Hail Satan ....

Ja, det er altså ikke fordi jeg vil springe ud som satanist, selv om ... hvis jeg skulle vælge en trosretning var det nok nærmere den vej jeg ville gå end så mange andre ... ;-), MEN ...

Dadadaaaaaaaaaaam (må jeg få en trommehvirvel, tak?)

Jeg er blevet udtaget til at deltage i Forlaget Kandors serie af kortromaner om netop Satan!

Det er svært at få armene ned igen, for det betyder at udgivelsen 2015 er i hus! :-) Jeg er så glad over at min lille historie blev udvalgt!

Forlaget Kandor lavede et opslag for snart længe siden, hvori der stod:
Hvem er Satan? For mit vedkommende er han metaforen på alt det onde i mig. Alt det onde i dig. Alt det onde i hele menneskeheden. Men hvem er han for dig?
Manuskriptet skal være dramatiseret fiktion ...
Se hele opslaget her.

Det er "kun" en kortroman på mellem 15.000-20.000 ord, så lige hvor stor den bliver i trykt form, ved jeg ikke endnu, men det er en overskuelig historie.

Nu må jeg selvfølgelig ikke afsløre mit bud på det, men jeg kan fortælle at jeg havde det rigtigt sjovt med at skrive det, og det gav mig mulighed for at fortælle om mit syn på religion og Satan.

Der kommer 10 bind i serien og lige nu er de første 7 blevet offentliggjort. Det blev:

1. bind: Deroute af Martin Schjönning
2. bind: En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
3. bind: Kærlighedens Væsen af Aske Munk-Jørgensen
4. bind: Tvisten af Anika Eibe
5. bind: En ørn fanger ikke fluer af David Garmark
6. bind: Hels rejse af Signe Fahl
7. bind: Ormeføde af Irene Rasmussen.

Mit bidrag er programsat til at blive udgivet i august 2015, så det glæder jeg mig vildt til. Også til at læse de andre bud, for det er spændende at se hvad deres bud på det her var.

Jeg er også stolt og glad over at jeg igen har fået lov til at udgive hos Forlaget Kandor, som har haft nogle fantastisk spændende konkurrencer over emner, som afprøver de gængse litterære grænser. Som fx Darc Erotica novellesamlingen, "Vampyr" som havde til formål at få vampyrerne ud af pigeværelserne igen og varulve.

Jeg skal nok holde jer løbende opdateret!

Freaks - en analyse

For nogen tid siden spurgte Helene Th. Svolgart - som er forfatterkollega og HF studerende - mig om hun måtte bruge Freaks til sin "Store Skriftlige Opgave" i dansk.

For det første var jeg vildt beæret over at Helene valgte min roman til analyse men også vildt nervøs. Jeg har altid været vildt dårlig til at analysere fiktion i skolen. Faktisk hadede jeg det som pesten.
Jeg brød mig slet ikke om den der meget stive tilgang og firkantede analyse til et værk, som ikke nødvendigvis indeholdt alle de ting som dansklærerne mente at de skulle indeholde.
Og nu hvor jeg er forfatter ... tro mig, det er langt fra alle værker der ligger dybe symbolske meninger i. ;-)

Lige netop med Freaks var jeg selvfølgelig bevidst om ikke alene de lægeetiske dilemmaer men også den menneskelige frygt og afstandtagen fra det anderledes, men ellers er det altså ikke altid symbolikken jeg bruger allermest tid på, må jeg indrømme. ;-)

Alligevel kan det jo nok ikke undgås at man i det mindste ubevidst gør sig nogle tanker om det. Og i og med at jeg selv er så vanvittig dårlig til at tænke bevidste tanker og analysere både egne og andres værker så må det jo udspringe af enestående genialitet. Eller noget. ;-)

Nåhmen skulle jeg ikke bare give ordet til Helene, som ikke alene har skrevet en fremragende opgave, fået mig til at se væsentligt klogere ud end jeg egentlig er og (!!) fik 12 i opgaven.
Godt gået, Helene! :-)

Hele hendes opgave kan læses på linket her:

https://docs.google.com/viewerng/viewer?url=http://anikaeibe.dk/onewebmedia/SSO-blog.pdf

Selvfed og tilfreds

Det må man altså godt være af og til. :-) Eller det håber jeg i hvert fald.

