torsdag den 27. december 2012

Status over 2012

Halløj og glædelig juleferie til dem der har. :-)

Vanen tro må det være på sin plads at lave en statusopdatering over året der gik, og jeg har al mulig grund til at være glad.

År 2011 var året, hvor jeg kom i gang med at skrive igen. Jeg vandt en novellekonkurrence med en novelle om stress, et emne, som jeg jo desværre kender ret meget til.
Derudover fik jeg for første gang i 5 eller 6 år afsluttet en roman. En ikke udgivelsesværdig roman, men en ROMAN!

I november 2011 gik jeg i gang med en roman om et gamle Rom, og takket være gode forfattervenner, struktur og ugentlige deadlines lykkes det mig faktisk at skrive en roman færdig på 6 måneder. Det var utroligt imponerende, hvis jeg selv skal sige det. Det er sgu ikke lige den fart jeg skrev med før i tiden.
I Colosseums Sand (eller Tøjelefanten, som den også har heddet undervejs) blev færdig i april måned, og den har nogle ret hæderlige takter. Jeg har fået konstruktiv og positiv feedback fra et forlag, men den kræver en del gennemskrivning, som jeg snart skal have set på.

I maj måned blev jeg også gjort opmærksom på novellekonkurrencen, som Kulturstyrelsen havde udskrevet. Da jeg nu befandt mig i det romerske univers, skrev jeg selvfølgelig en novelle om gladiatorer og Colosseum, og sendte den ind. Stor var min glæde, da den blev nomineret blandt 153 indsendte bidrag.
Endnu større var min glæde, da jeg fik at vide at den var blandt de sidste 5 nominerede, hvor man på Palles Gavebod kunne stemme på den i hele november måned.
Og endnu, endnu større var min glæde, da jeg fik at vide at den endte i top 3. Jeg var dybt benovet og taknmelig.

Til BogForum skete der så det vidunderlige at jeg og Maria Kjær-Madsen endte med en delt førsteplads, og vi derfor begge kunne kalde os prismodtagere af Drengelitteraturprisen. Fantastisk!

Derudover havde forlaget Tellerup opfordret alle deres danske forfattere om at deltage i konkurrencen, da de ville udgive en antologi med alle drengenovellerne. Ad omveje fik jeg tiltusket mig en plads i antologien, og har derfor en udgivelse i 2012. Stor var min glæde.

Efter at have skrevet den, gik planlægningen til min næste roman i gang. Jeg havde fået lyst til at skrive en historie om freakshows og settingen blev lagt til London i det tidlige 1800-tal. Den har jeg så skrevet på siden maj. I oktober/november - da jeg nåede de 200 sider - fandt jeg ud af at jeg fik lyst til at have et lidt anderledes plot end det først planlagte. Derfor måtte jeg omstrukturere, omplotte og med hård hånd slette 50 sider.
Det gjorde ondt, men det var nødvendigt.

I skrivende stund har jeg så netop fintunet de sidste scener og har kun 11 scener tilbage at skrive. 11! Jeg er jo færdig med første gennemskrivning lige om lidt! Det vil sige en roman på 9-10 måneder, som endda er blevet omformet undervejs.

Så det kan godt være at 2012 ikke bragte mig en romanudgivelse, men jeg er skrivende igen! Jeg er produktiv og noget af det må endda være hæderligt. Så jo, jeg er sgu glad og tilfreds.

Nu er der så bare tilbage at sige at jeg ønsker jer alle et godt og lykkebringende 2013, hvor jeg for mit eget vedkommende håber at jeg får hul på romanudgivelserne igen, og ellers bare er glimtvis lykkelig og glad for livet generelt. :-)

Og søens folk skal selvfølgelig også have en hilsen. ;-)

Kærlig hilsen
Anika

mandag den 17. december 2012

At træde vande ...

Tja, jeg har ikke noget at skrive om i dag, så det bliver en kort post. ;-)

Og dog, skulle man ikke som forfatter være i stand til at lade ordene myldre ud af tastaturet, selv når der ikke er noget fornuftigt at skrive om?
Vi kan jo lade det komme an på en prøve. :-) Og i mellemtiden kan jeg jo så fortælle lidt om hvad der sker i forfatterlivet.

