fredag den 25. november 2016

Yes, Yes og for fu**'s sake

Ååååh, det har været sådan en uge ...

Men faktisk startede den godt. Sidste weekend blev jeg nemlig færdig med første udkast af MATTHIAS, så HELL YES!
Det har været en kamp at få ham færdig, fordi jeg har haft så meget overarbejde i år, hvilket igen har stresset mig, og så fungerer min kreative hjernehalvdel ikke så godt.

Så at færdiggøre MATTHIAS er bare SÅ godt. Og det var en virkelig skøn fornemmelse.
Jeg glæder mig til at komme i gang med redigeringen.

Den anden gode nyhed var at den første anmeldelse på FIE er kommet ind. 
Det er altid spændende med den første anmeldelse på en bog, så jeg er altid vildt nervøs.
Her er det så Bookeaters, der har været så dejlige at anmelde min bog, og anmeldelsen er virkelig positiv.
Jeg er SÅ glad.
Konklusionen af anmeldelsen er:

Jeg må være ærlig og sige, at den var hård at læse. Hvis du selv har selvskadet, kan det godt være du skal vente et stykke tid før du læser denne bog. Men når du er klar, så vil jeg stærkt anbefale den! Det er en helt fantastisk bog, og det er tydeligt at forfatteren, Anika Eibe, har været ligeglad med at der er et tabu - hun har skrevet om hvordan det er at være cutter. Og det synes jeg hun har gjort ganske udmærket!

Det er virkelig skønt. Tusind tak til Bookeaters for den dejlige anmeldelse.

Og så er der lige afsnittet med FOR FUCK'S SAKE!!
Det må gerne råbes, for i går døde min pc.
Jeg falder jo desværre under kategorien: "Rigtige forfattere tager ikke backup", så lige nu er jeg lige ved at være glad for at jeg ikke har været særlig aktiv i år.

Heldigvis nåede jeg lige at gemme MATTHIAS på GoogleDocs (jeg kunne ikke bruge tastaturet, kun musen, alt andet resulterede i "sjove" ting), og nu har jeg taget min arbejdspc med hjem, så jeg kan arbejde i weekenden.

Suk ... Wupti ... here I come

mandag den 14. november 2016

Bogforum 2016

Så er jeg hjemvendt fra årets største bognørde-begivenhed, nemlig Bogforum i Bellacentret.
Vanen tro var jeg af sted med mine skrivebuddies og nu forfatterkollegaer; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg. Vi er så forskellige, men for dælen, hvor jeg dog hygger mig i deres selskab. :-)

Det er andet år jeg er der i egenskab af at være Tellerup-forfatter og det er sgu så dejligt at se de fantastiske forlagsfolk. Hands down ... Tellerup er det forlag jeg har haft det allerbedst på, og jeg har været rundt omkring i min tid. Ikke frivilligt, men sådan har det bare flasket sig.

Men tilbage til Bogforum! Jeg var sat på til at signere allerede klokken 10 fredag formiddag, samtidig med at messen åbnede og samtidig med Kenneth Bøgh Andersen, så jeg havde ingen forventninger om at der kom nogen som helst. 
Gangene er noget tomme lige når de åbner, men det ændrer sig godt nok hurtigt.
Se bare på billedet her. Der er jo fantastisk god plads.
(Billedet er taget af Pernille Eybye)


Men der kom faktisk mennesker!
Ikke alene nogle læsere, der skulle have bogen signeret, men også skoleelever, der interviewede mig og stillede en masse gode spørgsmål. Det var altså sjovt!
Især da jeg måtte skuffe nogle 9-11 årige piger med at MARIE og FIE nok ikke var for dem, da der var sex i. 
Eeuuuwww var deres prompte reaktion, hvilket jeg bare syntes var så skønt. :-)

Forlaget har virkelig været fantastisk effektive. FIE-bogen var først planlagt til udgivelse i februar 2017, men det lykkedes faktisk at få den med allerede her til Bogforum. Den ankom til forlaget i sidste uge, så jeg fik den ikke selv i hænderne før jeg stod på messen.
Den er så smuk! Og så ser den vildt godt ud ved siden af MARIE. :-)

Fredag blev vi også shanghajet til et youtube-interview af foreningen for Håbefulde Unge Forfattere, hvor vi talte om skriveprocesser, plots og planlægning. Jeg glæder mig til at se filmen, når det bliver lagt. Også selv om jeg virkelig, virkelig hader at se mig selv på video. :-)

Til gengæld kom der et fint billede ud af det, hvor man kan se helt præcist hvor bange vi er for Louise Haiberg og hendes stok. ;-)
(Billedet er taget af Tellerup)


Men selv om vi kun havde to ting på programmet om fredagen, fløj tiden bare af sted. Der er så mange skønne mennesker at tale med; læsere, bloggere, forfattere og forlagsfolk. Det er altid en skøn fornøjelse at gense folk, som man ellers kun kommunikerer med på nettet.

