søndag den 22. december 2013

Glædelig jul til alle jer fra alle ... mig. :-)

Er julestemningen ved at ramme jer? Det har den mig. :-)

Jeg kunne selvfølgelig godt have ønsket mig noget dryssende hyggelig sne her i juleferien, men sjovt nok ramte julestemningen mig her den anden dag, hvor jeg var oppe i byen og det pissede ned. Det er åbenbart ikke altid sneen, der trigger det. :-)

Hvad foregår der så her på "landstedet"? Tjo, vi har fået lavet os et midlertidigt soveværelse og har i den forbindelse fuldstændig ryddet ud i børneværelset på samme tid. Resultatet blev intet mindre end 3 sække med legetøj og 3½ sække med tøj, der blev kørt ned til Kirkens Korshær, og et børneværelse, der nu er både stort, ryddeligt og overskueligt for Mini-Eiben.

Samtidig med at hele huset så stod på den anden ende og al bohave stod opmagasineret i stuen, mens der blev sorteret, blev presset på arbejdet intensiveret. Vi har RET meget at lave med deadline pr. nytår og efterfølgende årsregnskab, hvor revisionen kommer allerede den 15. januar og forventer at vi er færdige med alt, og jeg kunne mærke presset vokse.
Jeg har ellers været sindssyg god til at holde stressen nede, og har været snotfri i halvandet år (hvilket er ret imponerende, når man tænker på at jeg havde back-to-back forkølelser i min stress-periode), men nu for nylig ramte stress-symptomerne mig med en hammer. Først en mavevirus med ret klamme bivirkninger og efterfølgende en totalt tilstoppet næse.

Ok, så ... got it, stressmonster ... slow down ... så måtte jeg jo tvinge mig selv til at standse op, og hvad der er endnu sværere ... tvinge mig selv til IKKE at tænke på alle de ting, jeg ikke nåede.
Men hey ... succes ... jeg har nu haft ferie i to dage, og hver gang tankerne om noget arbejdsrelateret har ramt mig, har jeg pareret og afvist. Jeg er faktisk lidt stolt af mig selv. :-)

I går aftes fik jeg endda kigget lidt på "Djævleblod" som arbejdstitlen er på min nuværende roman, og fik skrevet en hel side (ok, det er ikke meget, men så kom jeg da i gang igen), så nu er jeg forhåbningsfuld igen.

Nu de næste par dage får jeg selvfølgelig ikke tid til at skrive, men bagefter er der stadig juleferie tilbage og måske kan jeg få kastet nogle kapitler af mig. Det kunne være SÅ godt.

Glædelig jul til alle!!

søndag den 8. december 2013

Romanudgivelse - Endelig!!!!

Sidste gang det skete, var i 2007.
Mini-Eiben og Dronning af blod så næsten simultant livets lys, og siden dengang har det godt nok stået sløjt til med romanudgivelserne.
Først med ammehjerne, så med stressnedbrud, som jeg nok må tilstå tog længere tid end amme-hjernen, og derpå en skriveblokering.

Langsomt kæmpede jeg mig tilbage. Fik skrevet en del, men ikke lige noget udgivelsesværdigt, og så fik jeg endelig indfanget nogle muser, som kunne hjælpe mig igennem.

Okay, det skal ikke forklejnes at jeg i den mellemliggende periode har vundet en pris hos Kulturstyrelsen, vundet førstepræmie i en novellekonkurrence, vundet deltagelse i en anden og medvirker i to andre novelleantologier. Hov, det lyder sgu da egentlig også ret flot, når jeg sådan lister det op, men ... det er sgu ikke helt det samme som en roman.

Og endelig, ENDELIG! lykkedes det mig at få skrevet en historie, som jeg selv er ret betaget af.
Den handler om freaks (altså mennesker med fysiske defekter) kontra lægevidenskaben i det tidlige 1800 tal i London.

Og nu ... Forlaget Turbine har sagt ja til at lægge ryg til mine udgydelser!! Tusind tak til dem, for at tro på mit projekt.

Konsulenten som fik historien til vurdering skrev bl.a.:

Plottet er godt sat op, og tempoet er også godt. Emnet er fascinerende, og sproget er flydende og i orden. Ikke så meget mere at sige: God underholdning med solid morale, der sagtens kan gøre sig gældende også i nutiden.

Nu er romanen så blevet redigeret, bagsideteksten fastlagt, pressemeddelelsen skrevet, og nu venter jeg så på et udkast til en forside. Spændende!!

Udgivelsen er foreløbigt blevet berammet til sensommeren 2014, og jeg glæder mig allerede som et lille barn.

Og for nu lige at blive i stemningen, skal I da lige have bogens themesong en gang til.

Jeg glæææææder mig til 2014! :-)


mandag den 18. november 2013

Darc Erotica - weehuuuu!

For nogen tid siden blev jeg udfordret af min gode ven, Carina Evytt, til at bryde ud af min normale "comfort zone" og skrive et bidrag til Forlaget Kandors Darc Erotica konkurrence.

Reglerne var simple. Novellen skulle kombinere elementerne erotik og horror, som er en stor genre i USA, men knap så meget herhjemme.

Det var meget grænseoverskridende at skrive den novelle. Jeg skiftevis rødmede og gøs efterhånden som sætningerne skabtes, og under hele forløbet tænkte jeg: skal jeg fortælle nogen, at jeg har begået denne novelle?
Og hvad hvis den endda får en plads i antologien!?

Jeg har før prøvet at folk læste mine noveller/romaner og satte lighedstegn med de fiktive personers gøren og laden og ikke mindst følelser til mig, hvilket ikke er rart. Især fordi de ting man beskriver i sine historier, jo altid er store, voldsomme og dramatiske ting. (Ellers var der vel ikke så meget grund til at fortælle historien).
Men nej, jeg går ikke rundt og har trang til at nedskyde folk, halshugge, hænge eller forgifte folk. Jeg har sikkert også taget livet af folk på andre kreative måder, og nej, det går jeg ikke og drømmer om i min dagligdag. Selv om jeg af og til kan blive frustreret over personer i min omgangskreds, ville jeg dog aldrig gå så langt.

Det samme med det seksuelle ... Jeg har skrevet mange sexscener efterhånden, men nej, det er HELLER ikke mig, jeg beskriver.

Og nu hvor min novelle "Knogler" er blevet udtaget til at deltage i antologien (wehuuu!), skal jeg skynde mig at understrege, at NEJ, det er heller ikke hverken mig eller mine interesser, der bliver beskrevet.

Når det så er sagt, så synes jeg at det er SÅ fedt at blive udtaget.

Tak til Forlaget Kandor. Ikke bare fordi de valgte min novelle til at deltage, men også fordi de sprænger rammerne for genrerne. Det er et godt koncept, bliv ved med det! :-)

tirsdag den 12. november 2013

Historier til drenge II - Drengelitteraturprisen

Igen i år havde Kulturstyrelsen udskrevet en konkurrence for bedste novelle til drenge. En konkurrence som jeg jo var så heldig at vinde sammen med Maria Kjær-Madsen sidste år.

Igen i år deltog jeg i konkurrencen, men blev desværre ikke nomineret.

Det går også nok, stammende takketaler kan man hurtigt få nok af. :-)

Hvad der så er endnu federe er, at jeg igen i år har fået lov til at være med i Tellerups antologi "Historier til drenge".
Det er jeg sammen med mange rigtigt gode forfattere, og jeg glæder mig meget til at læse alle historierne.

Tak til Tellerup for et fremragende initiativ! OG fordi jeg måtte være med i legen. :-)

søndag den 10. november 2013

BogForum 2013

Ømme fødder, mættet af indtryk, samvær med dejlige forfatterkollegaer og bøger, bøger, bøger ...

En af mine yndlingstraditioner i løbet af året er HELT klart turen ind til Bogforum i København. Vanen tro drog jeg derind med mine gode forfatterkollegaer og skrivebuddies; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg.

