onsdag den 28. august 2013

Udfordringer og update

Jeg fik en ... øh ... venlig forespørgsel på min blog i går. Det lader til at min sidste opdatering af bloggen var en bekendtgørelse af at ferien endelig kunne begynde, og at den kun skulle stå på skriv.

Den anonyme kommentator - jeg kunne fristes til at sige: Jeg ved hvor du bor, og dine børn går i skole c,")  - konstaterede, måske en anelse spydigt, at jeg godt nok havde en lang ferie. :-)

Ehm ja ... det kan man da godt sige, at jeg har. I hvert fald fra bloggen, som godt nok har ligget langt tilbage i hjerneskallen.
Der har været en milliard ting, og på en eller anden måde har jeg fået involveret mig ikke bare en børnefødselsdag, en firmafest, en gammel elevfest og så er der jo også de to kommende bogmesser, som jeg glæder mig rigtig meget til.
Det bliver skønt at hænge ud med folk, som tænker lige så åndssvagt og aparte som jeg. :-)

Skrivemæssigt har jeg skrevet på min franske roman, men den har godt nok ikke fanget mig så meget som ønsket. Jeg skyder på at det simpelthen er fordi jeg har for meget i tankerne om alt muligt andet gejl.

Så måske er det ikke lige et stort romanprojekt jeg skal se på lige for tiden. Måske skulle jeg gemme det til nogle af arrangementerne er overstået. Der har jeg måske mere plads i hovedet.

Den anonyme kommentator udfordrede mig så faktisk her den anden dag. Forlaget Kandor har for længe siden offentliggjort en konkurrence, hvori de efterlyser bidrag i genren Darc Erotica. Jeg har ellers ikke skænket den konkurrence mange tanker, for jeg har ikke rigtigt skrevet horror før.
Erotik har jeg jo strejfet i nogle af mine bøger, men kombineret med horror?

Men som forfatter gælder det jo også om at udfordre sig selv og komme lidt ud af sine egne trygge rammer, såeh ... skulle jeg prøve? Det kan vel ikke gå værre end galt. :-)

Jeg venter også stadig svar på Freaks, som er til vurdering hos et forlag. Jeg håber selvfølgelig det bedste, men forventer det værste, så et afslag ikke slår benene væk under mig. Hvis de siger nej, må jeg jo bare prøve noget andet.

Såh! Nu er ferien så officielt slut. c,")

2 kommentarer:

  1. Så fik min ferie også en ende på bloggen ;o)

    Lyder til at du har haft nok at gøre, så det er vist ikke noget at sige til, hvis den nye roman ikke har trukket dig helt omkuld endnu. Men mon ikke det kommer?

    Lidt mindre gejl i hovedet, tak ;o)

    SvarSlet
  2. Ak ja, alt har jo en ende. :-)

    Og jeg tror såmænd ikke så meget det er romanen, som alt det der virkelige-verdens-hejs, der tager livet af min hjerne. c,")

    SvarSlet