Sjovt er det også, for jeg følger virkelig mange af bogbloggerne og nyder deres anmeldelser, men når jeg så møder dem ansigt til ansigt, så kan jeg simpelthen ikke komme på deres navne og jeg får konstant blandet dem sammen.
Så hvis jeg har dummet mig med det, så bær over med mig. :-)

Endelig kunne vi trække os tilbage til hotellet. I år havde vi indlogeret os på BellaSky, hvilket er virkelig praktisk. Vi endte så med at køre ud i byen efter aftensmad, fordi vi ikke troede at man kunne tillade sig at bestille pizza til levering der, men det var der andre der gjorde, så ender vi nok også med at gøre næste år. Hvis vi altså kan få værelser der til tilsvarende gode priser. :-)

Lørdag var programmet noget mere presset.
Carina og Pernille skulle på allerede klokken 11, så de kunne signere deres bøger. De er aktuelle med et helt unikt skriveprojekt, hvor de hver især har skrevet et bind 1, og så samles de i bind 2 (eller 3, som den kommer til at hedde). (Billedet til venstre er taget af Tellerup)

Vi blev også interviewet til et livestream på Tellerups facebook side, om bogmessen generelt og hvilke af vores karakterer vi har været forelskede i. ;-) Den kan stadig ses på Tellerups side, hvis I vil genfinde det.

Så blev det Louise Haibergs tur til at signere, og som vanligt trækker hun vildt lange køer. Men hun var forberedt og havde været så sød at bage småkager til folk i køen.
De blev prøvesmagt aftenen forinden og var virkelig gode! :-)

Der er mange billeder af Louise der signerer, men det her af Ruben Greis er absolut min favorit. ;-)

Klokken 15 havde Tellerup inviteret de danske bogbloggere til at mødes med forfattere og forlagsfolk i deres baglokale, og så skal jeg love for at der blev fyldt op. :-) Men hvor var det skønt at kunne sludre om bøger med andre bogentusiaster og det er sjovt, for jeg har jo også selv fulgt med på deres blogs i lang tid. Nogle af dem flere år!
Man når ikke at snakke med alle, men jeg fik en god snak med et par af dem, og blev lige sat under pres hvad angår de kommende bøger i Okay-serien. Du ved hvem du er! ;-)
Og der er en der skylder mig et billede af en tudegrim lampe. Du ved også hvem du er! ;-)


Det vildeste skete netop til den reception. Jeg blev præsenteret for Dennis Jürgensen. Jo, jeg har set ham på standen flere gange de andre år, men jeg har da aldrig turdet at tale
med ham. Hvad skulle jeg også sige?
Men det var så cool, og jeg var virkelig starstruck! Og ved I hvad? Han er jo bare flink og helt menneskelig. :-)
(Billedet er taget af Dennis Renneberg Andersen)

Nu er min hjerne så en gang moset grød og jeg har holdt mandagen fri, for bare at kunne lade en lille smule op. Kunne dog godt have brugt en dag mere. ;-)

Tak til alle jer som jeg har mødt, snakket med, grinet med og hygget mig med. Jeg glæder mig til at vi ses igen til næste år. (Men det er dælme godt at det kun er én gang om året ;-))


(Hov, jeg skal huske at namedroppe den altid skønne Ruben Greis med hans lige så vidunderlige koner; Inge, Louise og Lisbeth. ;-) I er sgu altid en fornøjelse at hilse på)

onsdag den 26. oktober 2016

Det må være på sin plads at introducere Fie ...

For ikke så længe siden, fik jeg mig en stor glædelig overraskelse.

Fie-bogen var kommet på, under Tellerups kommende udgivelser og derfor allerede nu at finde på hjemmesider som Saxo og Arnold Busck. Yeaj! :-)

Også selvom den officielle udgivelsesdato er den 10. februar 2017, som der er længe til. Men løse rygter vil vide at hvis vi er virkelig, virkelig heldige, så når trykkeriet at presse den igennem, og hvis det sker er der en lille bitte mikroskopisk chance for at den kan komme med på Bogforum om 3 uger.

Hvor jeg i øvrigt er at finde på Tellerups stand både fredag og lørdag. Fredag er jeg sat på programmet til at signere klokken 10, men ser I mig, så kom endelig hen og prik mig på skulderen. :-)

Fie var en hård én at skrive. Jeg har ikke selv personlige erfaringer med selvskaderi, og de historier jeg læste og folk jeg talte med, gjorde mig ondt helt ind i hjertekulen. Puha ...
Disse ulykkelige børn, der har så mange smerter indeni, at de kun kan få luft ved at skære i sig selv, og jeg græd faktisk flere gange under skrivningen. Ja, selv under redigeringen.

Er det ikke fjollet? Det er jo mig selv der har skrevet historien, og jeg ved at hvad der sker, men jeg gjorde det alligevel. :-)

Jeg har forresten også fået opdateret hjemmesiden, hvor I kan læse "Historien bag Fie", lige som I kan læse "Historien bag Marie" og de andre bøger jeg har skrevet.

OG fået den added på Goodreads, så I allerede nu kan tilføje den til jeres læselister. Damn, jeg har sgu egentlig været produktiv. :-)

Bøgerne (Er du okay, Marie? og Er du okay, Fie?) er en del af en serie, som kan læses uafhængigt af hinanden. De foregår på samme skole, i dette tilfælde endda i samme klasse, og Fie har haft en rolle i Marie-bogen, samt at skam også Marie dukker op i Fies historie. Ligesom Matthias (som jeg vender tilbage til), også er med i de to foregående.