Sidste år tog vi derind med offentlig transport, men, men, men ... allerede mens vi stod på metrostationen blandt tusind og firetyve mennesker og ventede på metroen, der var forsinket af sporarbejde og inden vi kæmpede os igennem ombygningen af Nørreport Station, havde vi talt om at vi i 2013 ville køre selv. :-)

Det er da også klart at foretrække, især fordi vi i år skulle have en rullestol med til firkløverets baby, Louise, der er lidt dårligt gående for tiden. Ahem ...
Allerede inden bogmessen havde vi haft nogle vilde fantasier om, hvad vi kunne bruge den rullestol til, og den gav da også anledning til megen morskab. ;-)

Det vender jeg lige tilbage til. ;-)

I år havde vi - i modsætning til tidligere år - slet ingen ting vi skulle om fredagen. Det eneste vi havde i tankerne var faktisk at overvære uddelingen af drengelitteraturprisen, som jo (blære blære) sidste år gik til hhv. mig og Maria Kjær-Madsen. I år var ingen af os nominerede, så det var alene for at se om det var nogen vi kendte, der skulle på podiet.
Jeg var dog en kende småforarget over at de slap for både højtlæsning og stammende takkeord. For hulan vi må have gjort det sløjt sidst. ;-)
Men stort tillykke til de tre vindere. Kvinder alle sammen, hvilket egentlig er morsomt, når det er drenge litteratur, der er tale om.

Men at vi ingen planer havde, gjorde så at vi rent faktisk  noget af messen. Okay, kun halvdelen cirka, men det var langt mere end normalt.

Jeg startede med at fise ind og købe Chris Carters bøger, og få dem signeret af ham selv. Min bedre halvdel er helt tosset med dem, og hvad gør man ikke for at glæde ægtefællen? ;-) Forfatteren var så også virkelig sød og charmerende, men noget mindre i virkeligheden end hvad billedet antyder. :-)

Samtidig med at drengelitteraturprisen blev uddelt, blev Tellerups drengenovelle-antologi også udgivet. "Historier for drenge II", som fortjener et helt særskilt blogindlæg. :-)

Efter en hel dag på bogmessen, hvor vi havde talt med rigtig mange gode forfatterkollegaer og kigget i tusind bøger, kørte vi udmattede hen til vores "stam-hotel", hvor vi fik både aftensmad og grineflip. Altså de samtaler vi kan have .... :-)

Lørdag så helt anderledes ud. Først skulle Carina, Pernille og Louise have lavet nogle nye pressefotos. De er jo alle tre Tellerup-forfattere, hvor jeg kun af og til har en gæsteoptræden. Mit nye forlag, vender jeg lige tilbage til, for det fortjener også et særskilt blogindlæg. ;-)

Nåh, tøserne skulle foreviges, og de glamourøse billeder der kommer ud af det, har vi stadig til gode, men jeg er sikker på at de bliver rigtigt gode.
Her får I lige et kig bag kulisserne til en bogmesse. Jow jow ... vi kommer mange fine steder. :-)




Derefter gik det slag i slag. Klokken tolv skulle Louise signere sin debutbog "Oprører", og i dagens anledning var der blevet et virkeligt flot banner med den smukke forside. Jeg tror nok at Louise pønser på at få den gode Dominic (hovedpersonen i bogen) med hjem. Hvad hendes kæreste siger til en mandshøj konkurrent i soveværelset har vi så stadig til gode at se. ;-)

 
 
Klokken tretten skulle jeg mødes med min nye redaktør og klokken fjorten skulle vi have signeret bøger hos Michael Kamp, om er aktuel med "Hospitalet".
 
Derudover dukkede der en masse forfatterkollegaer op, som vi sludrede med, og det er altså skønt at se folk, som man ellers kun kommunikerer med via internettet. Nogle for første gang, andre har man mødt flere gange.
 
Så efter at have talt med så mange, indsuget så mange indtryk, haft surrealistiske samtaler med skrivebuddierne, set på tusinde bøger og luret på konkurrenter, er jeg helt blæst oveni i hovedet. Mere end normalt. :-)
 
Nåh ... jeg lovede vist at vende tilbage angående den kørestol. ;-)
Nu kan det ikke ses på ovenstående billeder, men Louise var dårligt gående, og havde derfor medtaget en rullestol, som jeg fik lov til at skubbe rundt med. På et tidspunkt skulle vi på toilettet, og selvfølgelig tog vi så handicaptoilettet. Nogle privilegier måtte der jo være ved det. ;-)
Ehm ... jeg åbner døren, for SÅ flink er jeg jo, og så giver jeg ellers bare kørestolen et fint lille puf (Og det VAR altså kun et lille puf uanset hvilke historier der kommer til at florere på nettet efterfølgende), og lader Louise trille lige så fint ind på toilettet.
Jeg kunne ikke lade være ... ;-)
 
Nu håber jeg så bare at hun stadig stoler på mig efter den oplevelse.
 
For hey ... hun standsede da inden hun nåede toiletkummen. ;-)

mandag den 28. oktober 2013

Vadested ...

Oooh, hvad skal jeg NU gå i gang med? :-)

Jeg har fået omdannet min gamle mytologiske roman Atalanta til ebog, og den har også ramt "hylderne" derude i de virtuelle boghandlere.
Men eehm ... det går ikke forrygende med salget. Eller ... faktisk går det overhovedet ingen vegne.
Jeg tror faktisk ikke jeg har solgt et eneste eksemplar på trods af den latterligt lave pris på 40 kroner, men ok ... jeg har heller ikke reklameret vidt og bredt for den.
Måske gik jeg bare ud fra at genialiteten strømmede ud fra den og direkte ud i tablets/telefoner/pc'er hos folk. ;-)

Men skidt med det ... måske når der sker noget mere på min front, og der kommer lidt mere med mit navn på.

Nåh, jeg havde jo andre planer. Blandt andet at uploade Dronning af blod også, men jeg tror jeg vil vente lidt med det.

Jeg har også to påbegyndte romaner liggende, men der er ingen af dem sådan rigtig taler til mig for tiden.

Måske var det den Darc Erotica novelle, der slog benene væk under mig, for lige nu har jeg slet ikke lyst til noget i den mørkere genre.

Og så er det jo jeg kommer i tanke om at min søster og jeg talte om et børnebogsprojekt.

Gud vide om jeg skulle prøve det engang? Det er da i hvert fald noget andet. :-)

mandag den 14. oktober 2013

Stædig som en karriolerhest

Det med følelser er noget sært noget.

Nogle gange får man nogle slag, som føles som en knytnæve lige i mellemgulvet (uden at jeg har noget forstand på hvordan det føles), og hvor det kan føles umuligt at rejse sig igen.
Andre gange er man så jublende lykkelig at man render rundt med armene højt hævede og bare har lyst til at juble som en fodboldspiller, der har scoret det afgørende mål.

Her i onsdags fik jeg lige en tur op og ned af den emotionelle rutsjebane.

Om morgenen fik jeg en mail, der fik mig til at springe op fra kontorstolen på mit brødjob som bogholder. Jeg havde lyst til at råbe HELL YEAH! men nøjedes med at hviske det, for ... jeg var jo trods alt på arbejde. ;-)
Jeg gjorde det næstbedste, skrev fluks til mine skrivebuddies og ventede så i åndeløs spænding til de kunne juble sammen med mig.
Nu vil jeg ikke komme nærmere ind på hvad det gik ud på, men det vender jeg helt klart tilbage med.

Ganske få timer senere var der noget under opsejling på jobbet. Vi fik besøg af den øverste ledelse, temmelig uventet, hvad der jo aldrig er gode tegn, og mine bange anelser blev til fulde indfriet.

Min direktør, som jeg altid har sat utrolig højt, og som jeg altid har beundret for mange forskellige kvaliteter, blev "gået".
Jeg havde endda forventet det, da ... nåh, det må jeg hellere lade være med at udbasunere på et offentligt sted. Men da jeg virkelig, virkelig godt kan lide manden og nærer den største respekt for ham, så var det en følelsesmæssig mavepuster af rang. Derudover er der også en del usikkerhed forbundet med vores nærmeste fremtid.

Når jeg får et slag, skal jeg - som alle andre også - lige have en rum tid til at fordøje smerten. Selvfølgelig skal man det. Men som dagene gik (torsdag og fredag), kunne jeg se at vi håndterer tingene på forskellige måder. Nogle trækker sig ind i sig selv, andre bliver apatiske, men ikke jeg.

Måske er det en del af min personlighed, eller måske er det fordi man som forfatter er vant til at få afslag, som også virkelig kan være mavepustere, men når jeg møder modgang, bliver jeg stædig.
Fandens stædig. Og trodsig. Trodsig ad helvede til.
Jeg bliver vred og progressiv. Og jeg kæmper. De skal fandeme ikke få mig ned med nakken.

Hvad vil jeg så med mit indlæg?

