mandag den 29. december 2014

Forfatteråret 2014

Ja, man skal jo gøre det, ikke? Altså lige lave en status over året der gik, og måske løfte sløret for nogle forventninger eller håb for det kommende.
Det kan både være sjovt at se tilbage på det forgangne år, men også en smule vemodigt at der allerede igen er gået et helt år.

Især fordi 2014 ikke har budt på de store skrivemæssige successer. Jeg har ikke skrevet særlig meget i år, og meget af det jeg har skrevet, har jeg ikke fået færdiggjort. Det er en kende frustrerende, for jeg har færdige sceneoversigter til de fleste af dem.
Men hvem ved ... måske tager jeg dem op igen på et tidspunkt.

2014 bød for mig på den romanudgivelse, som jeg har sukket efter siden 2007, hvor Dronning af blod kom på gaden. Det skete samtidig med fødslen af Mini-Eiben og senere i 2009 væltede jeg jo rundt med stress, og det har været ubeskriveligt hårdt at komme tilbage i gamet.
Også fordi der jo har været en lille verdensomspændende global finansiel krise, der har ændret nogle ting ved bogmarkedet.
Men det lykkedes! Jeg vendte tilbage, og i juni 2014 kom min lille baby Freaks endelig til verden. Den fik en virkelig god modtagelse, både af anmelderne og hos lektøren, hvilket har sikret et rigtigt flot salg til bibliotekerne.
Jeg var/er stolt af den, fordi det endelig lykkedes mig at få skrevet/færdiggjort/udgivet en roman. Den vil altid have en speciel plads i mit hjerte.

I året der gik har jeg også fået givet min hjemmeside en tiltrængt makeover og der er kommet rigtig god gang i min bogblog. Jeg får mange spændende bøger til anmeldelse, så mange, at der altid er nogen der må stå i kø. Det er en sjov fornemmelse, og det giver mig muligheden for at læse historier, der ellers ikke ville være endt i skødet på mig.

Derudover har jeg også fået udgivet både Atalanta og Dronning af blod, som ebøger på eget forlag. Det salg er gået over al forventning. Ikke at det på nogen måde når bestsellerstatus, men de har solgt væsentligt mere end jeg havde forventet.

Hvad har jeg så af forventninger til 2015? Jo, jeg håber på at jeg skal have færdiggjort mindst én roman i 2015, også gerne én eller to mere. Jeg har planlagt en serie af ungdomsbøger, som ikke skal være så lange, så hvis jeg kan afsende et litterært ønske til nytårsfeen, så må det være det.

Jeg ville også gerne have sendt min eventyrsamling på gaden i ebogsformat (den jeg skrev tilbage i 2007, og som var planlagt til at skulle udgives både herhjemme og i Kina, men projektet kuldsejlede desværre).
Og jeg er også i gang med at oversætte Atalanta til engelsk. Ikke at jeg tror at jeg når at oversætte hele bogen i 2015, men en skønne dag kunne det være sjovt at få lov til at udgive den på det engelsk-talende marked.

Derudover har jeg en lille hemmelighed, som jeg dog ikke må løfte sløret for, før efter nytår en gang. Det glæder jeg mig også til.

Og ellers ... jeg håber at mit år vil blive fyldt med ord, både mine, men også af mange andres.

Godt nytår til alle jer derude. Gid at I må få et fantastisk 2015. :-)



onsdag den 17. december 2014

En æra afsluttes ...

Kender I det at man har levet med noget i årevis, og det så "pludselig" er forbi?
Den der fornemmelse af savn og melankoli, der altid ledsager noget, som man ved er endegyldigt slut?

Sådan har jeg det lige nu ...

Jeg har været så priviligeret at være betalæser på Pernille Eybyes fantasy epos "Blodets Bånd" helt fra starten af.
Faktisk kan jeg endnu huske hvordan vi (Pernille, Carina Evytt og undertegnede) sad på et lousy og temmelig kummerligt hotelværelse i København efter en lang anstrengende og klaustrofobisk dag på Bogforum (mens det stadig var i Forum og led temmelig meget af pladsmangel).

Og ja, jeg mener virkelig kummerligt. Det var to køjesenge og en briks, et kosteskab af et toilet og ellers intet andet.
Pernille var snotforkølet og elendig, Carina var traumatiseret af forums menneskemasser og jeg var dødhamrende træt. Jeg kan huske at Pernille sad i overkøjen, Carina i den nederste og jeg sad på briksen (hvor der i øvrigt hang en hylde, som mine fødder skulle passes ind under), og den aften forsøgte de at forklare mig omfanget af det plot, Pernille havde fundet på, og som de nys havde brainstormet om.

De forklarede og forklarede, og jo mere de forklarede desto større og uoverskueligt syntes jeg det var, og jeg fattede INGENTING til sidst. Hvilket jeg i øvrigt ofte er blevet mobbet med. ;-)
Men jeg var træææt!! I må ikke fodre mig med så mange informationer på én gang! ;-)

Tiden går som bekendt og Pernille skrev og skrev på sit værk, som bare voksede og greb om sig. 8 bøger er det blevet til i serien, og nu mangler så bare den aller-, allersidste ...

Og nu er hun så færdig med første udkast til den sidste bog i serien, og jeg læste det sidste i går.

Nøj!!

Faktisk kommer jeg til at skylde Pernille en undskyldning, for der var måske ikke så mange brugbare kommentarer i det sidste. Jeg vitterligt fløj over siderne for at finde ud af hvordan det her omfattende fantasy epos ville slutte. Om ham, som jeg har heppet på, ville klare skærene og hvis ikke, hvem så??
Et par klumpe i halsen blev det da også til undervejs. :-)

Og jeg må sige at jeg var meget betaget til sidst. Stående applaus herfra til dig, Pernille, for ikke alene er det en vanvittigt god historie, men at du har også formået at binde alle trådene sammen og bevare spændingen i 9 bøger er imponerende.

Det kan du sgu med rette være stolt af. Tillykke med afslutningen! :-)