Nogen vil måske mene at det er kikset at de hedder det samme, bortset fra navnet, og det skyldes slet ikke, at jeg er virkelig, virkelig, VIRKELIG dårlig til at finde på fede titler, men fordi det giver en god sammenhæng, synes jeg.

Og fordi ... vi bør være bedre til at spørge hinanden om vi rent faktisk ER okay. Fordi tit skjuler vi vores problemer bag facader, og man ved faktisk ikke hvad ens omgivelser døjer med af problemer.
Hele serien består netop i at man ikke ved alt om de personer man ser, og at der altid er skjulte dyb.

Med hensyn til Matthias-bogen (som jo formentlig kommer til at hedde: Er du okay, Matthias?) er jeg ved at nærme mig enden på første udkast. Han har godt nok været længe undervejs.
Det skyldes ikke at jeg ikke har hygget mig med Matthias, eller at han ikke har været interessant at skrive om, men fordi jeg har været ramt af en stresset hjerne.
Jeg forsøger virkelig at kombinere et krævende arbejde, men når hjernen kværner, kvæler det det kreative.

(Fnis, bemærkede I lige DEN sætning? kræver, kværner, kvæler? Jeg har mindst én betalæser som ville få rødt udslæt, bare ved synet af dette) ;-)

Her efter sommerferien har det dog hjulpet og jeg har fået skrevet en del, så jeg håber snart at kunne råbe et højt halleluja for første udkast. :-)

Men først ... Bogforum! Et støjende gedemarked, som er både vidunderligt, fantastisk og ufatteligt udmattende, fordi man som introvert person bliver totalt bombarderet af indtryk.
Alligevel vil jeg ikke undvære det for noget i verden. :-)

Ses vi?


mandag den 19. september 2016

Fantasyfestival 2016

Åååh, hvor er jeg træt. 
På den gode måde!

Jeg har netop tilbragt 2 dage i selskab med en hel masse fantastiske mennesker. Der er blevet snakket om bøger, skriverier, forfattere, tegneserier, marketing, promovering, orker, ugler, katte, hunde, giraffer, edderkopper og buttplugs.
Og alt muligt andet, som jeg slet ikke kan komme på.

I løbet af to dage får man snakket og grinet så meget at man er helt tom i hjernen når man vender tilbage og man er udmattet helt ind til marven (i hvert fald for et introvert menneske som jeg), men jeg elsker det, og jeg ville ikke undvære det for noget i verden.

Esbjerg havde valgt at gentage deres success med fantasyfestivallen sidste år (som de havde lagt i foråret), men i år havde de valgt at lægge den i september.
Det er der sikkert gode grunde til, men jeg ville nu have ønsket at de havde beholdt den i foråret, for nu bliver alting klumpet noget sammen med hhv. Esbjerg, Herlufsholm og Bellacentret.
Til gengæld var de svineheldige med vejret, og det er jo ikke sikkert de havde været det, hvis det havde ligget i marts.
Især søndag skinnede solen fra en strålende skyfri blå himmel og der var god mulighed for at se på standene udenfor, der indeholdt alt fra en smedje, til et ugleri, til en pandekagebod og meget mere. Rollespillerne gik til den og der var udklædte mennesker overalt.
Det er virkelig godt til at sætte stemningen.

Og indenfor var bøgerne. Masser af dem, og masser af forfattere, der kunne stille sig op på Speakers Corner og tale om deres værker og foredrag hist og her.

Det var nu ikke så meget vi nået at høre. Som sædvanlig var mine rejsefæller og partners in crime: Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg.
Carina og Pernille skulle holde foredrag om deres fælles projekt; Dragernes konge, som de skriver i fællesskab. Eller det vil sige ... de har netop udgivet Bind 1 og Bind 1. Hver deres roman som foregår sideløbende, og hvor deres personer i slutningen vil støde på hinanden og fortsætte deres færd. Bind 2 er de i fuld gang med at skrive sammen.

Det og deres efterfølgende signering var egentlig de eneste faste planer vi havde i denne omgang, så det meste af tiden tullede vi rundt og snakkede med en masse mennesker. Mine medrejsende har mange fantastiske fans, som vil have deres bøger signeret, så det går der jo en rum tid med, og det er sjældent vi bare kan gå fra a til b uden at have talt med en masse mennesker.

Vi havde fået lov til at overnatte hos Pernille, der bor i nærheden og ... ja, hvordan skal jeg sige det ... meget af samtalen kom vist til at handle om de nyanskaffede katte. ;-)
Men vi fik vist også talt om en hulens masse andre ting, og som altid var det superskønt at se tøserne igen.


I år fik jeg faktisk taget nogle billeder, så lad os se om jeg kan billeddokumentere noget af festivallen. Tag jer ikke af, hvis der er nogen rystede, "Ol'e Shatterhand" her har det lidt svært med kameraet. ;-)

Øverste billede er i øvrigt taget af den altid skønne Ruben Greis, der prøver at se "gangsta'" ud, mens jeg vist bare griner fjoget. Fotogen bliver jeg aldrig. ;-)

Forresten ... lige inden vi kørte, blev vi shanghajet af Tellerups youtubere, Anne og Line, som ville lave et humoristisk indslag med os. Jeg var træt og tanketom og ville egentlig bare gerne hjem, så da jeg foran kameraet blev bedt om at sige hvem jeg var og hvad jeg havde skrevet, sagde jeg:
"Hej, jeg har skrevet Anika Eibe og hedder Marie ..." Hvorefter jeg vifter med arme og ben og beder dem om at cutte det væk. Jeg myrder dem, hvis det bliver lagt op. ;-)


Nåh, nedenfor lidt stemningsbilleder fra messen:



Her er forfatter Ruben Greis ved at blive halshugget af Tellerups udsendte medarbejder. En ork står klar til at gøre arbejdet færdigt.


