mandag den 18. februar 2013

Themesong på "Heksejagt" & deadlines

And we're off ...

Sceneoversigten er lagt, personerne født, startpistolen er affyret og nu er løbet sat i gang. Hesten er drønet ud af startboksen og har allerede lagt både en prolog og kapitel 1 bag sig.

Og så er det jo bare at fortsætte. ;-) Jeg har noteret mig omkring halvtreds scener til denne bog, som står i min foreløbige sceneoversigt. Det kan nå at ændre sig mange gange, for det at skrive en roman er en levende proces, og når personerne fordrer øget fokus på visse ting, må man jo indrette sig derefter.
Nu er Heksejagt som sagt en skildring af virkelige begivenheder, så denne gang må jeg holde dem i stramme tøjler. Det kan ikke nytte noget at de falder for meget ud af deres skitserede rammer, når nu de død og pine skal gennemleve visse begivenheder. Men derfor kan scenerne sagtens skulle ændres.

Jeg frygter stadig det religiøse vanvid, som jeg skal have ind under huden i denne roman. Det ligger mig ret fjernt, men som en veninde sagde forleden, så er vanvid vel vanvid, og det har jeg jo beskrevet før. :-)

Jeg er stadig del af et fremragende forfattersamarbejde, hvor vi hver søndag skal aflevere som minimum et kapitel eller noget andet skriverelateret, og det hjælper heeelt enormt. Den der manglende motivation når man sidder og kigger på et eller andet ligegyldigt onlinespil på nettet kontra ens roman, får altså et godt los med sporerne (for nu at holde mig i hestejargonen), når man ved at man skal aflevere noget. Ingen er jo interesseret i at sidde tilbage med Skammens Hat. ;-)

Som det efterhånden er blevet sædvane, skal der et lydspor til denne roman. Jeg har endnu ikke fundet den rette "themesong" til denne, og jeg er jo heller ikke nået så langt ind i den, at jeg har fundet den rigtige "smag", men I skal da ikke snydes for denne sang.

Denne sang er egentlig årsagen til at jeg overhovedet endte i den periode, som jeg skriver om. Ikke at min bog kommer til at handle om Heinrich Kramer eller Malleus Maleficarum, som sangen her gør, men inspirationen kom helt klart herfra.

mandag den 11. februar 2013

Så er jeg vist klar ...

Eller ... måske, i det mindste. :-)

Nu kan jeg jo lige så godt bruge tiden på at fable lidt om, hvordan jeg begynder sådan en roman.

I dette tilfælde bliver det en roman, der er baseret på en virkelig hændelse.
Freaks, som netop nu simrer i sit eget fedt og bliver vurderet af fagekspertisen, var en historisk roman med fiktive personer. Her havde jeg helt frie hænder omkring hændelsesforløb osv, så her var det kun historiske fakta og selvfølgelig - og ikke mindst - det daværende menneskes tankemønster.
Man kan jo ikke bare skrive en historie fra 1800 tallet, og give sine karakterer nutidige tanker, holdninger og reaktioner. Det er vigtigt at de er tro mod perioden og de udgangspunkter, de nu havde dengang.

Det var skønt at kunne skrive en fiktiv historisk roman, netop på grund af de frie hænder, men ofte er det historiske virkelige begivenheder, der fanger mig.
Og også denne gang. Jeg surfede lidt rundt på Historienets hjemmeside og faldt så over en historie fra 1600 tallet, som jeg ikke kunne lade ligge. Den hjemsøgte mig i drømme og tanker, og jeg blev klar over at jeg ikke kunne ignorere den.

