fredag den 30. september 2005

Positiv travlhed

Puha… mine intentioner om at lave en ny artikel til hjemmesiden hver måned er da vist faldet til jorden med et brag.

Men bedre sent end aldrig … er det ikke sådan man siger? :o)

Pt. er der en forfærdelig masse at se til, så jeg prøver at tage det fra en ende af.

ATALANTA, min historiske roman, har fået fastsat en udgivelsesdato. Den kommer på Forlaget Forum til MAJ 2006, så læsere med hang til det historiske og mytiske kan godt begynde at glæde sig.

Jeg blev færdig med første redigering efter forlagets anvisninger i august 2005 og den vil efterfølgende blive redigeret igen af redaktøren og kommer derefter igennem en korrekturlæsers ubarmhjertige hænder. Nah, så slemt bliver det nok ikke, og uanset er det en meget lærerig oplevelse hver gang at være vidne til sådan en gang korrekturlæsning. Det hjælper én til at blive bedre og tænke lidt mere over de formuleringer man anvender. Ikke som her på hjemmesiden, hvor jeg bare sludrer løs :-)

Efter afsendelsen af ATALANTA har jeg været meget inspireret. Det skyldes blandt andet at der dette efterår er blevet udskrevet ikke mindre end tre manuskriptkonkurrencer og da mine ambitioner aldrig har fejlet noget, ville jeg da gerne deltage i dem alle. Det kommer dog nok til at knibe noget med tiden, så jeg har besluttet (indtil videre) mig til at deltage i kun to af dem.

En eventyrnovelle til Abzebras konkurrence er allerede færdiggjort og er netop nu ved at blive bedømt af mine betalæsere. Det var en morsom udfordring i og med at konkurrencebetingelsen bl.a. lød på at historien kun måtte være på 4500 ord. Det er meget svært (skulle jeg hilse og sige) for en romanforfatter at holde sig på 4500 ord, men det lykkedes da og i mine øjne kom der også et godt resultat ud af det.
Min faste illustrator Tamara Lara er netop nu også ved at gennemlæse den og skal illustrere en forside til den, der forhåbentligt slår benene væk under dommerne ved Abzebra.

Derudover er der jo Århus-krimien. Husets Forlag har udskrevet en krimikonkurrence, som jeg for tiden er meget inspireret til at skrive. Jeg er godt i gang og det går (pt.) forrygende, så jeg krydser fingre for at det bliver ved. Blandt andre brugere af Fyldepennen (mit litterære favoritsted på nettet) ved jeg at der er mange kvalificerede deltagere til konkurrencen, så det bliver hårdt at komme igennem.
Uanset hvad er det morsomt at prøve kræfter med en ny genre. Kriminalgenren har jeg aldrig tidligere bevæget mig i, så om jeg kan skrive den på min vanligt ustrukturerede måde, vil tiden vise. Indtil videre går det i hvert fald godt.

Og så er der naturligvis "de ufuldendte". Jeg har min mytiske roman, som jeg måske er nået 2/3 af, men som ikke rigtigt har kunnet fange mig siden foråret. Så er der min mammut slægtsserie i den historiske genre, som jeg med jævne mellemrum tænker på og som jeg også glæder mig at komme i gang med igen.

Alt i alt er det travlhed - en positiv travlhed - der præger dette efterår. Jeg har lært en masse litterære mennesker at kende, som er givende og interessante bekendtskaber.

Hvad nyt er der ellers? Jo !…På bookworm har min FUCK DET! fået en god anmeldelse og ikke nok med det, så ligger den på forsiden af hjemmesiden for tiden, så det er rigtig god reklame.
På Scripsit (det nye internetforlag) er jeg stadig repræsenteret med min novelle FUCKED UP, som er en afstikker til FUCK DET! og Scripsit har fået positiv omtale mange steder på nettet og i landets litterære medier.

Derudover skal jeg i næste måned til GB-forlagenes efterårsreception, hvilket jeg glæder mig meget til. Det bliver spændende at se forlaget og deres forfattere, der virkelig tæller store navne. Jeg bliver da helt nervøs ved tanken. :o)

Tiden flyver