For nylig kom jeg (igen) i snak med en forfatterspire, og jeg kiggede på vedkommendes synops, prolog og første kapitel for at komme med feedback og gode råd til det.
Det er noget jeg gør af og til, hvis jeg har tid og overskud til det, for vi skal jo hjælpe hinanden. :-)
Det første der sprang i øjnene på mig var layoutet. Jeg fortalte vedkommende at jeg ville lave et blogindlæg om det, for det er ikke for at hænge hin ud at jeg siger det, men fordi det er en fejl, som jeg ser vel på næsten 90% af de kapitler jeg kigger på for forfatterspirer.
Og hvilket jeg faktisk finder en smule pudsigt, for langt de fleste forfatterspirer er også dedikerede læsere og ved det faktisk godt, men de gør det ikke. (Retfærdighedsvis skal siges at vedkommendes manuskript var et råmanuskript og det var noget af det hin ville kigge på senere).
Det er ikke sprog eller grammatiske værktøjer som man ellers skulle tro, men noget som de færreste åbenbart tænker over; Layout!
Slå op i hvilken som helst bog og prøv at kig på en tilfældig side. Du vil ubevidst vide - uden at have læst et eneste ord - hvilken type bog du kigger på. Om det er Karnovs lovsamling eller den seneste bestseller vil du med det samme kunne vurdere på layoutet alene.
Og det er brugen af enter-knappen som er det helt afgørende her.
Mange forfatterspirer skriver enoormt lange tekstblokke, hvor der er virkelig langt mellem de tvungne linjeskift, og det er altså virkelig vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede på første side fanger og inviterer læseren, således at vedkommende ikke bare kigger opgivende på siden og så lukker bogen i fordi de tænker at det magter de ikke at gå i gang med.
Se fx mit eksempel her:
Nu har jeg så endda lavet et dårligt eksempel, men eksemplet til venstre er hvordan en tilfældig side i min roman "Freaks" så ud. Eksemplet til højre er som det ville se ud, når jeg får det fra en forfatterspire.
Alene ved at kigge på billedet på afstand kan man se at der er mere luft i teksten ved eksempel 1 end der er i eksempel 2. Det virker mere overskueligt, det er nemmere at gå til. Man giver læseren plads til at ånde og finde nogle fikspunkter i teksten, og det kan man kun gøre hvis siderne ikke ser ens ud.
I mit eksempel til højre har jeg så endda udeladt den lige højre margin, hvilket man også ret ofte ser. Lad være med det, det er først når man skal sætte bogen at det er aktuelt. Og mange laver ikke engang tvungen linjeskift ved dialoger. Så hvis jeg skulle have gjort det, så ville min side have set endnu tættere og udmattende ud.
Normalt bruger jeg temmelig meget dialog i mine bøger og har sjældent alenlange beskrivelser med, og det gør en tekst endnu mere luftig og dermed læsevenlig og indbydende.
Så når du skriver en tekst så husk at gøre den lækker og indbydende. Lad den være lys og luftig (uden dermed sagt at du skal lave tvungent linjeskift efter hvert eneste punktum - for meget og for lidt. Desuden er det vist kun Helle Helle der kan slippe afsted med den slags ;-)).
Men husk ... enter-knappen er din ven. Den giver dig og læseren plads til at ånde.
Godt indlæg! *thumps up* :)
SvarSletJah! Tusind tak for tippet
SvarSletENTER!
Enter er det nye sort. Just sayin' :-)
Slet