Ud over at få luft for det, der rører sig i mig, er det måske også et råd til forfattere. Både de udgivne og de succesfulde ... Vi får mavepustere. Afslag, dårlige anmeldelser, dårlige lektørudtalelser. Og det er netop hårde slag fordi vores bøger er en del af os selv.
Men det kan ikke nytte.
Stand up and fight!

søndag den 6. oktober 2013

Daym! Jeg føler mig effektiv

Her på det sidste har jeg været VILDT effektiv. Synes jeg da selv. :-)

For det første blev jeg jo færdig med novellen til Darc Erotica konkurrencen. Det nåede jeg vist også at skrive i sidste indlæg. Jeg kan forstå at der er kommet relativt mange bidrag til den konkurrence, så vi (jeg kender nogle af bidragsyderne) er ret enige om at det er skræmmende sære mennesker "derude".

Jeg havde også opdaget at Forlaget Casso udskrev en krimikonkurrence, og den overvejede jeg et stykke tid. Jeg havde jo min Mørkets Magter liggende, som længe bare har samlet støv i min virtuelle skrivebordsskuffe. Den havde fortjent bedre skæbne, end bare at ligge der, så den har fået en afpudsning og er nu sendt af sted til konkurrencen.
Så også her venter jeg i spænding.

Derudover er der jo Freaks, som stadig er til vurdering hos et forlag. De havde faktisk ikke ret lang svartid iflg. hvad de selv skrev, så det varer måske ikke så længe inden jeg hører noget der.

Mens jeg så venter på alle disse ting, kan jeg jo lige så godt udnytte tiden.

Efter at jeg fik rettighederne tilbage til Atalanta og Dronning af blod, har jeg jo længe gået og overvejet at jeg gerne ville genudgive dem som E-bøger. De blev jo udsolgt fra forlaget og aldrig genoptrykt, så ... jo, de skal have en chance mere.
Nu har jeg fået downloadet et program (Sigil), der kan lave Epub-filer, som kan vises på de fleste ebogslæsere. Det kræver så lige en lille smule oplæring af en træg hjerne, men det går forbavsende godt.
Samtidig har jeg også downloadet programmet Calibre, så jeg selv kan se hvordan resultatet bliver.

Det er lidt sjovt at nørde rundt med det, og jeg er spændt på hvordan hele det projekt spænder af.

onsdag den 25. september 2013

Darc Erotica og rent bord

Jeg føler mig faktisk ret godt tilpas her til aften.

For det første har jeg fået gjort rent bord angående betalæsningsopgaver og andre skriverelaterede ting. Lige nu - i dette sekund - har jeg ikke noget, nogen venter på. Det er altid en rar fornemmelse. :-)

Dernæst nåede jeg faktisk at blive færdig med novellen til Forlaget Kandors Darc Erotica konkurrence. Den endte på 8.5000 ord, og det er faktisk udmærket. Grænsen gik helt op til 15.000 ord så jeg havde rigeligt med plads.
Ikke som til drengenovelle-konkurrencen, hvor det var 1500 ord. Det er sgu godt nok ikke meget.
Nåh, DE-novellen ... Puha ... Nu vil jeg jo selvfølgelig ikke afsløre historien her, for det er jo stadig en konkurrence, men hold da op, den var grænseoverskridende at skrive.
Jeg skriftevis rødmede og gøs under hele seancen.

Og så melder tanken sig ... TÆNK NU ... hvis den rent faktisk bliver udtaget til antologien! Vil jeg så ikke rødme endnu mere? ;-)
Nåh, den hurdle tager vi, når vi når til den.

Så er der endelig kommet svar vedrørende Freaks. Den fik en rigtig flot udtalelse med på vejen og et dejligt uddybende svar, men desværre havde det pågældende forlag ikke plads i programmet til netop den roman.
Det havde jeg faktisk gættet fra starten af, men jeg kan virkelig godt lide både redaktøren og den omgangstone de har på det forlag, så derfor gav jeg det en chance.

Nu er Freaks så blevet sendt ind til et andet forlag, hvor den kunne passe lidt bedre, så nu krydser jeg bare fingre for det.

Og så har forlaget Casso udskrevet en krimikonkurrence, som jeg overvejer at deltage i med min krimi Mørkets Magter. Jeg har dog lige skrevet til dem for at høre lidt mere om betingelserne, men hvis de ellers er ok, så kaster jeg nok MM i nakken på dem. Først skal den dog have en overhaling, for jeg er jo selvfølgelig blevet bedre siden jeg skrev den. :-)

søndag den 15. september 2013

Fantasymesse på Herlufsholm og ... udfordringen

Her i weekenden har jeg været på den nu anden årlige fantasybogmesse på Herlufsholms kostskole.
For mig at se, så det ud som om der var flere mennesker om lørdagen end sidste år, og det virkede som en succes.
I al fald er det hele flot opstillet og det er jo nogle helt utroligt smukke rammer.
Man kunne måske godt ønske sig at der var et lille slip mellem foredragene, for hvis man vil se to forfattere i træk, skal man nærmest løbe hen ad gangen for de sker jo skiftevis i de to sale.

Anyway ... det var godt.

MEN ... det er jo faktisk ikke den primære årsag til at jeg tager til bogmesser. Det er jo for at møde mine gode skrivevenner; Carina Evytt, Pernille Eybye og Louise Haiberg.

Alle tre forfattere, der udkommer på Forlaget Tellerup, som skriver hhv. horror eller i de fantastiske genrer, og som er lige så underligt skruet sammen i hovedet som jeg selv.
Ok, de har bedre hukommelser, men derudover så er de lige sære som undertegnede.

De samtaler vi kan føre ... af og til kan jeg ikke lade være med at tænke at "almindelige mennesker" overhører vores samtaler.
Fx sad vi i går aftes på en italiensk restaurant i ... åh gud, aner faktisk ikke om det var Næstved eller Slagelse (tror det var Næstved) og indtog vores aftensmad. Her sad vi (igen) og diskuterede sexscener, nærmere specifikt i Pernille Eybyes vampyrserie, der jo henvender sig til unge.
Vi er så nogle stykker der har lidt ondt af den unge helt i bogen, for der er en masse kærlighedsscener, der ikke helt fører til klimaks. Vi mener jo at han må være på nippet til et sammenbrud, hvis ikke han snart får noget.
Og det sad vi så (blandt andet) og diskuterede på den restaurant. De mennesker bag os må have tænkt ... Ja, jeg ved faktisk ikke hvad de har tænkt. ;-)

Jeg ved godt at jeg ikke er så god til at opdatere bloggen her for tiden, men det skyldes faktisk at jeg er dybt begravet i darc erotica novellen. DET er godt nok noget af en udfordring. Altså det går fint fremad med den, og nu er jeg da også nået over minimumskravet på 4.000 ord, men nøj, det går langsomt.
Måske fordi den er grænseoverskridende for mig at skrive. På flere punkter, men man skal jo udfordre sig selv, ikke? :-)

I hvert fald regner jeg med at blive færdig inden deadline den 30, så jeg må hellere rubbe mig.

onsdag den 28. august 2013

Udfordringer og update

Jeg fik en ... øh ... venlig forespørgsel på min blog i går. Det lader til at min sidste opdatering af bloggen var en bekendtgørelse af at ferien endelig kunne begynde, og at den kun skulle stå på skriv.

Den anonyme kommentator - jeg kunne fristes til at sige: Jeg ved hvor du bor, og dine børn går i skole c,")  - konstaterede, måske en anelse spydigt, at jeg godt nok havde en lang ferie. :-)

Ehm ja ... det kan man da godt sige, at jeg har. I hvert fald fra bloggen, som godt nok har ligget langt tilbage i hjerneskallen.
Der har været en milliard ting, og på en eller anden måde har jeg fået involveret mig ikke bare en børnefødselsdag, en firmafest, en gammel elevfest og så er der jo også de to kommende bogmesser, som jeg glæder mig rigtig meget til.
Det bliver skønt at hænge ud med folk, som tænker lige så åndssvagt og aparte som jeg. :-)

Skrivemæssigt har jeg skrevet på min franske roman, men den har godt nok ikke fanget mig så meget som ønsket. Jeg skyder på at det simpelthen er fordi jeg har for meget i tankerne om alt muligt andet gejl.

Så måske er det ikke lige et stort romanprojekt jeg skal se på lige for tiden. Måske skulle jeg gemme det til nogle af arrangementerne er overstået. Der har jeg måske mere plads i hovedet.