Sidst jeg meldte mig her var midt under årsregnskabet og den efterfølgende revision på mit civile arbejde som bogholder.
Normalt er min december og januar ensbetydende med stress, spændingshovedpiner, synsforstyrrelser og ikke mindst, når revisionen indfinder sig - og det er så sikkert som amen i kirken - en forkølelse.
Det med forkølelsen er meget logisk. Når en krop har været i alarm-tilstand (altså stresset) i en given periode og man på et tidspunkt ikke kan gøre mere (som når revisionen kommer og regnskabet er lukket), så lukker kroppen ned.
Nu har jeg arbejdet der hvor jeg gør i 13 år og i hvert fald de sidste 5-6 år er jeg blevet forkølet på dagen eller dagen før, revisionen kom.

Men ikke i år. Overhovedet ikke i år. :-)
I år har jeg - ud over lidt let hovedpine, når jeg ikke har passet mine sengetider - ikke haft nogen stress-symptomer overhovedet! Jeg har haft mit stressmonster under kontrol, som ellers bor latent i min hjerne. Men jeg gjorde det, og jeg er SÅ stolt.
Og det endda et år, hvor en medarbejder jul og en tidligere revisionsdato gjorde forholdene endnu mere trange end normalt.
In your face, stressmonster!!

Successen skyldes nok at jeg i år var meget bevidst om at jeg ikke ville være i stand til at kunne skrive i perioden. Og ikke bare det, jeg havde accepteret det faktum, hvilket er altafgørende.
Jeg tillod mig selvfølgelig at tænke på nogle scener, og gjorde mig nogle notater, men jeg skrev ikke noget. Læste bare en masse i stedet.

Og da jeg kom ud på den anden side kunne jeg let og ubesværet gribe fat i den ungdomsroman, som jeg er i gang med at skrive. Jeg har skrevet forholdsvis meget på den og jeg kan stadig lide både stemning, sprog og emne.

På en eller anden måde undrer det mig. Jeg havde jo ellers sat mig for at være rent historisk forfatter, men man har jo et standpunkt til man tager et nyt, og det hygger mig altså. Det var jo sådan set også der jeg startede, og på en eller måde er det også lettere, nu hvor ungdommen er så langt væk.
På den måde kan jeg jo sagtens trække på egne erfaringer uden at være bange for at træde nogen for nær.

Jeg har også nyt at fortælle om Freaks, men det fortjener et særskilt blogindlæg.

Så jo, det går godt her. Jeg klarede den årlige spidsbelastning uden problemer og jeg har godt fat i min ungdomsroman der lige nu bare hedder "Maries historie".
All is well. :-)

Så stille på bloggen ...

Beklager radiotavsheden, men lige for tiden er jeg begravet i årsregnskab og klargøring til revisionen, der kommer i næste uge. Altså i det civile job, som jeg jo stadig har behov for indtil at jeg en skønne dag brager igennem som bestsellerforfatter, solgt til udgivelse i det store udland. ;-)

Det betyder at mit skriveri også er sat på standby. Jeg har arbejdet de fleste af aftnerne i det nye år, og hvis ikke har jeg bare haft dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Så nu har jeg rent mentalt sagt til mig selv at jeg ikke skal forvente at kunne skrive, men at det må vente til revisionen er rejst ad pommern til.
Og det gør de forhåbentlig på fredag i næste uge. :-)

I mellemtiden vil jeg nøjes med at tænke på den ungdomsbog jeg er i gang med. Jeg oplevede noget pudsigt i forbindelse med at skrive i hhv. 1. og 3. person, som jeg vil lave et længere blogindlæg med. Altså generelt om fortællerstemmer og mine erfaringer med dem.

Desuden er der flere scener, der er poppet ind i mit hoved som forventer at blive skrevet. Tror faktisk at de forlanger det. ;-)

Jeg glæder mig i hvert fald til at jeg kan vende tilbage til normalen, så i stedet for at sukke over at revisionen kommer ekstra tidligt i år og giver mig mindre tid til klargøring end normalt, glæder jeg mig bare over at de så også forsvinder hurtigt igen. :-)

Vi ses på den anden side.