Og således ser det så ud, når en forfatter mister hovedet. Det er en grum skæbne, hvis man ikke præsterer. ;-)


Tellerups youtubere, Anne og Line samt Liv (Tellerups SoMe redaktør) vil nok også gøre livet usikkert for forfatterne til fremtidige messer. Her har de fået lokket Pernille med til en ædekonkurrence, hvor de hver skulle spise en hel roulade.
Orken vandt overlegent. Jeg håber han overlevede bagefter. ;-)


Carina Evytt og Pernille Eybye holdt også foredrag om deres fælles bogprojekt: "Dragernes Konge". Her læser Pernille op fra sin bog "Heksejægerens Bytte"


Og her læser Carina Evytt op fra sin "Gøglerkongens Sværd"


Vi hørte også flere foredrag på Speakers Corner, blandet andet Haidi Wigger Klaris og Katja Berger. Vi ville også have været til Boris Hansens fantasy quiz, men der var så propfyldt at vi ikke engang kunne komme ind. 


Dårlige billeder er der i øvrigt masser af. Her en halv selfie, hvor jeg forsøger at indfange Louise Haiberg. Hun forsøger altid at overbevise os om at hun kun tager billeder af katte, men nu kan jeg da modbevise det. 


Her er Louise Haiberg i fuld gang med at signere bøger.


Nogle gange skal man også bare slappe af med en vand eller en øl. :-)


Forfatter Louise Haiberg i gang med at halshugge forfatter Ruben Greis. Hun ser ud til at nyde det lige rigeligt, ikke? Be afraid, Ruben. Be very afraid!


Årets spændende høst fra Fantasyfestivalen. Alle bøger er signerede til min efterhånden ret store samling (jeg skal have en større bogreol):

Jette Kjær Pedersen: Lygtemandens datter
Boris Hansen: Vejen til Pantheon
Katja L Berger: De 7 Synder
Emil Blichfeldt + Søren Tim Nordbo: Thor + Loke
Pernille Eybye: Heksejægerens bytte - Dragernes Konge
Carina Evytt: Gøglerkongens Sværd - Dragernes Konge















fredag den 5. august 2016

Marie, Fie, Matthias og alle de andre ...

Hvor ER Gordon Ramsey når man har brug for ham?
Er det bare fordi jeg ikke laver mad, at han ikke står klar til at sparke mig hårdt og længe bagi?
Han ville ellers nok have et par kommentarer til overs for både min dovenskab og min ikke altid vellykkede madlavning.

Okay, måske kunne jeg også bare lade være med at læse mens jeg laver mad. Det kunne være det kunne forbedre det. ;-)

Nåh, det var slet ikke det jeg ville tale om. Jo, delvist. Jeg har været doven. Jeg har holdt ferie, og jeg har kun kigget sporadisk på Matthias, der virkelig har voldt mig kvaler. Mere om det lige om lidt.

Er du okay, Marie?, som udkom her i juni, handlede om mobning, og den har fået rigtig mange positive og dejlige anmeldelser. Der er selvfølgelig også kritik, som der jo skal være på alle bøger, såsom at nogen synes den sluttede for brat eller at den havde for mange explicitte sexscener. Andre kommentarer kan jeg kun more mig over, fx har jeg set en bruger på et medie sige: "Fin, men klam". Det ved jeg så næsten ikke hvad det indebærer, men det i sig selv er jo skægt. :-)

Er du okay, Fie? er stadig i støbeskeen. Jeg har netop i dag modtaget 2. omgang manuspleje på den. Jeg har også set forsiden til den (den er SÅ flot og passer SÅ godt til Marie-bogen), og jeg må nok hellere snart se at komme i gang med bagsideteksten.
Den handler om præstationsangst og cutting. Et emne der desværre stadig er aktuelt. Tænk at vi stadig lader vores unge mennesker rende rundt med så meget smerte indeni sig.

Og så er der ... Matthias ... Han er godt nok noget af et problembarn. Han har en vigtig historie at fortælle, og en god en af slagsen også, hvis jeg selv skal sige det. Det kan være at det er fordi han er en mandlig hovedperson at det har gjort det lidt sværere (jeg har ellers haft mandlige hovedpersoner før), eller fordi emnet også ligger lidt langt væk for mig, men der har manglet noget i bogen.
Men så skete der faktisk 2 ting i sidste uge ... 1) jeg hørte noget musik, der pludselig fik sat tingene lidt i perspektiv og jeg fandt ud af at jeg manglede noget i bogen 2) min altid skønne og idérige kollega M kom med et godt forslag, som faktisk vil fungere rigtig godt.
Så DET skal afprøves. 
Det kan ikke nytte noget at stikke hovedet i busken, især ikke fordi jeg har mange andre ideer der trænger sig på og gerne vil skrives. Og ikke bare i den socialrealistiske genre.

