Øh bøøøh og masser af undskyldninger ...

Jeg blev i dag gjort opmærksom på af en kær veninde at det faktisk var en hel måned siden, jeg sidst havde opdateret min blog. At hun så formentlig er min eneste læser, og den eneste, der har bemærket det, er så lige meget.
Jeg må hellere se at komme i gang. ;-)

Nåh, hvad foretog jeg mig i juni ...?

I starten af juni fik jeg skippet min omskrivning/redigering/tilføjelse af Freaks af sted til et forlag. Så her venter jeg med bæven på dommen. Jeg forventer selvfølgelig ikke at høre noget på denne side af august, så det har jeg skudt langt ud af hjernen. Eller ... jeg lader i hvert fald som om. ;-)

Bagefter fik jeg pludselig travlt med mit bidrag til Drengelitteraturkonkurrencen. Den havde deadline 13. juni, så der var ikke meget tid tilbage. Jeg må jo selvfølgelig ikke afsløre noget som helst om hverken emne eller handling, men jeg håber selvfølgelig at den falder i komiteens smag.

Hvad lavede jeg så ...? Jo, jeg susede rundt på alskens mærkelige hjemmesider for at blive inspireret til min kommende roman. Jeg håber aldrig jeg kommer i PET's søgelys, for det er godt nok meget mærkeligt jeg søger på ind imellem.
Anyway ... jeg fandt en historisk person, der var virkelig interessant. Så byggede jeg en hel masse historie i mit hoved, sparrede med en forfatterkollega og endte med "den hele masse historie" i stedet for den virkelige person. ;-)

Min kommende roman kommer til at foregå i Paris før og under den franske revolution, og da jeg endnu ikke har fundet en titel, må arbejdstitlen bare være Frankrig. Resten kommer nok til mig.

Nu har jeg så lavet en sceneoversigt og en synops over historien, og så er det vist bare at rubbe i gang. :-)
Og det er jeg faktisk også. I går aftes fik jeg skrevet prologen. Hele 166 ord, og det føles skøønt!
Lige nu mangler jeg stadig at "føle" mine personer, men jeg er sikker på at de skal komme. Det kommer såmænd nok i sådan en grad at de render af sted med historien og bliver levende for mig. Det plejer de at gøre, de hundehoveder.
Men jeg elsker dem jo alligevel. :-)

Nårhja, og så var familien og jeg en tur i Italien. En hel uge nød vi det semigode vejr, en hulens masse pasta (elsker italiensk mad) og slappede af i hinandens selskab uden at myrde hinanden. Det må siges at være en succes.
Jeg havde endda taget en skrivebog med, men den blev aldrig brugt, så det må jo have betydet at jeg virkelig har slappet af.