Forfatteråret 2014

Ja, man skal jo gøre det, ikke? Altså lige lave en status over året der gik, og måske løfte sløret for nogle forventninger eller håb for det kommende.
Det kan både være sjovt at se tilbage på det forgangne år, men også en smule vemodigt at der allerede igen er gået et helt år.

Især fordi 2014 ikke har budt på de store skrivemæssige successer. Jeg har ikke skrevet særlig meget i år, og meget af det jeg har skrevet, har jeg ikke fået færdiggjort. Det er en kende frustrerende, for jeg har færdige sceneoversigter til de fleste af dem.
Men hvem ved ... måske tager jeg dem op igen på et tidspunkt.

2014 bød for mig på den romanudgivelse, som jeg har sukket efter siden 2007, hvor Dronning af blod kom på gaden. Det skete samtidig med fødslen af Mini-Eiben og senere i 2009 væltede jeg jo rundt med stress, og det har været ubeskriveligt hårdt at komme tilbage i gamet.
Også fordi der jo har været en lille verdensomspændende global finansiel krise, der har ændret nogle ting ved bogmarkedet.
Men det lykkedes! Jeg vendte tilbage, og i juni 2014 kom min lille baby Freaks endelig til verden. Den fik en virkelig god modtagelse, både af anmelderne og hos lektøren, hvilket har sikret et rigtigt flot salg til bibliotekerne.
Jeg var/er stolt af den, fordi det endelig lykkedes mig at få skrevet/færdiggjort/udgivet en roman. Den vil altid have en speciel plads i mit hjerte.

I året der gik har jeg også fået givet min hjemmeside en tiltrængt makeover og der er kommet rigtig god gang i min bogblog. Jeg får mange spændende bøger til anmeldelse, så mange, at der altid er nogen der må stå i kø. Det er en sjov fornemmelse, og det giver mig muligheden for at læse historier, der ellers ikke ville være endt i skødet på mig.

Derudover har jeg også fået udgivet både Atalanta og Dronning af blod, som ebøger på eget forlag. Det salg er gået over al forventning. Ikke at det på nogen måde når bestsellerstatus, men de har solgt væsentligt mere end jeg havde forventet.

Hvad har jeg så af forventninger til 2015? Jo, jeg håber på at jeg skal have færdiggjort mindst én roman i 2015, også gerne én eller to mere. Jeg har planlagt en serie af ungdomsbøger, som ikke skal være så lange, så hvis jeg kan afsende et litterært ønske til nytårsfeen, så må det være det.

Jeg ville også gerne have sendt min eventyrsamling på gaden i ebogsformat (den jeg skrev tilbage i 2007, og som var planlagt til at skulle udgives både herhjemme og i Kina, men projektet kuldsejlede desværre).
Og jeg er også i gang med at oversætte Atalanta til engelsk. Ikke at jeg tror at jeg når at oversætte hele bogen i 2015, men en skønne dag kunne det være sjovt at få lov til at udgive den på det engelsk-talende marked.

Derudover har jeg en lille hemmelighed, som jeg dog ikke må løfte sløret for, før efter nytår en gang. Det glæder jeg mig også til.

Og ellers ... jeg håber at mit år vil blive fyldt med ord, både mine, men også af mange andres.

Godt nytår til alle jer derude. Gid at I må få et fantastisk 2015. :-)

En æra afsluttes ...

Kender I det at man har levet med noget i årevis, og det så "pludselig" er forbi?
Den der fornemmelse af savn og melankoli, der altid ledsager noget, som man ved er endegyldigt slut?

Sådan har jeg det lige nu ...

Jeg har været så priviligeret at være betalæser på Pernille Eybyes fantasy epos "Blodets Bånd" helt fra starten af.
Faktisk kan jeg endnu huske hvordan vi (Pernille, Carina Evytt og undertegnede) sad på et lousy og temmelig kummerligt hotelværelse i København efter en lang anstrengende og klaustrofobisk dag på Bogforum (mens det stadig var i Forum og led temmelig meget af pladsmangel).