Til sidst men ikke mindst kan jeg da lige fortælle at Fyens Stifttidende har meldt sig og gerne vil lave et forfatterportræt af mig. Som hun sagde, har de ikke talt med mig siden 2007, så det var vist på tide at få lavet et nyt. :-)
Det sker så i starten af september, så det er jeg jo spændt på. 

Nåh, på med arbejdstøjet og i gang.

Hvad gør I for at komme i gang, når I er en smule ugidelige? :-)

søndag den 26. juni 2016

Manuspleje færdig!

Sådan! Jeg gjorde det!

Måske var kampen lige knap så hård som Frodos her ved siden af, men jeg kan godt lide at overdrive. Just a tad ... ;-)

Manuspleje eller "pleje af manuskript" er en del af den langvarige proces det er at få en bog på gaden.

Først skal den jo selvklart skrives, og redigeres, og så skal der skrives lidt mere, og så skal der nusses om den, og der skal skrives lidt mere, og så lidt mere redigering og og og .... Jeg tror I forstår hvad jeg meningen. :-)
Det er hvad vi forfattere gør, inden vi sender manuskriptet ind til et forlag. Og netop derfor er der også en del forfattere der mener at deres manuskripter er 100% færdige og geniale, når de bliver sendt af sted.

Så sker der det, at der kommer en redaktør ind over, gennemgår manuskriptet med en tættekam og finder alle de steder hvor der kunne have været nusset liiiidt mere, hvor man godt kunne have været liiidt mere præcis, og hvor man har lavet sætninger, der bare simpelthen ikke giver mening.

Jeg kender forfattere, der har meget svært ved den proces, for som nævnt ovenfor, teksten kan jo ikke blive bedre, vel? 
Men åhjo den kan. Den kan blive meget bedre.

Jeg er fuld af næsegrus beundring for redaktører, må jeg tilstå, også selv om jeg bander dem væk med jævne mellemrum. ;-) De er fantastiske til at skære ind til benet og lade teksten stå tilbage, meget mere klar og skinnende og smuk, end jeg selv kunne gøre det.
Og hver gang jeg prøver det, er jeg meget imponeret.

Når man får et manuskript tilbage fyldt med kommentarer, understregninger og sletninger kan det godt være uoverskueligt, men nu hvor jeg er blevet færdig med Fie-bogen, var det faktisk slet ikke så slemt. 
Faktisk ... *græmmer mig* ... de fleste korrekturbobler skyldtes faktisk kommaer, som jeg til stadighed smider ind de forkerte steder. Undskyld, Louise! Jeg skal nok stramme mig an til den næste! En skønne dag skal jeg nok få det lært. (håber jeg)

Nåmen ... her til aften vil jeg så lige gennemgå manuskriptet en sidste gang for at se om jeg har fået alle punkterne gennemgået, og så ryger den tilbage til forlaget.

Her vil redaktøren gennemgå den endnu engang og det kan være at den farer frem og tilbage mellem os 1-2-3 gange mere inden vi er helt enige om teksten.
Derefter ryger den til sats, hvor den bliver sat op til den størrelse den skal have med den skrifttype og -størrelse den skal trykkes med, og så bliver den gennemgået endnu engang.

Det er for at luse ud i horeunger og vildfarne sætninger der står og flagrer på halvtomme sider.

Og så er det tid til korrektur, hvor man minutiøst skal gennemgå bogen fra ende til anden for at se om der skulle være flere stavefejl.

Tror da pokker en bog er så længe undervejs. :-)

Det er "sjovt". En almindelig bog bliver gennemlæst ufatteligt mange gange (husk på at forfatteren selv læser den konstant, mange har betalæsere (jeg har endda 3) og så kommer der ydermere en redaktør, der også læser den 2-3-4 gange.
Og alligevel kan der risikere at være fejl i den. Temmelig utroligt. 

Så nu bliver Fie sendt tilbage til Tellerup, og så skal jeg virkelig have afsluttet bog nr. 3 i serien; Matthias, som jeg er 2/3 dele færdig med. 

Altså, første gennemskrivning ... derefter kommer alt det andet! :-)

onsdag den 15. juni 2016

Så er det på med arbejdshandskerne ...

Det er aaaalt for længe siden jeg har lavet et blog-indlæg, men det eneste nytårsforsæt jeg havde var IKKE at undskylde for det, så det vil jeg lade være med.
Eller ... okay, lidt ... undskyld! :-)

Som jeg har skrevet om til bevidstløshed, har brødjobbet krævet en del af min fritid og når jeg ikke arbejdede, så var min hjerne bare en grødet udkogt masse.

Og nu skriver jeg "var" med vilje, for nu vil jeg ikke mere! (Hvis nogen af jer så meget som TÆNKER på at gå lidt tilbage og finde et lignende blogindlæg bliver I blokeret! Just sayin'! ;-))

Men nu er det anderledes for jeg har vildt lyst til at komme i gang igen. For det første har der været virkelig mange skønne anmeldelser på Er du okay, Marie? Noget der virkelig har givet mig lyst til at skrive igen, men jeg har været i tvivl om min Matthias-bog, for som jeg skrev i sidste blogindlæg, så synes jeg altså at han er lige rigeligt fokuseret på ... ehm ... selvfornøjelse. 
Men nu har jeg haft en snak med min redaktør og nu er jeg bare tændt igen. Jeg ved hvad der skal gøres nu, så det er bare om at komme i gang.

