fredag den 25. november 2016

Yes, Yes og for fu**'s sake

Ååååh, det har været sådan en uge ...

Men faktisk startede den godt. Sidste weekend blev jeg nemlig færdig med første udkast af MATTHIAS, så HELL YES!
Det har været en kamp at få ham færdig, fordi jeg har haft så meget overarbejde i år, hvilket igen har stresset mig, og så fungerer min kreative hjernehalvdel ikke så godt.

Så at færdiggøre MATTHIAS er bare SÅ godt. Og det var en virkelig skøn fornemmelse.
Jeg glæder mig til at komme i gang med redigeringen.

Den anden gode nyhed var at den første anmeldelse på FIE er kommet ind. 
Det er altid spændende med den første anmeldelse på en bog, så jeg er altid vildt nervøs.
Her er det så Bookeaters, der har været så dejlige at anmelde min bog, og anmeldelsen er virkelig positiv.
Jeg er SÅ glad.
Konklusionen af anmeldelsen er:

Jeg må være ærlig og sige, at den var hård at læse. Hvis du selv har selvskadet, kan det godt være du skal vente et stykke tid før du læser denne bog. Men når du er klar, så vil jeg stærkt anbefale den! Det er en helt fantastisk bog, og det er tydeligt at forfatteren, Anika Eibe, har været ligeglad med at der er et tabu - hun har skrevet om hvordan det er at være cutter. Og det synes jeg hun har gjort ganske udmærket!

Det er virkelig skønt. Tusind tak til Bookeaters for den dejlige anmeldelse.

Og så er der lige afsnittet med FOR FUCK'S SAKE!!
Det må gerne råbes, for i går døde min pc.
Jeg falder jo desværre under kategorien: "Rigtige forfattere tager ikke backup", så lige nu er jeg lige ved at være glad for at jeg ikke har været særlig aktiv i år.

Heldigvis nåede jeg lige at gemme MATTHIAS på GoogleDocs (jeg kunne ikke bruge tastaturet, kun musen, alt andet resulterede i "sjove" ting), og nu har jeg taget min arbejdspc med hjem, så jeg kan arbejde i weekenden.

Suk ... Wupti ... here I come

3 kommentarer:

  1. For dælen da, hvor er det sejt at du fik gjort MATTHIAS færdig. & tillykke med de fantastiske anmeldelser. Jeg er sikker på at du fortjener dem. & må jeg sige at det er træls at din computer døde, hvilket er verdens undergang, når man er afhængig af sin computer. Specielt når man skriver & man ikke får lavet en form for backup af det man har lavet. Heldigvis sørger jeg for at få gemt mine tekster, for en sikkerheds skyld. Hvis min computer enten går i stykker eller skulle gå i døden. Må jeg kondolere for din computer. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Det har virkelig holdt hårdt, men det er det forbandede brødjobs skyld. Alt for meget stress og overarbejde.
      Og hey ... jeg har fået en ny fin HP, så det er okay. Jeg fik reddet det meste. :-)

      Jeg kan forresten se at din blog ikke er registreret på min side over de danske bogblogs (http://dkbogblog.blogspot.dk/). Må jeg tilføje den?

      Slet
    2. Dejligt at du fik reddet det meste, og håber at der ikke gik alt for meget tabt :-)
      Og ja, det må du da gerne :)

      Slet