Og ja, jeg mener virkelig kummerligt. Det var to køjesenge og en briks, et kosteskab af et toilet og ellers intet andet.
Pernille var snotforkølet og elendig, Carina var traumatiseret af forums menneskemasser og jeg var dødhamrende træt. Jeg kan huske at Pernille sad i overkøjen, Carina i den nederste og jeg sad på briksen (hvor der i øvrigt hang en hylde, som mine fødder skulle passes ind under), og den aften forsøgte de at forklare mig omfanget af det plot, Pernille havde fundet på, og som de nys havde brainstormet om.

De forklarede og forklarede, og jo mere de forklarede desto større og uoverskueligt syntes jeg det var, og jeg fattede INGENTING til sidst. Hvilket jeg i øvrigt ofte er blevet mobbet med. ;-)
Men jeg var træææt!! I må ikke fodre mig med så mange informationer på én gang! ;-)

Tiden går som bekendt og Pernille skrev og skrev på sit værk, som bare voksede og greb om sig. 8 bøger er det blevet til i serien, og nu mangler så bare den aller-, allersidste ...

Og nu er hun så færdig med første udkast til den sidste bog i serien, og jeg læste det sidste i går.

Nøj!!

Faktisk kommer jeg til at skylde Pernille en undskyldning, for der var måske ikke så mange brugbare kommentarer i det sidste. Jeg vitterligt fløj over siderne for at finde ud af hvordan det her omfattende fantasy epos ville slutte. Om ham, som jeg har heppet på, ville klare skærene og hvis ikke, hvem så??
Et par klumpe i halsen blev det da også til undervejs. :-)

Og jeg må sige at jeg var meget betaget til sidst. Stående applaus herfra til dig, Pernille, for ikke alene er det en vanvittigt god historie, men at du har også formået at binde alle trådene sammen og bevare spændingen i 9 bøger er imponerende.

Det kan du sgu med rette være stolt af. Tillykke med afslutningen! :-)

Hygge ...

Det er lørdag aften, vinden piber i skorstenen og rusker op i flammerne fra brændeknuden i brændeovnen. I morgen er det første søndag i advent og vi kommer ind i julemåneden. En måned med mørke og lys i skøn forening.

Og en måned med hemmeligheder. Ud over julegavehemmelighederne, har jeg faktisk en enkelt skriverelateret hemmelighed, som jeg dog ikke må løfte sløret for endnu. Måske endda først på den anden side af nytår. Så det er da også hyggeligt. Altså at gå og have små gode hemmeligheder. :-)

Her til aften har datteren og jeg danset rundt foran brændeovnen (vaaarmt), julebelysningen er sat op udenfor og jeg har endda fået nye sutsko, der varmer om fødderne (i forhold til dem, jeg havde før, som vores hund havde bidt store udluftningshuller i :-)).

Inden længe vil jeg smide poden i seng, læse en godnathistorie (vi er ved at læse Peter Madsens nye eventyrbog, hvis I ikke allerede HAR set/købt den, så skynd jer at få det gjort. Det er nogle virkelig smukke tegninger i den), og så vil jeg sætte mig tilbage til computeren og få skrevet noget mere på min nye ungdomsbog.

Og DET er hygge. Som jeg jo skrev i et tidligere indlæg, blev jeg opfordret til at afprøve den genre, og jeg var egentlig lidt i tvivl om jeg kunne det. Min ungdom ligger jo adskillige år tilbage, men i den forgangne tid har jeg ikke bare læst en masse ungdomsbøger, jeg har også løseligt planlagt min bog (bøger, det bliver formentlig en serie) og er nu også endelig gået i gang med at skrive.

De første par kapitler gik lidt trægt. Jeg var i tvivl om hvorvidt jeg ramte den rigtige tone og stemning, men efter en lidt hakkende start, kom jeg pludselig i gang, og jeg har nu skrevet de første 30 sider. Endda temmelig hurtigt i forhold til hvad jeg normalt kan præstere (jeg er en formiddagsforfatter og har jo kun aftnerne til rådighed). OG hvad der er endnu bedre, så har jeg endda fået det første feedback fra en af betalæserne, og den er positiv!

Så jeg er stadig ved godt mod, jeg glæder mig til at komme i gang med at skrive videre, og så håber (håååååber!) jeg virkelig på at jeg kan få fuldført et projekt. Det kunne være SÅ tilfredsstillende.

Jeg ønsker jer alle en rigtig hyggelig weekend derude i novemberkulden. :-)