torsdag den 20. januar 2005

Forår

Så er det vist på høje tid, at jeg får opdateret hjemmesiden, da det ikke er blevet gjort siden oktober sidste år.

Det er ikke fordi jeg har ligget på den lade side i de mellemliggende måneder. Der har bare ikke været de store nyheder at fortælle.
Jeg forsøger stadig at få afsat min debutroman NYNAZISTEN til både svenske og norske forlag. Desværre fungerer det tilsyneladende sådan i vores to broderlande, at de er omkring et halvt år om at vurdere en bog, og det giver unægteligt noget ventetid. Jeg har fået ét afslag i hvert land og venter nu på hhv. 3. og 4. måned på svar fra de udenlandske forlag, så jeg får formentlig svar her i løbet af foråret på om de vil udgive min bog. I den mellemliggende tid har jeg undersøgt hvad det koster at få oversat en roman af Nynazistens størrelse, hvilket gav mig et mindre chok. Prisen varierer mellem 17. - 60. tusinde, så det er med at se sig for, når den tid kommer.
Man kan dog, som udenlandsk forlag, søge støtte til at få oversat en bog fra Kunstfonden, hvilket jeg også har gjort forlagene opmærksom på. Kan det være med til at flytte lodderne på vægtskålen, så er det bestemt værd at tage med.

Med hensyn til min nyeste ungdomsbog, FUCK DET!, har jeg så sent som i går, fået en aha-oplevelse. Den er blevet vurderet af flere forlag, men ud over Branner & Korch (som udgav Nynazisten) har ingen givet en begrundelse for afslagene. B&K har direkte sagt at de ikke tør udgive den, pga. det barske indhold. Men jeg kunne ikke tro, at andre forlag havde den samme holdning, da mange forlag har barske udgivelser på programmet.
I går fik jeg dog afslag fra et Forlaget Cadeau. Et afslag, der for én gangs skyld afspejlede den ærlige mening i stedet for det sædvanlige standardafslag. Årsagen - for netop dette forlag - var, at selve genren havde sin krise.
Socialrealistiske ungdomsbøger, en genre som FUCK DET! bestemt hører til, havde sin storhedstid i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne, og den genre er meget lidt salgbar på nuværende tidspunkt. At jeg har skrevet en bog i den genre, forbavser mig dog slet ikke, da jeg selv er vokset op med bøger som fx "Outsiderne", "Motorcykeldrengen", "Martin&Victoria" etc. At man i dag ikke ser mange bøger af den kaliber (vel bortset fra Jakob Ejersbo's "Nordkraft") har jeg ikke skænket mange tanker.
Nu overvejer jeg at skrinlægge bogen til genren igen bliver retro. Når moden, tøjstilen, musikken kan blive retro, hvorfor skulle bøger så ikke?

Min historiske roman ATALANTA er stadig til vurdering hos mastodonten Gyldendal. Det er egentlig det udfald jeg for tiden er mest spændt på. ATALANTA var mit første forsøg på en roman i den historiske afdeling. En genre, der udover at være oppe i tiden, altid har fængslet mig. Og bestemt en genre, som jeg ville elske at arbejde mere i. Jeg har adskillige ideer på tapetet, så jeg er spændt på udfaldet om hvorvidt jeg mestrer den genre.
I den mellemliggende tid er jeg også blevet færdig med at omskrive GYSERKLUBBEN. Mit allerførste forsøg på en børne/ungdomsroman. Da jeg havde genlæst den, var jeg forbløffet over at den dengang (i begyndelsen af 90'erne) fik ikke mindre end 7 konsulentudtalelser. Den var jo direkte dårlig! :o)
Nu er den blevet omskrevet. Der er kommet mere karakteristik på personerne, dialogerne er blevet mere realistiske og i det hele taget er sætningskonstruktionerne ændret. Romanen er nu sendt på forlagsturné, og så må jeg afvente udfaldet af deres bedømmelser.
Som jeg fortalte om i oktober er jeg også blevet manuskriptvurderer hos et print-on-demand forlag ved navn Ildsjælen. Somme tider kan det være svært for én selv at gennemlæse ens egne manuskripter og danne sig en objektiv vurdering, og det er her Ildsjælen kommer ind i billedet. For et mindre vederlag får man bedømt sit manuskript og får konstruktive kommentarer og evt. ændringsforslag.

Jeg selv har altid tidligere taget en smule afstand fra Print-on-Demand forlag, men indrømmet - jeg har skiftet mening. For det første fordi forlagsbranchen ofte er et meget sammenspist sted, hvor det ofte drejer sig om værdien af de kontakter man har, og - især - hvad forlagene gør for at markedsføre deres bøger.

Eller rettere - hvad nogle forlag ikke gør. Jeg har hørt skrækhistorier på det sidste som slår mig med undren. Det er her at et print-on-demand forlag kommer ind. Man er selv med til at markedsføre sin roman og får en del værdifulde erfaringer, som man kan bruge senere hen. Og så er det faktisk ikke så dyrt at få udgivet en bog. Jeg lavede et regnestykke, hvor man rent faktisk kun skulle sælge en små 50-60 bøger for at få det hele til at give overskud. Det skyldes at man hos Ildsjælen får 100 % af salgsprisen frem for hos gængse forlag, der normalt giver et sted mellem 10-20%.
Tanken ligger ikke mig så fjernt længere.
Skrivemæssigt er der bestemt også fuld fart over feltet. Jeg har pt. gang i to romaner, som jeg dog endnu ikke vil løfte sløret for. På nuværende tidspunkt ved jeg stadig ikke om de bliver afsluttede og helt hvilken genre de falder ind under.
Det er såmænd heller ikke det vigtigste. Det primære mål med mit skriveri er, at jeg får afløb for min kreativitet og de tanker og ideer, der pulserer i mit hoved. Om det så munder ud i en konstruktiv roman ... det må tiden vise.