søndag den 26. februar 2012

Struktur - jeg overgiver mig

Jeg har i mange år været noget af en rebel. Ja, altså på den meget "nørdske" måde. ;-)

Jeg har altid - når jeg har skrevet mine romaner, afvist det med struktur fuldstændigt. Det der med at lave synopser, sceneoversigter osv afviste jeg kategorisk, for "så havde jeg jo i princippet allerede skrevet historien", og dermed gad jeg den ikke længere.

Det er for så vidt sandt. Der ER sgu noget spændende og helt unikt ved at få en idé og lade den udfolde sig til ens egen store overraskelse. Det kan godt være man havde en vis idé til at begynde med, men personerne ville bare noget andet. Og det er skægt, det er dejligt, og det er ganske vidunderligt, men hamrende ineffektivt.

Nu har jeg i årevis kasseret den ene roman efter den anden fordi jeg har fået "skrevet mig selv op i et hjørne", som jeg ikke kunne komme ud fra. Men som alle andre, bliver jeg jo heller ikke just yngre, og jeg har virkelig ikke tid til at spilde min tid med den slags svinkeærinder længere.
Som jeg vist har ævlet om, er jeg i gang med en historisk roman. Den har Colosseum som omdrejningspunkt og foregår i kejsertidens Rom. Denne gang har jeg lavet en sceneoversigt. Jeg har gjort mig tanker om hvad de forskellige personer skulle opleve, hvad deres mål var, og hvad de skulle komme ud for.

Den første sceneoversigt jeg lavede, så sådan ud:

Det er nok svært at se på billedet, men der er fire linjer med hver sin farve. Hver linje repræsenterer en person, og hver post-it var en scene. De er så sat op kronologisk, så en given scene gav en reaktionsscene og så fremdeles.

Det var faktisk noget af et puslespil. :-) Optimalt ville jo også have været, hvis jeg havde kunnet sætte mit brune indpakningspapir op i én lang bane, men for tiden bor jeg på begrænset plads, så derfor kneb det noget. :-)

Siden midten af november har jeg nu skrevet godt 140 sider. Det lyder måske ikke af så meget, men i forhold til hvad jeg normalt laver (herfra undtaget min stress-relaterede skriveblokering), er det intet mindre end fantastisk. Hvis alt går vel kan jeg blive færdig med en roman på et halvt år!!!
Under alle omstændigheder så har dette projekt virkelig været noget af en øjenåbner for mig. Struktur virker.

Så hvis du læser med, Bjarke ... I salute you! ;-) (www.skrivekrampe.dk)

søndag den 5. februar 2012

Bogby Langeland

Jeg har i dag stiftet bekendtskab med begrebet BOGBY LANGELAND.

http://www.bogbylangeland.dk/

Det er en forening der vil skabe liv og litteratur på Langeland, hvor undergangstrommerne ellers er ved at overdøve den ellers vanlige (og dejlige) stilhed. Derfor har jeg også meldt mig under fanerne til projektet, for det kunne være godt at få noget litteratur her til øen.
Vi er jo en masse kunstnere der bor her, desuden uden et større fælles netværk. Det burde jo ellers nok være muligt, skulle man tro.

Jeg selv har nok meldt mig lidt ud af fælleskabet de senere år, men det er på tide at komme ind i kampen igen.

Og projekt Bogby Langeland er da et rigtigt godt sted at begynde. Det kan blive rigtigt spændende at følge, og rammerne er da også rigtig gode til at lave en festival.

Hvad der dog gør mig allermest glad, er at lysten til at deltage aktivt i noget, er kommet tilbage. Det må betyde at jeg har stressen under kontrol, hvilket mit skriveri jo også er en god indikator på.
På min nyeste bog - en historisk roman i kejsertidens Rom - er jeg allerede på side 110 efter kun 3 måneder, og det er RET fantastisk. Og temmelig uvant.

Jeg har lavet en aftale med to andre forfattere om en "tvangsaflevering" hver søndag aften klokken 20, og indtil videre er det gået forrygende godt. Jeg tror ikke at jeg har misset en eneste deadline (og her falder hammeren nok prompte hvis jeg tager fejl smiley), og romanen flyder stille og roligt fremad.
Det er fandeme skønt!