Det kan jeg så ikke lige nu for ... dam dam daaaam ... trommehvirvel, tak ....

Det glæder mig at kunne fortælle at jeg har underskrevet kontrakt med Tellerup og jeg skal i gang med redigeringen af den næste ungdomsbog, som formentlig får titlen Er du okay, Fie?

Dette er en del af en serie, men de kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Jeg er SÅ glad! Ikke siden Dronning af Blod og Atalanta har jeg haft fornøjelsen af at have to udgivelser i rap hos det samme forlag, så jeg er vildt begejstret!!


Tak til Tellerup for at holde mig ud. :-)


Fie var en hård nyser at skrive. Mit hjerte blødte, ikke bare for Fie, men også de unge mennesker derude der har det samme problem som hende. Mennesker, hvis beretninger jeg har læst og enkelte som jeg har talt med. Det er hård kost.

Jeg glæder mig meget til at fortælle mere om bogen efterhånden som tiden nærmer sig!

Lige nu skal jeg have gennemgået redaktørens manuspleje og sidde og græmmes mig over alle de forkerte kommaer jeg sætter, og hygge mig med gensynet af Fie.

Back to work!

lørdag den 7. maj 2016

Glad i låget ...

Åhh altså ... jeg er så glad indeni. Og jeg var slet ikke klar over at jeg i den grad havde brug for noget glæde efter min lange seje kamp mod stressmonsteret som har haft godt fat i mig her hen over vinteren.

Men nu ... det er forår. Vejret er skønt. Forlænget weekend OG jeg har fået to anmeldelser mere på "Er du okay, Marie?"

Og ikke bare to anmeldelser, men to fantastiske anmeldelser, der bare gør mig glad i låget og lige så veltilfreds som hvalpen her ved siden af.
Den er skøn, ikke? ;-)

Den ene er fra bibliotekat's bogblog, og selv om det smerter mig at høre at der er andre end mig (og Marie) der har følt sådan i skoletiden, så giver det mig også glæde.
Der findes så mange mobbeofre derude og det jeg netop ville med min bog, var netop at beskrive "efter mobning", for det præger et menneske i den grad at blive mobbet. Helt op i voksenlivet har jeg bemærket personlighedstræk, som direkte stammer fra mobningen.
Så selv om jeg er ked af det på Bibliotekats vegne, så glæder det mig den grad at jeg fik så kraftige reaktioner frem.

Den anden er fra Xenias bogblog. Så dejlige ord fra hende om mit lille hjertensbarn Marie og skønne ord om min skrivestil. Jeg er vildt glad for at læse rosen til den flydende læsestil, og hvad der er allermest vigtigt ... hvilket gælder især for denne, men også de andre anmeldelser ... de dejlige positive ord, giver mig lyst til at skrive igen.

Stressmonsteret har som sagt haft godt tag i mig, og jeg har haft svært ved at fokusere, men her i weekenden har jeg skrevet temmelig en del. Og jeg er SÅ glad. 
Det er så godt nok på en helt ny historie (damn you, stemmer i mit hoved, som jeg taler om i mit indlæg om at myrde nogen), men også på de andre ungdomsgbøger, som også pusler.

Fie-bogen, som er en selvstændig efterfølger til Marie, er efter sigende i pipeline hos forlaget (Jeg kan slet ikke få armene ned :-)), og jeg føler faktisk at den er mere intens end Marie, også selv om det var et emne jeg ikke selv har haft berøring med. Så jeg håber at læserne vil tage lige så godt imod den, som de har gjort med Marie.

Og så er der Matthias-bogen. Nr. 3 i serien, men stadig som selvstændigt bind, som jeg er godt halvvejs i. Den har været længe undervejs pga det tidligere omtalte stressmonster, men den er også svær for mig at skrive. Den handler om netdating, homoseksualitet og forelskelse, og jeg er lidt ude på tynd is her, for jeg kender ikke meget til 16-årige knægtes tanker, og fordi ... pardon my french ... det er begrænset hvor meget man kan skrive on onani før det begynder at kede én. ;-)
Så den del skal jeg lige have kigget lidt nærmere på. :-)

Nu er jeg så godt nok lige gået i gang med en historie om en ung bognørdet pige, og den er nærmere i genren magisk realisme, men det er lige den stemme der råber højest. Hvem ved, måske får jeg et par romaner færdig på samme tid. ;-)

Så jo, alt i alt ... jeg er sgu glad i låget for tiden. 

Hvad med jer?

Hvad kan gøre jer glade i låget?




fredag den 15. april 2016

Lektørudtalelse - wehuuuu!!!

Jeg har talt om det før; lektørudtalelser!

Lektørudtalelser er hamrende vigtige for at bøgerne bliver solgt til bibliotekerne. For det er med den i hånden at de forskellige indkøbsansvarlige beslutter sig for indkøb til deres biblioteker.
I dag er man ikke engang sikret en udtalelse, så først skal man gå og være nervøs for om man får én og dernæst om den er god.

