mandag den 29. april 2013

Afhængighed

Jeg er blevet nyhedsfreak.

Og det siger jeg med støn og et suk, for det er sgu da noget træls noget at blive afhængig af. Dagligt bliver overskrifterne på hhv. Politiken, Berlingske, BT, Ekstrabladet og Jyllandsposten lige skimmet for at se om der skulle være sket noget i verden eller Danmark, som jeg simpelthen bare vide.

Som jeg vist har nævnt før har jeg også læst på en masse debatsider, hvor jeg er blevet chokeret over den tone og negativitet, der præger debattørernes livssyn. Folks måde at kommunikere med hinanden på er både grov og nedladende, og de sviner rask væk folk til, hvis de ikke lige har samme mening som en selv.

Det skrev jeg vist om allerede for nogle uger siden, men så var der en artikel for nylig, som forhåbentlig er den, der vil rive mig ud af mit misbrug.
Og nu vil jeg så ikke lige bruge energi på at lede efter den, for så sidder jeg fast i miseren igen. ;-)

Men den handlede om at man blev negativ, pessimistisk og fik sortsyn, hvis man læste for mange nyheder. Ikke kun fordi overskrifterne er så abrupte og at en avisartikel sjældent er særlig dybsindig eller indholdsrig, men fordi vel mængden af dårligdom virker deprimerende på mig.

Så nu er jeg på afvænning. Jeg gider ikke have verdens problemer lagt på mine skuldre, brokke over regeringens løftebrud eller få ondt i sjælen, når jeg læser om et eller andet barn, der er kommet til skade.
Nu må det være nok.

Jeg kan ikke bruge al den ondskab til noget, hvis jeg selv skal lave nogle modbydelige scener i mine bøger. Så bliver det simpelthen for meget.

Så ... det må blive en kold tyrker, og så se at få redigeret det sidste. Jeg mangler jo ikke ret meget for fanden!

Rub i gang, kvinde! :-)

mandag den 15. april 2013

Hulubulu ...

Jeg er her skam endnu.

Der har været stille på fra min kant, men det skyldes altså ikke at jeg er gået totalt under jorden.

For det første er jeg ... gulp ... fyldt 40 år. Ikke at jeg er røget i en krise, men man har da gjort sig nogle tanker. Har man nået det man troede man ville?
Noget af det ja, faktisk en større del, så det er ret ok, men det mål jeg havde med at kunne leve af at skrive har jeg så langt fra nået.
Måske det passer med pensionsalderen. ;-)

Bortset fra det har jeg - som man kan se på bogbloggen - brugt en del tid på at læse Isfolket. Min gode ven Carina Evytt har det motto, at hvis der skal ord ud, skal der også ord ind. Og det tror jeg på. Jeg skriver altid mest i de perioder, hvor jeg læser meget.
Så lige nu er jeg ved at få ordlageret fyldt op med de bøger, der måske har betydet allermest for mig i hele mit liv.
Utroligt nok, når det jo er en ugebladsforfatter der har skrevet en delvis pladderromantisk serie. Men den rummer så utroligt meget. Både historisk, mytologisk og menneskeligt.
Det er 9. gang jeg læser den, men jeg elsker den stadig.

Angående Freaks, så skrider det også fremad. Jeg har fået tilføjet nogle scener, så vægten i historien bliver mere ligeligt fordelt. Jeg havde startet romanen med vægt på én del, og afsluttede den med vægt på en anden del. Det kunne ses, og derfor prøver jeg nu at fordele vægten, så den ikke tipper længere.
Derudover skal jeg have arbejdet med slutningen og ellers lige rettet de ting, som jeg selv har noteret mig i mit print. Men det begynder faktisk at lysne. Pludselig kan jeg se at jeg vist ikke mangler så forfærdelig mange scener, så hey, måske når jeg det alligevel inden sommerferien. ;-)

Og så er der jo dukket to novellekonkurrencer op. En darc erotica konkurrence hos forlaget Kandor og så drengelitteraturnovellekonkurrencen, som Kulturstyrelsen står for.
Jeg skal lige have fundet på nogle geniale ideer til begge.

Så nej, jeg er ikke forsvundet, bare lidt mere stille... :-)

mandag den 1. april 2013

Overspringshandlinger og input af ord

Jeg er så små godt ved at komme i gang igen. Det har holdt hårdt, men åbenbart havde jeg et behov for at lave absolut ingenting i skammelig lang tid.
Det er pænt træls.

I stedet for at være fornuftig og arbejde med Freaks har jeg brugt tiden på ligegyldige online spil og ikke mindst få mig opdateret på nyheder og politik i særdeleshed. Noget jeg normalt bruger utrolig lidt tid på.
Jeg har så surfet rundt mellem de forskellige avisers debatsektioner og er også endt på Facebook siderne for diverse politikere, og hold nu kæft ... jeg er dybt forarget og chokeret.
Den måde folk omtaler og tiltaler hinanden og ikke mindst politikerne på, er jo mildest talt skræmmende. Grimt i bedste fald, og direkte ondskabsfuldt og modbydeligt i værste.
Tænk sig, at man mener man kan tillade sig at tilsvine andre mennesker på den måde?
Har I set det?
Jeg er faktisk rystet.

En ting er at man ikke bryder sig om den politik der bliver ført. Uanset om man tilhører rød eller blå stue. En anden ting er selvfølgelig den mængde af misinformationer af de vælgere, der nu har stemt på den nuværende regering. Man kan forstå deres frustrationer. I det hele taget er der vist pænt meget at være utilfreds med for tiden.
Men berettiger det til sådan et perfidt sprog? Tilsvining af personer? Og jeg havde nær skrevet offentlige, men man skal sgu tale ordentligt uanset om det er politikere eller almindelige mennesker man taler om/til.

Nåh, det var vist bare et surt opstød. :-)

I mellemtiden har jeg så også gjort noget for sparke gang i mit eget skriveri igen. Min gode ven Carina Evytt har det ordsprog: For at der skal komme ord ud, må der ord ind.
Og det er ganske vist. Jeg har læst ufattelig lidt her i foråret, og det har jeg nu valgt at råde bod på.

Så! Nu er jeg gået i gang med Isfolket af Margit Sandemo. 47 bøger om en slægt der kæmper mod en forbandelse, som deres stamfader i 1200 tallet har lagt på dem.
Jeg ved ikke hvad der er med de bøger, men de giver mig altid lyst til at skrive. Der er så ufattelig meget i dem, og jeg stor-elsker dem.
Det er så ... *host* ... 9. gang jeg læser dem. :-)