Den anonyme kommentator udfordrede mig så faktisk her den anden dag. Forlaget Kandor har for længe siden offentliggjort en konkurrence, hvori de efterlyser bidrag i genren Darc Erotica. Jeg har ellers ikke skænket den konkurrence mange tanker, for jeg har ikke rigtigt skrevet horror før.
Erotik har jeg jo strejfet i nogle af mine bøger, men kombineret med horror?

Men som forfatter gælder det jo også om at udfordre sig selv og komme lidt ud af sine egne trygge rammer, såeh ... skulle jeg prøve? Det kan vel ikke gå værre end galt. :-)

Jeg venter også stadig svar på Freaks, som er til vurdering hos et forlag. Jeg håber selvfølgelig det bedste, men forventer det værste, så et afslag ikke slår benene væk under mig. Hvis de siger nej, må jeg jo bare prøve noget andet.

Såh! Nu er ferien så officielt slut. c,")

onsdag den 31. juli 2013

NU kan ferien begynde ...

Nu er vi halvvejs i sommerferien, og der har bare været drøn på i den første del. Bortset fra to dage har vi vist været på farten konstant, og selv om det har været hyggeligt, sjovt, skønt, dejligt og vildt stressende, så er det nu dejligt at vi ikke har flere faste planer.

Nu skal der bare hygges, nulres rundt omkring på "landstedet" og i dagtimerne tænkes tanker om min roman, som forhåbentlig kan nedfældes om aftenen.

I gamle dage (læs: i tiden før barn) kunne jeg jo godt (hvis muligt) bare sidde med computeren en hel dag, uanset om det så var strålende solskin eller drivende regn udenfor. DET er så ikke lige muligt længere, men det betyder jo ikke at man kan gå og tænke tanker, forestille sig scenerne, lade personerne rumstere i hovedet, så man er klar når man endelig har muligheden for at komme til en computer, tage ørebøffer på og forhåbentlig vil der også komme nogle ord ud.

Hvis muserne ellers tillader. :-)

torsdag den 25. juli 2013

Forfattervenner og themesongs

Det er sjovt, så stor del af mit liv musikken er blevet.
I årevis har jeg ikke lyttet til musik, men blot haft det som baggrundslarm, men efter jeg iførte mig et par gode ørebøffer, har jeg virkelig udvidet min musiksmag. OG skiftet genre.
Jeg gider ikke popmusik mere, jeg vil have musik med substans, og her har metal/rock genren altså væsentligt mere at byde på.

Som jeg har nævnt tidligere på bloggen, så har jeg et par rigtigt gode forfattervenner, som jeg også betalæser for. Vi hjælper hinanden, opmuntrer, svinger pisken og trøster, hvis det er nødvendigt.

I år er alle tre aktuelle med romaner, og da jeg har betalæst dem alle med ørebøffer på, så har hver og én af dem også fået deres egen themesongs til deres aktuelle romaner.

Så her er en lille præsentation af dem - med musik. :-)

Først har vi Pernille Eybye, som er aktuel med bogen Forfald. Sjette bog i serien ved navn Blodets Bånd.


Det er en ungdomsserie om vampyrer, men den er nu ikke så sødsuppet, som "Twilight" og hvad de nu ellers hedder. Den er dyster, grum, fængende og Pernille forstår virkelig at variere sine personer. Anmelderne er da også enige om at det er Danmarks eneste værdige bud på en vampyrserie.

For Pernilles serie har det været Kamelots The Haunting, som hænger ved. Den dystre og melankolske stemning drypper nærmest ud af musikken og ind i romanerne. Og så passer det jo perfekt med navnet Helena, som Pernilles hovedperson delvist hedder. (hvis du vil vide hvorfor det er delvist, må du læse bøgerne ;-))

Enjoy:
 
 
Så er der Carina Evytt. En meget alsidig og talenteret forfatter, der er bedst kendt for sine horrorbøger. Men hun kan sagtens begå sig i andre genrer også.
Jeg har betalæst for Carina i årevis, snart et årti, og hun går virkelig dybt ind i sine personer. Man lider, frygter og elsker med dem, og de kryber virkelig ind under huden på én.

I år er hun aktuel med horrorromanen Dæmoner, som foregår i en lille landsby i Danmark. En ung traumatiseret kvinde flytter ind i et hus, og byens "tosse" vil have hende ud derfra, da han er overbevist om at der bor en dæmon i kælderen.


Man har så ondt af Jannick, som alle tror er tosset. Han gennemgår et levende mareridt, og kan ikke få folk til at tro på sig. Jo mere ihærdigt han forsøger, desto sygere tror folk han er.

Da jeg så hørte denne her, kunne jeg ikke lade være med at tænke på ham. Stakkels, stakkels Jannick.

 
 
Og til sidst som rosinen i pølseenden er der vores "baby" Louise Haiberg.
Hun debuterer i år med en roman om dæmonen Dominic, som ikke kan undgå at elske. En kvindeforfører og rebel, som konstant skaber problemer for sig selv og alle andre.

Forsiden er endnu ikke tilgængelig, men de skitser jeg har set, er virkelig smukke. Man kan læse mere inde på Tellerups hjemmeside, lige her:


På et tidspunkt "castede" vi personer til hendes roman, og i mine øjne har Dominic altid set ud som nedenfor. Han beskrives med en let hæs stemme, godt nok væsentligt mere langhåret end mit eksempel nedenfor (ja, og så har ham her selvfølgelig ingen hale), men stadig ... i mine øjne kan Dom kun være ham her:


At lede efter themesongs er faktisk ikke den værste beskæftigelse man kan have. :-)


mandag den 22. juli 2013

Sommerferie lige om hjørnet ...

Uh, nedtællingen er begyndt, og jeg kan - efter et hurtigt kig på uret - oplyse at jeg har ferie om 18 timer og 43 minutter.
Nu har vi jo lige været i Italien, så det var slet ikke meningen at vi skulle foretage os andet end at tusle rundt på "landstedet" (som det så kærligt er døbt af familien) og hygge os. Måske lige foretage nogle udflugter i ny og næ.

Og hvad sker der? Den bliver bare besat med mere og mere. Robbie Williams koncert i morgen aften, Langelandsfestival, provianteringstur til Tyskland, fødselsdag, et Lalandia ophold og en del andre private småting.
Jeg havde jo ellers glædet mig til at jeg skulle skrive en hulens masse, og det kommer jeg forhåbentlig også til. Ind i mellem. :-)

Jeg er kommet i gang med min roman, der foregår før/under den franske revolution. Jeg mangler i den grad en god arbejdstitel til den, for lige nu hedder den bare Frankrig, hvilket er ret så håbløst.
Nåh, jeg har fået skrevet en lille prolog og første kapitel, og er så småt ved at lære mine personer at kende.
Det er pudsigt. Allerede i de første scener begynder de at stritte imod de personligheder jeg ellers havde planlagt for dem. Alain blev væsentligt mere arrogant og hoven end jeg havde regnet med, og Vincent er noget blødere.
Nåh, de må have lidt med pisken, så de retter ind. :-) Hvis det da lykkes. Jeg syntes ret ofte at de gør som de selv vil.

Men det er vel den pris man betaler. ;-) Og det er en skøn pris.

mandag den 15. juli 2013

Helt almindelig mandag ...

Så blev det mandag igen, og jeg må hellere opdatere her, hvis jeg skal undgå spydige kommentarer fra visse medforfattere. ;-)

Min kommende roman om den franske revolution - som jeg virkelig, virkelig bør finde en god titel til inden længe - er ikke lige skudt så hårdt i gang, som jeg havde håbet på. Jeg har skrevet prologen og den første scene, men den er jeg faktisk ikke engang helt tilfreds med.
Da jeg startede scenen med den ene hovedperson, blev jeg umiddelbart lidt forbavset over den tone han lagde for dagen, men accepterede det. Mine personers personligheder kommer sjovt nok altid af sig selv. Jeg har måske nok en idé om hvordan de skal være, men ofte drejer de en smule og bliver anderledes.
Jeg burde måske blive irriteret over det, men faktisk er det jo bare skønt. Personerne bliver levende mellem "hænderne på mig", og der er en ret fed fornemmelse.

Derudover har min søster og jeg genåbnet en gammel snak om at lave nogle billedbøger sammen. Hun er jo en fremragende kunstmaler og grafiker, så det vil glæde mig. Men om jeg rent faktisk KAN arbejde sammen med nogen, vil vise sig. :-)

Og lige om lidt banker sommerferien på døren. Vi skal ikke noget, så jeg håber på en masse skriveaftner hvor jeg kan hænge ud sammen med mine nye franske venner. :-)

mandag den 8. juli 2013

Øh bøøøh og masser af undskyldninger ...