Altså at være feteret prismodtager, at stå på en scene badet i rampelys og modtage kontante pengepræmier lyder jo godt og fint, men man jo nok sige at man hurtigt kommer ned på jorden igen. Rampelyset er slukket, man knokler bare videre med romanen, og pengepræmien har gemalen i øvrigt brugt til at hulmursisolere vores gamle beboelige ruin, også kærligt kaldet "landsstedet".

Selv om vi stadig bor væsentligt under den standard vi havde i vores tidligere murermestervilla, vil jeg dog stadig ikke bytte for noget i verden. Her er skæppeskønt.

Nåh, forfatterlivet ...

Jeg skriver stadig på Freaks. Jeg lavede en del ændringer i plottet for nogen tid siden, og det har selvfølgelig kostet en del på fremdriften. Jeg måtte tilbage og redigere, rette historien ind efter det nye - mere velovervejede og forhåbentligt mere vedrørende - plot, gentænke personers personligheder og i det hele taget genfinde tonen i historien.
Det har taget nogen tid, men jeg er ved at lande i London igen, og det hygger mig lige nu faktisk at kigge tilbage og nulre rundt i det gamle.
På det tidspunkt hvor jeg greb fat i den store saks, var jeg lige ved at runde de 200 sider (wordsider), men den store saks var grum. Den klippede godt 50 sider fra, og selv om det selvfølgelig gør lidt ondt med alle de vidunderlige guldkorn, der bare lige bliver kasseret, så er det jo nødvendigt.
I går aftes endte jeg så på side 190, så jeg er næsten up to date med længden.

Hvor lang den så bliver? Tja ... jeg har noteret mig nogle scener, men jeg er endnu ikke helt klar på hvor lange de forskellige scener bliver. Nogle behøver ikke at være andet end et par sider, andre kan godt bruge et helt kapitel, men mon ikke at jeg har mindst 50 - 75 sider endnu, så jeg ender på et manuskript på omkring 250-300 sider.

Nu banker juleferien forhåbentlig snart på døren, og bortset fra de sædvanlige arrangementer, håber jeg at der bliver tid til en hel række af skriveaftner. Derefter kommer årsregnskabet på mit civile arbejde, men hvis ellers vi har planlagt alting godt nok, så slipper jeg måske for den enorme mængde overarbejde, som jeg ellers kan have.
Sååeh ... skal vi satse på februar? Det kunne være lækkert!

Og sådan træder man vande ... ;-)

torsdag den 13. december 2012

Themesong til Freaks

Nu tror jeg at jeg fandt den ... altså kendingsmelodien til den roman jeg skriver på nu; Freaks.

Jeg har ellers haft The Doors sang; "People are strange" i tankerne indtil nu, og den passer også delvis, men er for blød og jeg syntes ikke at stemningen har været helt rigtig.

Der er godt nok også mange ting ved denne sang, der ikke helt passer til - altså med hensyn til teksterne, men jeg kan godt lide stemningen i den.
Og passagen her, passer rigtigt godt til:

We paint in black and white
and you are the dirty in between
Monstrosity of nature
A virulent disease

Så smukt. :-)

Dette må være mit andet forsøg på en themesong ... måske finder jeg den helt rigtige inden romanen bliver færdig. ;-)

Under alle omstændigheder er det sjovt at lede. :-)

lørdag den 8. december 2012

Når man bliver positivt overrasket

Det sker desværre alt for sjældent, men når det så sker, så bliver jeg så glad i låget. :-)

Jeg var til en sammenkomst i går (ok, lad os være ærlige og sige julefrokost), og talte med et menneske, som jeg kun kender perifært. Ud over at have hilst på ham i ny og næ, så har jeg dårligt talt med ham.

