildt god serie, og jeg er spændt på at læse dem alle.

Jeg er ret overbevist om at jeg vil sidde med fornemmelsen af: "Argh, hvorfor fandt jeg dog ikke på det!" ved hver eneste roman. :-)

De kommer til at koste sølle 119,- kroner pr. bog, så det er da en overkommelig pris, må man sige. Første bog kan købes her.

I mellemtiden har jeg også haft "Den 4. bog om Satan - Tvisten" til redigering, hvor jeg har gennemgået alle redaktørens kommentarer og komma-forslag. (Sidstnævnte accepterer jeg altid, for jeg er en skovl til at sætte kommaer).

Men den er returneret, bagsideteksten er foreslået, så nu afventer jeg om redaktøren er enig med mig. :-)

Derudover har jeg (endelig) fået oprettet mig en Facebook Forfatterprofil, altså sådan en med statistik og alt muligt hejs. :-) Og jeg har allerede rundet de første 100 likes! Jeg er da lidt selvfed. :-)

For ligesom at kunne præsentere mit forfatterskab har jeg uploadet en post næsten daglig med et billede af en af mine tidligere udgivelse. 

Hvis I skulle suse forbi på et tidspunkt ville jeg da blive superglad for et "like" på den. Den kan ses her.

Og nu til det projekt, der faktisk har fyldt allermest i min hjerne. Min ungdomsbog.

Her sidste efterår var der jo et forlag, der spurgte om jeg kunne tænke mig at prøve at skrive en ungdomsbog. Jeg tænkte; hvorfor ikke, og gik fluks i kast med opgaven. Jeg havde lidt svært ved at finde min ungdommelige stemme igen, men da jeg fandt ud af at ændre hele bogen til 1. persons fortæller gik det lige pludselig meget bedre. Det var en mærkelig opdagelse, for jeg har aldrig tidligere skrevet i 1. person, men det virkede.

For godt halvanden uges tid siden blev jeg så færdig med første udkast!!

Jeg er SÅ glad. Jeg har haft svært ved at holde min interesse fanget på et projekt længe nok til at det kunne blive afsluttet, så jeg føler mig RET selvfed over at det endelig lykkedes mig. Okay, det er en lille let sag på kun ca 140 wordsider, men stadig! Den har begyndelse og slutning og forhåbentlig også et hæderligt indhold. :-)

Lige nu er jeg så ved at gennemgå mine skrivebuddies kommentarer, kritik, ros og forbedringsforslag, og når det så er sket, vil jeg selv læse den højt for mig selv, for at fange de sidste ting. Og derefter ... afsted til forlaget!

Det er jeg temmelig spændt på. Jeg tror at jeg har fået lavet et godt resultat (bær over med mig, jeg er lige nu i den periode der hedder: "ARGH, det er noget lort jeg har skrevet!" - I ved ... den der periode der ligger lige før "Hold nu kæft, jeg er genial!").

Anyway, jeg synes den er god, det er et vigtigt emne jeg behandler, men ikke et af de allermest fortærskede emner, så jo ... jeg er godt tilfreds.

Nu håber jeg så bare at forlaget også er det. :-)

Arbejdstitlen hedder: "Er du okay, Marie?", og den kommer I forhåbentligt til at høre mere til.

Hail Satan ....

Ja, det er altså ikke fordi jeg vil springe ud som satanist, selv om ... hvis jeg skulle vælge en trosretning var det nok nærmere den vej jeg ville gå end så mange andre ... ;-), MEN ...

Dadadaaaaaaaaaaam (må jeg få en trommehvirvel, tak?)

Jeg er blevet udtaget til at deltage i Forlaget Kandors serie af kortromaner om netop Satan!

Det er svært at få armene ned igen, for det betyder at udgivelsen 2015 er i hus! :-) Jeg er så glad over at min lille historie blev udvalgt!

Forlaget Kandor lavede et opslag for snart længe siden, hvori der stod:
Hvem er Satan? For mit vedkommende er han metaforen på alt det onde i mig. Alt det onde i dig. Alt det onde i hele menneskeheden. Men hvem er han for dig?
Manuskriptet skal være dramatiseret fiktion ...
Se hele opslaget her.

Det er "kun" en kortroman på mellem 15.000-20.000 ord, så lige hvor stor den bliver i trykt form, ved jeg ikke endnu, men det er en overskuelig historie.

Nu må jeg selvfølgelig ikke afsløre mit bud på det, men jeg kan fortælle at jeg havde det rigtigt sjovt med at skrive det, og det gav mig mulighed for at fortælle om mit syn på religion og Satan.

Der kommer 10 bind i serien og lige nu er de første 7 blevet offentliggjort. Det blev:

1. bind: Deroute af Martin Schjönning
2. bind: En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
3. bind: Kærlighedens Væsen af Aske Munk-Jørgensen
4. bind: Tvisten af Anika Eibe
5. bind: En ørn fanger ikke fluer af David Garmark
6. bind: Hels rejse af Signe Fahl
7. bind: Ormeføde af Irene Rasmussen.