Så må det jo være sådan. ;-)

Heksejagt kommer til at udspille sig over en virkelig begivenhedsrække, på godt og ondt og på trods af det af og til ulogiske hændelsesforløb. Så her er der - udover researchen - nogle helt andre ting, der spiller ind. Mine fiktive karakterer skal holdes i meget kort snor, for her kan de ikke få lov til at udfolde sig, som de selv har lyst. (Det er nu ellers ret vidunderligt. :-)).
Jeg bliver nødt til at sørge for at det menneske, jeg "bygger" i starten, rent menneskeligt og logisk er i stand til at udføre de ting, som hændelsesrækken pålægger mig.
Det alene er en udfordring, men den er jeg nu ikke nervøs for. Det har jeg gjort før, både i Atalanta og i Dronning af blod.

Researchen er jeg heller ikke bekymret for. I modsætning til både Atalanta og Dronning af blod, hvor jeg researchede ALT hvad jeg overhovedet kunne komme i nærheden af, har jeg nu lært at begrænse mig.
Man kan ikke vide alt om en given tidsperiode, og man må jo heller ikke blære sig med al den nørdviden man får skrabet sammen, så derfor researcher jeg efterhånden som jeg står med problemerne.
Rent smagsmæssigt sørger jeg for at læse en masse bøger og hvis muligt se film og TV-serier, der omhandler samme tidsepoke, så jeg får smagen af tidsepoken ind. Alle tidsepoker er jo blevet filmatiseret, og de fleste har en mening om dem, så hvad nytter det at jeg springer langt væk fra det? Jeg kan jo være nok så korrekt, hvis den almindelige mening er en anden, så vil jeg jo ramme forkert og "irritere" læseren.

DET jeg kunne blive bekymret for, er den religiøse ensporethed og det vanvid der opstår i kølvandet her. Om jeg bliver i stand til at sætte mig ordentligt ind i det.
Jeg har lidt problemer med religioner i det hele taget, så dette bliver en udfordring for mig. Det er helt sikkert.

På den anden side ... det ER sgu da fantastisk at man som forfatter kan få lov til at "opleve" og "sanse" andre mennesker fra alskens tidsaldre, gøre dem levende og troværdige (forhåbentligt).

Nåh, så kan jeg vist ikke trække den længere. Baggrunden for historien er aflejret, personerne er placeret på skakbrættet, sceneoversigten er skrevet og vægtet ud fra de forskellige synsvinkler.

Så er det vist bare at komme i gang og skrive de næste 200-250 sider, og se om det lykkedes mig. :-)

Ønsk mig held og lykke!

mandag den 4. februar 2013

In between novels ...

Så er jeg her. I limbo. Svævende mellem to romaner, mellem to tidsrum og tidsaldre ...

På sin vis er det en dejlig følelse, man føler tilfredsstillelse over at have færdiggjort det store arbejde, som en roman jo er, og på samme tid føler jeg mig ofte rastløs og urolig.

Det er jo selvfølgelig også fordi man går i spænding om forlagets dom, men det er også det der med at man ikke er opslugt af en historie.

I det mindste har jeg nu fundet min næste historie. Den lå lige og ventede, da jeg ved et tilfælde læste en interessant artikel på nettet (Historienet.dk hvor ellers? :-)), og jeg tænkte at den måtte jeg bare skrive.

Så min næste bog vil være bygget over en virkelig historie, fremfor Freaks, der jo var helt fiktiv. På den ene side irriterer det mig lidt, for jeg kan virkelig godt lide den frihed som en fiktiv historisk roman giver, på den anden side så kan jeg også godt lide den halvdokumentariske linje, og ikke mindst muligheden for at sætte sig ind i de personers tanker og bevæggrunde.

Jeg skal i gang med en sceneoversigt nu her, og har bestilt en tons bøger hjem fra biblioteket, der omhandler perioden og emnet, som jeg jo sagtens kan afsløre. Den kommer til at handle om hekse i 1600 tallet.

Arbejdstitlen vil være ... øhh ... skal vi kalde den Heksejagt, indtil noget bedre dukker op.

Og hvis I så vil have mig undskyldt, så har jeg noget modbydelig læsning, jeg skal dykke ned i. :-)