Vi kommer i snak, og pludselig viser personen sig at være meget mere interessant end man havde regnet med. Alle mennesker indeholder spændende sider, hvis man giver sig tid til at tale med dem, og alle (ok, måske lige optimistisk nok :-), men de fleste i hvert fald) har dyb, som af og til kan overraske både positivt og negativt.

Når man så ydermere kommer i snak med et menneske, der ud over at have noget spændende at fortælle, også har sammenfaldende interesser med én selv, så bliver man så glad. Det er så givende at tale med et menneske, som pludselig forstår ens egne nørdede interesser og brænder for ting, som man troede man var relativt alene om.

Jeg har gået og smilet hele dagen, for det er sgu så skønt, når man opdager at livet kan indeholde så meget mere, end bare dagligdags trivialiteter og smalltalk.

Så tak, Anders. Det var sgu en berigende aften. :-)

tirsdag den 4. december 2012

Så er der lektørudtalelse ...

Jeg sidder med et lidt overbærende smil plastret på mit ansigt lige nu. Let overbærende, meget nostalgisk og måske også lidt flovt.

Det drejer sig om lektørudtalelser. Når man udgiver en bog, får den som oftest en lektørudtalelse og ud fra den udtalelse, køber bibliotekerne bøgerne.
De kan være gode, de kan være dårlige og de kan være fuldstændig hen i vejret, og de betyder uforholdsmæssigt meget for en bogs videre skæbne, for hvis udtalelsen er dårlig, kan man være sikker på et dårligt salg til bibliotekerne.

Netop derfor er det også temmelig nervepirrende. Når først man har en roman ude, så kan opnå et vildt afhængighedsforhold til knappen "Send og opdater" i sin mailboks, for hvornår kommer den?? Er den god? Er den dårlig? Kommer den overhovedet????

I dag er der kommet lektørudtalelse på "Historier til Drenge". Novellesamlingen, udgivet af Forlaget Tellerup, som indeholder Tellerupforfatteres bidrag til Drengelitteraturprisen 2012, Vindernovellen fra 2011 og så min egen novelle, som bekendt var vindernovellen i år.

Lektørudtalelsen er dejligt positiv:

Novellerne er generelt velskrevne, og trods den meget korte form lykkes det forfatterne at skrive en fint afrundet historie.

Det er bare fint! Så nu kan bibliotekerne godt gå i gang med at købe den, og hey ... den er ret billig, så det er en formidabel julegaveidé også. :-)

mandag den 3. december 2012

Julen banker på ...

Ved I hvad ...? Der er kun ganske få uger tilbage til juleferien, og ved I hvad det betyder?

Nu tænker de fleste nok på julemad, gaver, familiebesøg, julefrokoster, kravlenisser, juletræer og og og ... men nej, det er ikke det, jeg tænker på.
Juleferie ... ensbetydende med aftener, hvor man kan sidde og hænge over computeren og skrive, skrive og skrive. Det ER da lækkert! :-)

Især nu hvor jeg har fået ny grund under fødderne og ikke længere redigerer. Ikke fordi ... det er da lidt hyggeligt at redigere, men det er nu sjovere at skrive noget nyt.

Jeg har nu haft lidt svært ved at få fat i romanen igen. Den længere pause med først drengelitteraturprisen, BogForum og redigeringen gjorde at jeg kom væk fra romanen, og der gik altså lige et par dage (eller ti) inden jeg fik stemningen under huden igen. Smagen, lugtene, personerne ... alt det, havde jeg været borte fra og skulle vende tilbage til.

I forvejen er det vel lidt underligt at man som forfatter kan stige ind og ud af folks hoveder, hensætte sig til miljøer og historier, der foregår både i fordums tid eller i fremtiden, hvis man er til den slags. Det er et privilegium, som jeg ikke ville være foruden.
Men når man har været lidt væk fra historien, kan det godt tage et stykke tid inden man lander igen. Som en tidsmaskine, der lander lidt skævt for perronen.

Jeg synes dog at jeg er ved at vende tilbage til London i 1818 rent mentalt og så er det da bare skønt at kunne se frem til en juleferie med forhåbentligt masser af skriv.