Nu er Maries udtalelse kommet og ...

Lettelsens suk ....

Den er god! Den er faktisk absolut fremragende!! :-)

Jeg må kun citere 10% af den, men det kan jeg også sagtens nøjes med:

"En rigtig velskrevet ungdomsroman"

"Til bibliotekaren: Klar anbefaling. Bør være at finde på alle børnebiblioteker."

De to linjer gør at bogen her formentlig vil sælge okay til bibliotekerne, hvilket er virkelig, virkelig, virkelig skønt!! En dårlig lektørudtalelse kan slagte en bog, og jeg er SÅ glad for den her var god.

Men den linje, der faktisk gjorde mig rigtig glad var:

"... og mobbeofre kan have svært ved at sætte grænser."

Jeg må desværre ikke lige citere hele sætningen, men det er jo netop det "Marie" handler om. At gå fra mobbeoffer til at finde sig selv og ikke blive presset ud i noget man ikke vil, for at blive upopulær igen.

Jeg var selv mobbeoffer i skolen (derfor valgte jeg også at skrive om det i første bog her, så jeg kunne relatere til det), og den dag i dag - selv om jeg nu er 43 år gammel - er der personlighedstræk hos mig selv, som jeg kan henføre direkte til mobningen.
Det er lidt uhyggeligt. Normalt føler jeg mig ellers rimelig velfunderet og har et ret okay selvværd (selvtillid er en anden ting), men det kan stadig komme op i mig.
Og derfor er det også at det er så fandens vigtigt at vi kommer mobning til livs.

I min datters skole er de utrolig obs på det og de gør et godt og stort stykke arbejde for det, men det kan nok aldrig udryddes så længe vi mennesker er som vi er. Selv voksne mobber jo, selv om de burde vide bedre.

Og jeg er virkelig glad for at lektøren netop har fået øje på den detalje. Det synes jeg er rigtig godt!

Så ... jeg er glad!!!

torsdag den 31. marts 2016

Bør jeg myrde nogen her til aften?

Og det føles gooodt!

Jeg har været stressramt. Jeg mente egentlig ikke at det var så slemt, men det må det have været.

Nu.Gider.Jeg.Ikke.Mere!

Siden november har jeg kun nødtvungent været kreativ på skrivefronten, og af erfaring ved jeg, at jo længere tid der går, desto mere frustreret bliver jeg.

Så det tog et ordentligt spark bagi at sige til mig selv at jeg bliver NØDT til at lade min arbejdshjerne blive på brødjobbet (ikke at den lystrer særlig godt, men den er blevet bedre til det. Det har krævet nogle ufine trusler, men det hjælper.)

Det er ikke fordi, jeg er ret vild med mit brødjob, og det er spændende. Der er bare så fandens meget af det!

Men, men, men ...

Jeg er begyndt at skrive igen, og det er skøøøønt! :-)

Problemet er bare at jeg netop har haft lukket ned for stemmerne i min hjerne de sidste 4-5 måneder (er det virkelig så længe? Hulk!) og nu kommer de blæsende med 140 km/t.

De råber alle sammen op og vil gerne have deres historie skrevet, men indtil videre står de bare og galper og har ikke hele plots med sig.
De står bare der og råber: "Mig! Mig! Tag mig!", og selv om jeg prøver at ignorere dem og siger at de må komme tilbage, når de har noget mere plot, så er de pænt ligeglade.

I går aftes kom der yderligere et par personer. De var nye, jeg havde ikke mødt dem før, og de stillede sig op i første række og råbte og skreg og opførte sig uterligt, men så var der lige noget der gnistrede og jeg opdagede at de kunne passe sammen med hende pigen, der stod lidt længere væk. Og se så ... der kom lidt mere kød på miseren. :-)
Så nu er de sidekicks ... så kan de lære det. Havde de kommet tidligere kunne de være blevet hovedpersoner. ;-)

Nu i dag har jeg så haft en dag, hvor jeg viiiirkelig har bøvlet med nogle dumme ting på mit brødjob. Ting, der har givet mig lyst til at banke hovedet gentagne gange ned i mit skrivebord, hvilket jeg selvfølgelig ikke kan nænne for personerne i mit hoved.
Og jeg har viiiiirkelig lyst til at myrde nogen! 

Jeg bliver simpelthen nødt til at se om der er en morder et eller andet sted, som jeg kunne tilbringe aftenen sammen med.

Meeen, det kunne også være at jeg lige skulle grifle de ting ned, som er kommet til mig i løbet af dagen, eller nærmere ... som faktisk er blevet mig bragt. Tak M. Du er en sand inspirationskilde. ;-)

Jeg må hellere ... det skulle nødig gå ud over familien.


PS. Jeg er ret sikker på at det bliver en svensker jeg myrder.

PPS. Mine kollegaer synes ikke at jeg er spoooor mærkelig. Hvis jeg får mærkelige blikke i morgen, ved jeg i hvert fald hvorfor. ;-)


mandag den 21. marts 2016

Stikker hovedet frem ...

