tirsdag den 9. marts 2004

Puha - endelig overstået

Den 4. marts 2004 var jeg inviteret til at holde et foredrag i en langelandsk forening. Denne dato har længe virket truende i horisonten, da jeg - ud over at være den lidt generte og indadvendte type - aldrig før havde holdt et foredrag.
Masser af tanker er fløjet gennem min hjerne. For det første det utrolige i, at nogen (læs: offentligheden) pludselig var interesseret i at høre mig fortælle om mine bøger og mit skriveri. Og for det andet, hvad er det helt præcist folk vil høre? Er de interesserede i at høre om de endeløse timer foran computeren, hvor man ikke kan finde på noget, eller om de tidspunkter, hvor det hele bare kører, og man kan mærke inspirationen glide gennem sig?
Det endte med at jeg besluttede mig for at fortælle lidt om alting, og dermed kunne prøve at opsnuse, hvad folk virkede interesserede i. Ud over det dilemma med emnerne, skulle jeg også forsøge at tøjle min egen nervøsitet.
Efter at have fået foredragsaftenen lidt på afstand, og jeg skal bedømme min egen præstation, vil jeg nok sige at det gik OK.
Ikke forrygende og heller ikke dårligt. Mange havde sagt til mig, at jeg jo vidste hvad jeg talte om, og at når jeg først kom derop og stå, ville alt komme efterhånden. Sådan gik det ikke helt.
Min nervøsitet fik jeg aldrig helt under kontrol, men følte dog til allersidst, at jeg havde nogenlunde styr på det. Det har ikke været det bedste foredrag, som de stakkels mennesker har hørt, og jeg undskyldte da også fordi jeg brugte dem som forsøgskaniner. Men jeg fik dem til at diskutere lidt indbyrdes, smile, le og stille spørgsmål bagefter. Derfor vil jeg karakterisere hele seancen som ok. Skulle jeg nogensinde blive spurgt igen, vil jeg muligvis igen tage imod det, for at se om jeg kan skabe forbedringer og udvikle mig selv og foredraget. Og uanset hvad man vil og kan sige om foredraget, så har det uden tvivl været den største selvvalgte udfordring, som jeg selv har valgt at tage.
Ud over dette foredrag, som har fyldt en del af min tid, har jeg pt. faktisk mange jern i ilden, som jeg venter i spænding på. Min nyeste ungdomsroman Fuck Det! er stadig til bedømmelse hos forlagene. Det har taget lang tid, men jeg formoder at det er fordi man afventer salget af Nynazisten, og derfor ikke vil/kan beslutte sig i skrivende stund.
Derudover forsøger jeg også at få udgivet Nynazisten i både Sverige og Norge, et projekt, som jeg er meget spændt på.
Og så er der naturligvis den norske manuskriptkonkurrence, hvor jeg har indsendt to bidrag. Her foreligger der dog ingen afgørelse før påsken, så jeg må jo væbne mig med tålmodighed.
Ellers bruger jeg meget tid på Fyldepennen.dk, som er et forfatterforum, hvor alle kan deltage. Man får meget ud af at diskutere sine egne og andres tekster med de mennesker, der kommer på stedet. Det er meget lærerigt og selvfølgelig underholdende.