Jeg blev i dag gjort opmærksom på af en kær veninde at det faktisk var en hel måned siden, jeg sidst havde opdateret min blog. At hun så formentlig er min eneste læser, og den eneste, der har bemærket det, er så lige meget.
Jeg må hellere se at komme i gang. ;-)

Nåh, hvad foretog jeg mig i juni ...?

I starten af juni fik jeg skippet min omskrivning/redigering/tilføjelse af Freaks af sted til et forlag. Så her venter jeg med bæven på dommen. Jeg forventer selvfølgelig ikke at høre noget på denne side af august, så det har jeg skudt langt ud af hjernen. Eller ... jeg lader i hvert fald som om. ;-)

Bagefter fik jeg pludselig travlt med mit bidrag til Drengelitteraturkonkurrencen. Den havde deadline 13. juni, så der var ikke meget tid tilbage. Jeg må jo selvfølgelig ikke afsløre noget som helst om hverken emne eller handling, men jeg håber selvfølgelig at den falder i komiteens smag.

Hvad lavede jeg så ...? Jo, jeg susede rundt på alskens mærkelige hjemmesider for at blive inspireret til min kommende roman. Jeg håber aldrig jeg kommer i PET's søgelys, for det er godt nok meget mærkeligt jeg søger på ind imellem.
Anyway ... jeg fandt en historisk person, der var virkelig interessant. Så byggede jeg en hel masse historie i mit hoved, sparrede med en forfatterkollega og endte med "den hele masse historie" i stedet for den virkelige person. ;-)

Min kommende roman kommer til at foregå i Paris før og under den franske revolution, og da jeg endnu ikke har fundet en titel, må arbejdstitlen bare være Frankrig. Resten kommer nok til mig.

Nu har jeg så lavet en sceneoversigt og en synops over historien, og så er det vist bare at rubbe i gang. :-)
Og det er jeg faktisk også. I går aftes fik jeg skrevet prologen. Hele 166 ord, og det føles skøønt!
Lige nu mangler jeg stadig at "føle" mine personer, men jeg er sikker på at de skal komme. Det kommer såmænd nok i sådan en grad at de render af sted med historien og bliver levende for mig. Det plejer de at gøre, de hundehoveder.
Men jeg elsker dem jo alligevel. :-)

Nårhja, og så var familien og jeg en tur i Italien. En hel uge nød vi det semigode vejr, en hulens masse pasta (elsker italiensk mad) og slappede af i hinandens selskab uden at myrde hinanden. Det må siges at være en succes.
Jeg havde endda taget en skrivebog med, men den blev aldrig brugt, så det må jo have betydet at jeg virkelig har slappet af.



lørdag den 8. juni 2013

Frihed ...

Der har været stille fra min kant et stykke tid.
Jeg har været dybt optaget af at redigere Freaks, der jo lige skulle rettes til med nogle ekstra scener, som kunne give romanen balance igen. Nu er den så skippet af sted til forlag, og så afventer jeg jo deres dom med tilbageholdt åndedræt.

Eller ... måske ikke helt, for jeg regner ikke med at høre noget på denne side af sommerferien, og så ville jeg jo blive gasblå i ansigtet. :-)

Og så har jeg fået skrevet mit bidrag til årets drengelitteraturkonkurrence udskrevet af Kulturstyrelsen. Sidste år var jeg jo så heldig at være del/medvinder af førstepladsen og derfor begyndte jeg pludselig at lægge et ret stort pres på mig selv. Hvordan kunne jeg få så helstøbt en historie som sidste år uden at plagiere mig selv?
Det virkede faktisk ret hæmmende så til sidst måtte jeg bare indse at jeg ville skrive et bidrag, og så måtte det jo bare være så godt som det nu kunne være.
Jeg forventer mig ingenting i år, men nu er jeg da med.
Ikke at det er noget hø, jeg har skrevet (synes jeg da ikke selv), men helt undslippe forventningspresset kunne jeg nok ikke.

Så nu hvor den er sendt af sted også, så er jeg faktisk fri. Lige nu kan jeg lave hvad jeg vil, og mulighederne er uendelige. Der er så mange ting, jeg gerne vil skrive om, så mange områder og emner der kunne blive til gode bøger. Men hvad skal man dog gribe fat i?
Jeg er ikke så god til ikke at skrive på noget. Jeg bliver rastløs og irritabel, så jeg skal snart have fundet mig et nyt emne.
Jeg kunne jo omskrive Colosseum, som jeg egentlig har besluttet mig til skal have en helt anden handling. Eller fortsætte med den netop påbegyndte roman Heksejagt, men den føler jeg vist ikke rigtig for lige for tiden.

Det positive er så at jeg kan nørde rundt på alskens mystiske hjemmesider og læse spændende, mystisk og mærkelige information, og pludselig er der nok noget inspiration der kortslutter. Det er bare et spørgsmål om tid. :-)

lørdag den 25. maj 2013

De selvretfærdige og status

Jeg hørte en kommentar i dag. En af de der kommentarer, som jeg virkelig ikke kan fordrage.
"Hvis jeg ser en fed person spise en is, får jeg kvalme."

Jeg får altid lyst til at spørge, hvad i alverden det kommer vedkommende ved. Vedkommende ved jo ikke om den person under sig selv den softice én eneste gang om året og ellers nægter sig selv meget andet. Det kan jo være en sygdom, der ligger til grund for overvægten. Og selv om det ikke er ...
Om den person så spiser fire is dagligt, 365 dage om året, indtager alle måltider på McDonalds, ryger som en skorsten ind i mellem og aldrig dyrker noget motion ... hvad så?
Hvad kommer det vedkommende ved?

Hvad er det egentlig for en verden, et samfund vi befinder os i, når det på den måde er i orden at se ned på mennesker, der ikke er som standarden?
Jeg bliver så træt ...
Burde man ikke kunne acceptere forskelligheder? Eller er sundhedsfanatikerne blevet vor tids selvretfærdige?

Pyha. Nåh, jeg gider ikke bruge energi på den slags mennesker. Det er livet sgu for kort tid.

Status.

Jeg har været fraværende fra bloggen et stykke tid. Det skyldes ikke uvilje, men for det første læser jeg Isfolkets saga, hvilket er en genial måde at fylde ord ind i hovedet på. Alt det kan der læses mere om på min bogblog.
Men for det andet har jeg været meget fokuseret på min redigering af Freaks. Efter at have fået den på afstand og efter jeg havde fået noget konstruktiv kritik på den, måtte jeg erkende at kritikken var korrekt. Der var ikke nogen korrekt balance i romanen, og det var faktisk godt spottet, for halvvejs i romanen skiftede jeg en smule spor. Man tror ikke det kan ses, men det kan det. I hvert fald for trænede øjne.

Jeg gjorde så simpelthen det at jeg gav hver en synsvinkel en farve, og efter at have lavet en sceneoversigt med farver, kunne jeg pludselig klart se hvor vægten lå. Det har jeg så ændret på, ved at lave flere scener med den vægt, jeg ønskede og nu er den så omsider færdig. Igen. ;-)

Nu må vi så se, hvad man så siger til den. Jeg håber den kan gå an. :-)

Og så er det vist på høje tid at jeg får skrevet et bidrag til drengelitteraturkonkurrencen, som Kulturstyrelsen igen har udskrevet.
Sidste år deltog jeg på falderebet. Jeg havde egentlig slet ikke tænkt mig at deltage, men så opdagede jeg at man måtte skrive historisk, og da jeg på det tidspunkt arbejdede med Colosseum måtte jeg jo naturligvis hurtigt skrive en novelle om gladiatorer.
Jeg må jo også tilstå at den blev skrevet på to aftner. Det lyder lidt blæret, men sandt er det.
Jeg sendte den ind og regnede ikke mere med den, men så gik den sgu hen og vandt.

Men for hunne da ... det kan jeg jo ikke gøre i år. For det første fordi jeg selv har en større forventning til mit bidrag, og for det andet fordi jeg jo mener at jeg skal være mindst lige så genial som sidst, uden at kopiere mig selv.
Det gør så at jeg lægger et for stort pres på mig selv, så lige nu er jeg så nået til den erkendelse at jeg vist ikke skal gøre mig nogen forhåbninger til en placering.