Mit bidrag er programsat til at blive udgivet i august 2015, så det glæder jeg mig vildt til. Også til at læse de andre bud, for det er spændende at se hvad deres bud på det her var.

Jeg er også stolt og glad over at jeg igen har fået lov til at udgive hos Forlaget Kandor, som har haft nogle fantastisk spændende konkurrencer over emner, som afprøver de gængse litterære grænser. Som fx Darc Erotica novellesamlingen, "Vampyr" som havde til formål at få vampyrerne ud af pigeværelserne igen og varulve.

Jeg skal nok holde jer løbende opdateret!

Genudgivelse på trapperne ...

Jeg føler mig faktisk ret effektiv, hvilket er en rar fornemmelse efter måneders inaktivitet. En meget rar fornemmelse.

For det første er jeg færdig med min "Satan-historie". Forlaget Kandor, der jo altid står for spændende tiltag, har bedt om manuskripter i en bogserie der kommer til at hedde "Den x. bog om Satan." Jeg fik en idé, forkastede den, og fik en ny, som jeg tror er bæredygtig. Nu afventer jeg så lige betalæsernes dom, og så får jeg den sendt ind til Kandor.
Og så er det jo bare at vente neglebidende indtil forlaget beslutter sig.
Det var i øvrigt pudsigt. Jeg var sikker på at jeg ville overskride kravet til mængden af ord, men hey, jeg er vant til at plukke ord ud, for det er det, der som oftest sker.
Men det sjove ved denne her var faktisk at den blev for kort, så jeg blev nødt til at tilføje nogle scener og uddybe andre. Det har jeg sgu aldrig prøvet før.

Nåh, jeg har også forsøgt at oversætte et kapitel af min gamle historiske roman "Atalanta" til engelsk. Hvis jeg har de evner vil jeg gerne forsøge at udgive den som ebog på det engelske/amerikanske marked. Så jeg har fået en af mine dejlige kollegaer i vores London-datterselskab om at kigge det igennem og se hvor slemt det står til. Måske det kan lade sig gøre, og så kun betale for en korrekturlæsning efterfølgende.
Så den dom venter jeg på med spænding.

Og så har jeg nirklet og nørklet i programmet Sigil, og gjort min anden historiske roman "Dronning af blod" til ebogsudgivelse. Den blev jo udsolgt fra forlaget, og er aldrig blevet genoptrykt, så det bliver godt at få den udgivet igen.
Det giver mig også lige en change for at nyde den forside, som Harvey Macalay lavede til den i sin tid. Meget flot, synes jeg.

Godt gået for en tirsdag!

Altså tirsdage kan godt være "fandens" gode, vil jeg sige. ,-)

For det første har jeg netop modtaget endnu en positiv anmeldelse på Freaks, denne gang af forfatter og blogger Helene Th. Svolgart. Den fulde anmeldelse kan læses her: http://helenesvolgart.wordpress.com/freaks-anika-eibe/

Men for de dovne kan jeg da lige summere:

Men selvom det morbide, de fattige kår, elendighed, spot og spe fylder en del, gemmer der sig en hjertevarmende fortælling om venskab, sammenhold og kærlighed. Om selvopofrelse og mod. Alt i alt er Eibes fortælling en, som fortjener både plads og opmærksomhed, da den er et sobert indblik i rammer, som normalt belyses igennem en helt anden genre. Der er masser af materiale til gys og gru genren her, men at det er vores historie, som også foregik i Danmark, gør, at disse gerninger fortjener en belysning af en karakter, som Eibe her har formået.

Som sagt ... så bliver man da lige lidt glad, sådan på en helt almindelig tirsdag. :-)

En anden ting, som gør mig glad, er at jeg netop har skrevet sidste sætning i første udkast i mit Satan-bidrag til Forlaget Kandor.

Forlaget Kandor har jo opfordret danske forfattere til at give deres bidrag til deres syn på Satan. Altså personificeringen af samme. Jeg gik og tumlede med en idé, forkastede den igen og så vendte den tilbage i en anden form, som virkede langt bedre.

Det skal jo være en kort roman, og jeg er faktisk lige i underkanten af de 15.000 ord, som var målet, men det er okay. Der var nogle scener, hvor jeg tænkte at dem kom jeg lige hurtigt nok ud af, så når jeg går den igennem igen, så skal det nok komme til at passe.

Lige nu hedder den "Tvisten", men om den bliver ved med det, vil tiden vise. 

Og så elsker jeg jo at finde en theme-song til mine længerevarende skriverier. Og denne har helt klart været denne. Lige fra den første idé til nu:

Through the ages of time

I've been known for my hate

But I'm a dealer of simple choises

For me it's never too late