Manuspleje færdig!

Sådan! Jeg gjorde det!

Måske var kampen lige knap så hård som Frodos her ved siden af, men jeg kan godt lide at overdrive. Just a tad ... ;-)

Manuspleje eller "pleje af manuskript" er en del af den langvarige proces det er at få en bog på gaden.

Først skal den jo selvklart skrives, og redigeres, og så skal der skrives lidt mere, og så skal der nusses om den, og der skal skrives lidt mere, og så lidt mere redigering og og og .... Jeg tror I forstår hvad jeg meningen. :-)
Det er hvad vi forfattere gør, inden vi sender manuskriptet ind til et forlag. Og netop derfor er der også en del forfattere der mener at deres manuskripter er 100% færdige og geniale, når de bliver sendt af sted.

Så sker der det, at der kommer en redaktør ind over, gennemgår manuskriptet med en tættekam og finder alle de steder hvor der kunne have været nusset liiiidt mere, hvor man godt kunne have været liiidt mere præcis, og hvor man har lavet sætninger, der bare simpelthen ikke giver mening.

Jeg kender forfattere, der har meget svært ved den proces, for som nævnt ovenfor, teksten kan jo ikke blive bedre, vel? 
Men åhjo den kan. Den kan blive meget bedre.

Jeg er fuld af næsegrus beundring for redaktører, må jeg tilstå, også selv om jeg bander dem væk med jævne mellemrum. ;-) De er fantastiske til at skære ind til benet og lade teksten stå tilbage, meget mere klar og skinnende og smuk, end jeg selv kunne gøre det.
Og hver gang jeg prøver det, er jeg meget imponeret.

Når man får et manuskript tilbage fyldt med kommentarer, understregninger og sletninger kan det godt være uoverskueligt, men nu hvor jeg er blevet færdig med Fie-bogen, var det faktisk slet ikke så slemt. 
Faktisk ... *græmmer mig* ... de fleste korrekturbobler skyldtes faktisk kommaer, som jeg til stadighed smider ind de forkerte steder. Undskyld, Louise! Jeg skal nok stramme mig an til den næste! En skønne dag skal jeg nok få det lært. (håber jeg)

Nåmen ... her til aften vil jeg så lige gennemgå manuskriptet en sidste gang for at se om jeg har fået alle punkterne gennemgået, og så ryger den tilbage til forlaget.

Her vil redaktøren gennemgå den endnu engang og det kan være at den farer frem og tilbage mellem os 1-2-3 gange mere inden vi er helt enige om teksten.
Derefter ryger den til sats, hvor den bliver sat op til den størrelse den skal have med den skrifttype og -størrelse den skal trykkes med, og så bliver den gennemgået endnu engang.

Det er for at luse ud i horeunger og vildfarne sætninger der står og flagrer på halvtomme sider.

Og så er det tid til korrektur, hvor man minutiøst skal gennemgå bogen fra ende til anden for at se om der skulle være flere stavefejl.

Tror da pokker en bog er så længe undervejs. :-)

Det er "sjovt". En almindelig bog bliver gennemlæst ufatteligt mange gange (husk på at forfatteren selv læser den konstant, mange har betalæsere (jeg har endda 3) og så kommer der ydermere en redaktør, der også læser den 2-3-4 gange.
Og alligevel kan der risikere at være fejl i den. Temmelig utroligt. 

Så nu bliver Fie sendt tilbage til Tellerup, og så skal jeg virkelig have afsluttet bog nr. 3 i serien; Matthias, som jeg er 2/3 dele færdig med. 

Altså, første gennemskrivning ... derefter kommer alt det andet! :-)