Måske det kan hjælpe på genialiteten. ;-)

mandag den 29. april 2013

Afhængighed

Jeg er blevet nyhedsfreak.

Og det siger jeg med støn og et suk, for det er sgu da noget træls noget at blive afhængig af. Dagligt bliver overskrifterne på hhv. Politiken, Berlingske, BT, Ekstrabladet og Jyllandsposten lige skimmet for at se om der skulle være sket noget i verden eller Danmark, som jeg simpelthen bare vide.

Som jeg vist har nævnt før har jeg også læst på en masse debatsider, hvor jeg er blevet chokeret over den tone og negativitet, der præger debattørernes livssyn. Folks måde at kommunikere med hinanden på er både grov og nedladende, og de sviner rask væk folk til, hvis de ikke lige har samme mening som en selv.

Det skrev jeg vist om allerede for nogle uger siden, men så var der en artikel for nylig, som forhåbentlig er den, der vil rive mig ud af mit misbrug.
Og nu vil jeg så ikke lige bruge energi på at lede efter den, for så sidder jeg fast i miseren igen. ;-)

Men den handlede om at man blev negativ, pessimistisk og fik sortsyn, hvis man læste for mange nyheder. Ikke kun fordi overskrifterne er så abrupte og at en avisartikel sjældent er særlig dybsindig eller indholdsrig, men fordi vel mængden af dårligdom virker deprimerende på mig.

Så nu er jeg på afvænning. Jeg gider ikke have verdens problemer lagt på mine skuldre, brokke over regeringens løftebrud eller få ondt i sjælen, når jeg læser om et eller andet barn, der er kommet til skade.
Nu må det være nok.

Jeg kan ikke bruge al den ondskab til noget, hvis jeg selv skal lave nogle modbydelige scener i mine bøger. Så bliver det simpelthen for meget.

Så ... det må blive en kold tyrker, og så se at få redigeret det sidste. Jeg mangler jo ikke ret meget for fanden!

Rub i gang, kvinde! :-)

mandag den 15. april 2013

Hulubulu ...

Jeg er her skam endnu.

Der har været stille på fra min kant, men det skyldes altså ikke at jeg er gået totalt under jorden.

For det første er jeg ... gulp ... fyldt 40 år. Ikke at jeg er røget i en krise, men man har da gjort sig nogle tanker. Har man nået det man troede man ville?
Noget af det ja, faktisk en større del, så det er ret ok, men det mål jeg havde med at kunne leve af at skrive har jeg så langt fra nået.
Måske det passer med pensionsalderen. ;-)

Bortset fra det har jeg - som man kan se på bogbloggen - brugt en del tid på at læse Isfolket. Min gode ven Carina Evytt har det motto, at hvis der skal ord ud, skal der også ord ind. Og det tror jeg på. Jeg skriver altid mest i de perioder, hvor jeg læser meget.
Så lige nu er jeg ved at få ordlageret fyldt op med de bøger, der måske har betydet allermest for mig i hele mit liv.
Utroligt nok, når det jo er en ugebladsforfatter der har skrevet en delvis pladderromantisk serie. Men den rummer så utroligt meget. Både historisk, mytologisk og menneskeligt.
Det er 9. gang jeg læser den, men jeg elsker den stadig.

Angående Freaks, så skrider det også fremad. Jeg har fået tilføjet nogle scener, så vægten i historien bliver mere ligeligt fordelt. Jeg havde startet romanen med vægt på én del, og afsluttede den med vægt på en anden del. Det kunne ses, og derfor prøver jeg nu at fordele vægten, så den ikke tipper længere.
Derudover skal jeg have arbejdet med slutningen og ellers lige rettet de ting, som jeg selv har noteret mig i mit print. Men det begynder faktisk at lysne. Pludselig kan jeg se at jeg vist ikke mangler så forfærdelig mange scener, så hey, måske når jeg det alligevel inden sommerferien. ;-)

Og så er der jo dukket to novellekonkurrencer op. En darc erotica konkurrence hos forlaget Kandor og så drengelitteraturnovellekonkurrencen, som Kulturstyrelsen står for.
Jeg skal lige have fundet på nogle geniale ideer til begge.

Så nej, jeg er ikke forsvundet, bare lidt mere stille... :-)

mandag den 1. april 2013

Overspringshandlinger og input af ord

Jeg er så små godt ved at komme i gang igen. Det har holdt hårdt, men åbenbart havde jeg et behov for at lave absolut ingenting i skammelig lang tid.
Det er pænt træls.

I stedet for at være fornuftig og arbejde med Freaks har jeg brugt tiden på ligegyldige online spil og ikke mindst få mig opdateret på nyheder og politik i særdeleshed. Noget jeg normalt bruger utrolig lidt tid på.
Jeg har så surfet rundt mellem de forskellige avisers debatsektioner og er også endt på Facebook siderne for diverse politikere, og hold nu kæft ... jeg er dybt forarget og chokeret.
Den måde folk omtaler og tiltaler hinanden og ikke mindst politikerne på, er jo mildest talt skræmmende. Grimt i bedste fald, og direkte ondskabsfuldt og modbydeligt i værste.
Tænk sig, at man mener man kan tillade sig at tilsvine andre mennesker på den måde?
Har I set det?
Jeg er faktisk rystet.

En ting er at man ikke bryder sig om den politik der bliver ført. Uanset om man tilhører rød eller blå stue. En anden ting er selvfølgelig den mængde af misinformationer af de vælgere, der nu har stemt på den nuværende regering. Man kan forstå deres frustrationer. I det hele taget er der vist pænt meget at være utilfreds med for tiden.
Men berettiger det til sådan et perfidt sprog? Tilsvining af personer? Og jeg havde nær skrevet offentlige, men man skal sgu tale ordentligt uanset om det er politikere eller almindelige mennesker man taler om/til.

Nåh, det var vist bare et surt opstød. :-)

I mellemtiden har jeg så også gjort noget for sparke gang i mit eget skriveri igen. Min gode ven Carina Evytt har det ordsprog: For at der skal komme ord ud, må der ord ind.
Og det er ganske vist. Jeg har læst ufattelig lidt her i foråret, og det har jeg nu valgt at råde bod på.

Så! Nu er jeg gået i gang med Isfolket af Margit Sandemo. 47 bøger om en slægt der kæmper mod en forbandelse, som deres stamfader i 1200 tallet har lagt på dem.
Jeg ved ikke hvad der er med de bøger, men de giver mig altid lyst til at skrive. Der er så ufattelig meget i dem, og jeg stor-elsker dem.
Det er så ... *host* ... 9. gang jeg læser dem. :-)

tirsdag den 19. marts 2013

Krimimessen i Horsens

Her i weekenden afholdtes den årlige krimimesse i det gamle fængsel i Horsens.

Faktisk så jeg skammeligt lidt af selve messen, for når man er i selskab med mindst én horrorforfatter, så var det naturligvis horror-eftermiddagen i Arresten, der var interessant.

Jeg var afsted med mine gode forfatter venner Carina Evytt (den omtalte horror-forfatter, der til efteråret får udgivet sin roman Dæmoner), Louise Haiberg (hvis debutroman Oprører) ligeledes kommer til efteråret, og Pernille Eybye, som er aktuel med vampyrserien Blodets Bånd.

Vi overværede for det første uddelingen af årets Horrorpris, som gik til Jonas Wilmanns Frygtfilerne, som jeg stadig har til gode at læse. Til gengæld fik jeg en signeret udgave af hans nyeste roman Svovlild, som jeg glæder mig til.

Derefter hørte vi foredrag og samtaler omkring netop horrorlitteratur, der er ved at blive mere og mere anerkendt i branchen. Det har ellers længe været sådan at det ikke regnedes som værende rigtig litteratur, men det er heldigvis ved at vende.
Der var også foredrag af Rikke Schubarth, der kunne fortælle om de forskellige gystyper og -reaktioner. Det var rigtig interessant.
Ikke at jeg selv skriver horror, men at høre de forskellige typer beskrevet var rigtigt spændende.

Og til sidst overværede vi nogle opera sekvenser i fængselskirken fra operaen Orkestergraven, en grum historie om en maestro, der skærer tungen af en operasangerinde, som han elsker.
Meget spændende oplevelse.

Så alt i alt var det et rigtigt godt besøg, men det var dog lidt træls at det blæste en halv pelikan, sneede og i det hele taget var bidende koldt.

tirsdag den 5. marts 2013

Så utroligt ugidelig ...

Ved I hvor den sidste uge blev af?