Jeg HAR faktisk været her. Eller ... ikke lige her, men ... et eller andet sted her i nærheden. :-)

Af en eller anden årsag gik vinteren uden at jeg havde lyst til at skrive noget som helst, så jeg begravede mig i hhv. TV-serien "The Walking Dead" (fænomenal) og "Game of Thrones" (temmelig fantastisk).
Så fik jeg influenza (en af de slemme, som ellers kun mænd får), hvilket lagde min hjerne ned i fjorten dagen og så kom jeg langsomt tilbage. 
Jeg har opdateret bogbloggen med anmeldelser, opdateret Goodreads med mine læste bøger, og nu kan jeg ikke finde på mere ud over det eneste rigtige ...
At kaste mig ud i forfattergerningen igen.

Det blev så også lige hjulpet på vej af at jeg fik en kasse med frieksemplarer af min første roman hos Tellerup (gid der må blive mange flere) "Er du okay, Marie?".

Hvad jeg så ikke vidste, nu hvor jeg er begyndt at google bogen, er at sangerinden Marie Key åbenbart har lavet en sang ved navn "Er du okay?" hvilket forplumrer mine søgninger noget, men sådan bliver man jo hele tiden klogere. :-)

Og ved I hvad? Den har allerede fået sin første bedømmelse på Goodreads: 4 stjerner! Woop woop!

I al den tid jeg har været væk har mine skrivebuddies været VILDT aktive, så lige nu har jeg sat mig for at betalæse et af deres kapitler hver dag, til jeg en dag pludselig er med igen OG ... vigtigst af alt ... skrive lidt på min 3. ungdomsroman "Matthias".

Fokus har været den store mangelvare her hen over vinteren, og jeg ved også godt hvad det skyldes ... Alt for mange store projekter på brødjobbet, men nu må det være nok. De bliver ved med at komme, men jeg kan ikke blive ved med at investere HELE min hjerne i dem. Ikke hele dagen. For på den måde kommer jeg aldrig videre, og det vil jeg.

Så ... fokus, fokus, fokus!

I er velkomne til at kaste våde berlingere og wienerbrød efter mig, hvis jeg forsøger at gemme mig igen!

Jeg er glad for at se jer igen, alle glade bogfolk!

mandag den 22. februar 2016

Svampehjerne eller hjernesvamp?

Argh, hvor bliver tiden af?

Det er som om den smuldrer mellem mine fingre og glider ind gennem min svampede hjerne.


Jeg har været helt væk fra vinduet, men nu må nok være nok. Nu er tiden, hvor jeg får samlet mine stumper sammen og bliver fokuseret igen. Der er jo så meget jeg gerne vil nå og så mange bøger jeg gerne vil skrive, og det kommer jeg sgu ikke til, hvis jeg luller hen i normalt hverdagsliv.


Undskyldningerne er som sædvanligt mange og faktisk også plausible. Stimuli-overload efter bogmessen i november, kæmpeprojekt 1 på brødjob, årsregnskab på brødjob, kæmpeprojekt 3 på brødjob alt imens jeg kastede mig over at se TV-serierne "Walking Dead" (Damn you, Louise!) og "Game of Thrones" (Damn you, Mathias!).

Indrømmet - jeg har en manisk åre - så når jeg først går i gang med noget, så vil jeg også være færdig, og begge TV-serier har været fantastisk gode, men de kunne kun overvinde mig fordi min hjerne var sølet ind i brødjobs-projekter. Eller ... måske er jeg bare nem at overtale. ;-)

Men nu skal det være slut, for der er jo snart ved at ske noget stort igen på forfatterdelen af mit liv.
Nemlig udgivelsen af "Er du okay, Marie?". Min første socialrealistiske ungdomsroman som udkommer på Forlaget Tellerup i juni måned.
Faktisk var den sat til at komme i februar, men da det skal passe pr-mæssigt med boghandlerne, er den udskudt til juni. Det er helt okay, bare den sælger! :-)

"Er du okay, Marie?" er den første i en serie af forhåbentligt (og foreløbigt) 3 socialrealistiske romaner for unge. Den første her handler om ... 
suk, og her er jeg så bare virkelig, virkelig dårlig til at pitche mine historier, for Marie handler om mobning, men ikke kun det, den handler om at komme ud af mobning, at stå ved sig selv og ikke sælge ud af sine værdier, for at fastholde en ny og skrøbelig position i hierarkiet.

Hey, det lød da ikke så ringe endda? ;-)

Jeg synes den er blevet god, og jeg er spændt på at høre hvad læserne siger til den! Jeg er totalt nervøs for Tellerup har en loyal og fantastisk fanskare, der dog også er ærlige og kender alt til kvalitet, så jeg har noget at leve op til. :-)

Nummer 2 i serien - Fie - er også skrevet og afleveret til forlaget, hvor den lige nu lever sit stille liv og bliver vurderet, og så er jeg i gang med Matthias, som er den foreløbigt sidste bog i serien. 

Jeg har ideer til mange flere bøger, men lige pludselig har jeg fået lyst til at kaste mig over noget fantasy eller YA. Det har jeg aldrig prøvet at skrive før, og det kunne være sk*** skægt at kaste sig ud i det. 

Så ... hermed driver jeg svampen ud af min hjerne og hen i en eller anden krog, hvor den kan ligge og ... gøre det, som svampe nu gør, når de ikke indtager min hjerne. :-)