Det er sjældent jeg har det sådan, og heldigvis da, for jeg hader den tilstand. Jeg kan ikke fordrage at være ugidelig, for selv om jeg måske ikke er det mest fysisk aktive menneske, så har jeg altid gang i et eller andet. Om ikke andet, så oppe i mit hoved, hvor tanker, ideer, tekster og deslignende flyder rundt.

Sådan en uge til halvanden har jeg haft (håber jeg er ved at se bagsiden af det), og det er bare stygt.

Selvfølgelig er det ikke rigtigt, at der er total stilstand, for jeg har da for det første været på mit civile arbejde og forhåbentlig bestredet det efter bedste evne, men jeg har også gjort mig nogle tanker omkring Freaks.

Min kære roman som har fået noget konstruktivt feedback, og som jeg skal have arbejdet lidt mere med. Og her har jeg faktisk fået nogle - hvis jeg selv skal sige det - ret brugbare ideer.

Såeh ... er der nogen der lige gider komme og sparke mig bagi og pille vattet ud af mit hoved, så jeg kan rubbe i gang igen?

mandag den 18. februar 2013

Themesong på "Heksejagt" & deadlines

And we're off ...

Sceneoversigten er lagt, personerne født, startpistolen er affyret og nu er løbet sat i gang. Hesten er drønet ud af startboksen og har allerede lagt både en prolog og kapitel 1 bag sig.

Og så er det jo bare at fortsætte. ;-) Jeg har noteret mig omkring halvtreds scener til denne bog, som står i min foreløbige sceneoversigt. Det kan nå at ændre sig mange gange, for det at skrive en roman er en levende proces, og når personerne fordrer øget fokus på visse ting, må man jo indrette sig derefter.
Nu er Heksejagt som sagt en skildring af virkelige begivenheder, så denne gang må jeg holde dem i stramme tøjler. Det kan ikke nytte noget at de falder for meget ud af deres skitserede rammer, når nu de død og pine skal gennemleve visse begivenheder. Men derfor kan scenerne sagtens skulle ændres.

Jeg frygter stadig det religiøse vanvid, som jeg skal have ind under huden i denne roman. Det ligger mig ret fjernt, men som en veninde sagde forleden, så er vanvid vel vanvid, og det har jeg jo beskrevet før. :-)

Jeg er stadig del af et fremragende forfattersamarbejde, hvor vi hver søndag skal aflevere som minimum et kapitel eller noget andet skriverelateret, og det hjælper heeelt enormt. Den der manglende motivation når man sidder og kigger på et eller andet ligegyldigt onlinespil på nettet kontra ens roman, får altså et godt los med sporerne (for nu at holde mig i hestejargonen), når man ved at man skal aflevere noget. Ingen er jo interesseret i at sidde tilbage med Skammens Hat. ;-)

Som det efterhånden er blevet sædvane, skal der et lydspor til denne roman. Jeg har endnu ikke fundet den rette "themesong" til denne, og jeg er jo heller ikke nået så langt ind i den, at jeg har fundet den rigtige "smag", men I skal da ikke snydes for denne sang.

Denne sang er egentlig årsagen til at jeg overhovedet endte i den periode, som jeg skriver om. Ikke at min bog kommer til at handle om Heinrich Kramer eller Malleus Maleficarum, som sangen her gør, men inspirationen kom helt klart herfra.

mandag den 11. februar 2013

Så er jeg vist klar ...

Eller ... måske, i det mindste. :-)

Nu kan jeg jo lige så godt bruge tiden på at fable lidt om, hvordan jeg begynder sådan en roman.

I dette tilfælde bliver det en roman, der er baseret på en virkelig hændelse.
Freaks, som netop nu simrer i sit eget fedt og bliver vurderet af fagekspertisen, var en historisk roman med fiktive personer. Her havde jeg helt frie hænder omkring hændelsesforløb osv, så her var det kun historiske fakta og selvfølgelig - og ikke mindst - det daværende menneskes tankemønster.
Man kan jo ikke bare skrive en historie fra 1800 tallet, og give sine karakterer nutidige tanker, holdninger og reaktioner. Det er vigtigt at de er tro mod perioden og de udgangspunkter, de nu havde dengang.

Det var skønt at kunne skrive en fiktiv historisk roman, netop på grund af de frie hænder, men ofte er det historiske virkelige begivenheder, der fanger mig.
Og også denne gang. Jeg surfede lidt rundt på Historienets hjemmeside og faldt så over en historie fra 1600 tallet, som jeg ikke kunne lade ligge. Den hjemsøgte mig i drømme og tanker, og jeg blev klar over at jeg ikke kunne ignorere den.

Så må det jo være sådan. ;-)

Heksejagt kommer til at udspille sig over en virkelig begivenhedsrække, på godt og ondt og på trods af det af og til ulogiske hændelsesforløb. Så her er der - udover researchen - nogle helt andre ting, der spiller ind. Mine fiktive karakterer skal holdes i meget kort snor, for her kan de ikke få lov til at udfolde sig, som de selv har lyst. (Det er nu ellers ret vidunderligt. :-)).
Jeg bliver nødt til at sørge for at det menneske, jeg "bygger" i starten, rent menneskeligt og logisk er i stand til at udføre de ting, som hændelsesrækken pålægger mig.
Det alene er en udfordring, men den er jeg nu ikke nervøs for. Det har jeg gjort før, både i Atalanta og i Dronning af blod.

Researchen er jeg heller ikke bekymret for. I modsætning til både Atalanta og Dronning af blod, hvor jeg researchede ALT hvad jeg overhovedet kunne komme i nærheden af, har jeg nu lært at begrænse mig.
Man kan ikke vide alt om en given tidsperiode, og man må jo heller ikke blære sig med al den nørdviden man får skrabet sammen, så derfor researcher jeg efterhånden som jeg står med problemerne.
Rent smagsmæssigt sørger jeg for at læse en masse bøger og hvis muligt se film og TV-serier, der omhandler samme tidsepoke, så jeg får smagen af tidsepoken ind. Alle tidsepoker er jo blevet filmatiseret, og de fleste har en mening om dem, så hvad nytter det at jeg springer langt væk fra det? Jeg kan jo være nok så korrekt, hvis den almindelige mening er en anden, så vil jeg jo ramme forkert og "irritere" læseren.

DET jeg kunne blive bekymret for, er den religiøse ensporethed og det vanvid der opstår i kølvandet her. Om jeg bliver i stand til at sætte mig ordentligt ind i det.
Jeg har lidt problemer med religioner i det hele taget, så dette bliver en udfordring for mig. Det er helt sikkert.

På den anden side ... det ER sgu da fantastisk at man som forfatter kan få lov til at "opleve" og "sanse" andre mennesker fra alskens tidsaldre, gøre dem levende og troværdige (forhåbentligt).

Nåh, så kan jeg vist ikke trække den længere. Baggrunden for historien er aflejret, personerne er placeret på skakbrættet, sceneoversigten er skrevet og vægtet ud fra de forskellige synsvinkler.

Så er det vist bare at komme i gang og skrive de næste 200-250 sider, og se om det lykkedes mig. :-)

Ønsk mig held og lykke!

mandag den 4. februar 2013

In between novels ...

Så er jeg her. I limbo. Svævende mellem to romaner, mellem to tidsrum og tidsaldre ...

På sin vis er det en dejlig følelse, man føler tilfredsstillelse over at have færdiggjort det store arbejde, som en roman jo er, og på samme tid føler jeg mig ofte rastløs og urolig.

Det er jo selvfølgelig også fordi man går i spænding om forlagets dom, men det er også det der med at man ikke er opslugt af en historie.

I det mindste har jeg nu fundet min næste historie. Den lå lige og ventede, da jeg ved et tilfælde læste en interessant artikel på nettet (Historienet.dk hvor ellers? :-)), og jeg tænkte at den måtte jeg bare skrive.

Så min næste bog vil være bygget over en virkelig historie, fremfor Freaks, der jo var helt fiktiv. På den ene side irriterer det mig lidt, for jeg kan virkelig godt lide den frihed som en fiktiv historisk roman giver, på den anden side så kan jeg også godt lide den halvdokumentariske linje, og ikke mindst muligheden for at sætte sig ind i de personers tanker og bevæggrunde.

Jeg skal i gang med en sceneoversigt nu her, og har bestilt en tons bøger hjem fra biblioteket, der omhandler perioden og emnet, som jeg jo sagtens kan afsløre. Den kommer til at handle om hekse i 1600 tallet.

Arbejdstitlen vil være ... øhh ... skal vi kalde den Heksejagt, indtil noget bedre dukker op.

Og hvis I så vil have mig undskyldt, så har jeg noget modbydelig læsning, jeg skal dykke ned i. :-)

mandag den 28. januar 2013

Sandhedens time ...

Ak ja, så er sandhedens time kommet et skridt nærmere.
Mit lille, skrøbelige barn ... Min lille roman om mine vanskabninger er nu helt færdig, og sendt til forlaget.

Så må jeg bare gå i neglebidende, nervepirrende angst indtil jeg hører noget. :-)

Faktisk havde jeg slet ikke troet at jeg kunne blive færdig, men tænk sig ... datteren tog på en playdate og manden var heller ikke hjemme.
Så stod jeg der. Kiggede skiftevis på vasketøjsbunken og pc'en, og tænkte ... aaah, en kop the, og SÅ i gang med vasketøjet. Og inden jeg fik set mig om, fik jeg gennemlæst, redigeret, ændret og gjort ved, og så var den pludselig så færdig, så jeg ville være bekendt at sende den ud.

Og hvad så nu?

Tja ... der er jo en milliard historier at give sig i kast med, men hvilken skal man vælge? Jeg har jo også Colosseum, som trænger til en gedigen kærlig hånd.
Jeg elsker historien om min lille slavedreng Cassian, men jeg havde fået viklet alt for meget rod ind i plottet, så jeg trænger til at se på romanen med friske øjne og revurdere plottet. Det trænger den virkelig til.

Så lige nu går jeg i forfatternes limbo, mellem to historier, hvor alle ideer er gangbare og kan få frit spil til at blive lagret og modnes i den plads i min hjerne, der er forbeholdt den slags. :-)

mandag den 21. januar 2013

Dødsyg mandag ... og så alligevel

Har I lagt mærke til at det er mandag? Og ikke bare en mandag, men en skide kold én af slagsen? Det piver, suser, fyger og gør ved, men nu, hvor jeg sidder her foran brændeovnen er det jo alligevel meget hyggeligt. :-)

Og herregud, når man så har fri en mandag for at køre til bandagist og få at vide at man har nedsunkne forfødder og skal til at gå med ortopædiske skoindlæg .... nåhja ... man er vist blevet gammel. ;-)

Hvad der er langt mere interessant er at redigeringen af Freaks skrider fremad. Her i weekenden fik jeg taget et godt hug på 70 sider, hvor jeg først har gennemlæst en scene, og derefter minutiøst har gennemgået mine fremragende betalæseres kommentarer. Deres slå/stavefejl har jeg rettet efterhånden som jeg fik betalæsning, men jeg har vurderet på deres reaktioner og følelser undervejs.

Det er nemlig det, der er så fantastisk ved løbende betalæsning. I starten var jeg ellers imod det, og alle skrivebøger siger da også at man skal skrive første udkast med "døren lukket".
Og det kan der også være noget om. Man skal være uhyre varsom med, hvem man lukker ind når det kommer til det følsomme førsteudkast. Det skal være folk, der forstår at fortælle kritik på en god måde, og så gør det nok heller ikke noget, hvis det er folk, der tænker lidt ad samme kringlede veje som én selv.

Men når man har fundet dem - og jeg er dybt taknemlig over mine fantastiske betalæservenner - så er løbende feedback helt uvurderlig. På den måde kan man hele tiden greje læserens følelser og tanker undervejs. Hvad tænker de? Reagerer de hensigtsmæssigt på visse afsnit? Får man dem fanget her, eller skøjter de henover?
Vi har et "sindrigt" farvesystem, der afslører den slags, og det er guld værd.

Nåh ... under alle omstændigheder er de første 70 sider redigeret, og i morgen skulle jeg være fri til at tage en bid mere. Så ryger den ud til et par familiemedlemmer, der kommer med deres helhedsindtryk efter en sammenhængende læsning.
Derpå skal den lige gennemlæses og redigeres én gang til, og SÅ ...

Sandhedens time ...

Spændende, dybt frustrerende, nervepirrende, neglebidende og vel en smule masochistisk ...

Så er det tid til at forlaget skal se på den, og så må vi se derfra ...

Men FØRST ! redigering.

mandag den 14. januar 2013

Fææææærdiiiiiig!

Eller ...næsten.
Eller ... langt fra færdig, der mangler stadig en masse redigering, korrekturlæsning, helhedsbetalæsernes kommentarer, endnu en redigering, men SÅ !!

Her i lørdags blev jeg færdig med første gennemskrivning af min roman Freaks, og jeg var jublende lykkelig. Helt høj faktisk (uden at jeg sådan rigtig ved hvordan det føles) af glæde over at jeg havde gjort det igen.

Denne gang tog det "kun" 8  måneder at skrive en roman. Jeg har været vildt dygtig og har overholdt de fleste af mine deadlines med mine fremragende forfattervenner, som jeg har en søndags-afleveringsaftale med.
Nogle vil mene det er hurtigt, andre langsomt, men for mig er det sgu ret ok, når man kun har et par aftentimer foran pc'en, og i øvrigt mange andre ting at se til.

Jeg tør så slet, slet ikke begynde at regne på præcist hvor mange timer jeg (man) har brugt på sådan en roman. Selv om jeg skulle blive så heldig at nogen vil udgive den, så vil timelønnen være deprimerende lav.

Hvorfor gør man det så? Aften efter aften sidder man og hamrer i tastaturet, nogle gange med glæde, andre gange i frustration, når ordene bare klumper sig sammen og ikke vil flyde.
Hvorfor sætter jeg mig ikke bare hen i sofaen og glor på alskens ligegyldige programmer?

Svaret er sådan set enkelt nok. Jeg elsker det. Uagtet frustrationerne og de følesesmæssige rutsjeture når man fra det ene øjeblik kan gå fra at være genial til at have skabt noget lo**.
Det er i min skrivning at jeg lader op til min hverdag. Mit frirum til at være sammen med personer jeg kan lide (eller ikke, det er ligegyldigt :-)) i et univers jeg har skabt.
Mere privat rum finder man vist ikke. :-)

Men som sagt ... der er stadig masser af arbejde at tage fat på. Der er en del redigering og et par gennemlæsninger mere før jeg sender den ud til nogle familiemedlemmer, der skal komme med deres vurderinger, og derefter et par gennemlæsninger mere og noget redigering, inden jeg ... *ryster* sender mit lille barn ud i verden og ser om andre synes den er lige så genial som jeg. ;-)

I mellemtiden kan vi så (igen) lytte til bogens themesong, som jeg bare har haft kørende i hovedet konstant i den forgangne tid.


mandag den 7. januar 2013

Målstregskuller

Ved I hvad ...?

Jeg er næsten færdig!

Det er vildt, at jeg startede i maj 2012, og bliver nok færdig med 1. gennemskrivning her i slutningen af måneden eller starten af februar.
Selvfølgelig kan romaner skrives hurtigere. Især hvis man ikke har arbejde, husrenoveringsprojekt, en femårig, en mand og to marsvin, men at jeg har skrevet 2 romaner på halvandet år, er jeg faktisk ret stolt af.
Hvis jeg altså selv lige skal klappe mig selv på skuldrene. ;-)

Jeg er faktisk midt i slutscenerne, der godt nok kommer til at strække sig over et par kapitler, men ... det er jo lige om lidt. Måske 2 kapitler og en epilog.
Nøøj altså. :-)

Og Freaks har hygget mig. Den har haft det mest aparte persongalleri jeg hidtil har beskæftiget mig med. Den har dejlige personer, lækre, stygge, vattede og ømme ... Nogle som jeg elsker, og andre som jeg hader.

Det sjove med disse personer er, at nogle af dem slet ikke har opført sig som jeg havde ventet. Én som jeg bare troede skulle være en flink biperson, viste sig at være et usædvanligt charmerende røvhul. En anden, som jeg troede skulle være lidt helteagtig til tider, viste sig at blive en vatnisse af rang.
Og sommetider udvikler de sig bare i den retning uden at man er i stand til at få dem på ret køl igen. I hvert fald ikke uden at man føler man øver vold på dem.
Måske kunne man godt gøre det, men på en eller anden måde er det sgu så dejligt, når de udvikler sig af sig selv, og opfører sig anderledes end forventet. Det viser jo noget af magien ved at skrive.
Eller også er det også bare kicket ved at være Gud. Det kan sgu også godt være. ;-)