Målstregskuller

Ved I hvad ...?

Jeg er næsten færdig!

Det er så vildt, at jeg startede i maj 2012, og bliver nok færdig med 1. gennemskrivning her i slutningen af måneden eller starten af februar.
Selvfølgelig kan romaner skrives hurtigere. Især hvis man ikke har arbejde, husrenoveringsprojekt, en femårig, en mand og to marsvin, men at jeg har skrevet 2 romaner på halvandet år, er jeg faktisk ret stolt af.
Hvis jeg altså selv lige skal klappe mig selv på skuldrene. ;-)

Jeg er faktisk midt i slutscenerne, der godt nok kommer til at strække sig over et par kapitler, men ... det er jo lige om lidt. Måske 2 kapitler og en epilog.
Nøøj altså. :-)

Og Freaks har hygget mig. Den har haft det mest aparte persongalleri jeg hidtil har beskæftiget mig med. Den har dejlige personer, lækre, stygge, vattede og ømme ... Nogle som jeg elsker, og andre som jeg hader.

Det sjove med disse personer er, at nogle af dem slet ikke har opført sig som jeg havde ventet. Én som jeg bare troede skulle være en flink biperson, viste sig at være et usædvanligt charmerende røvhul. En anden, som jeg troede skulle være lidt helteagtig til tider, viste sig at blive en vatnisse af rang.
Og sommetider udvikler de sig bare i den retning uden at man er i stand til at få dem på ret køl igen. I hvert fald ikke uden at man føler man øver vold på dem.
Måske kunne man godt gøre det, men på en eller anden måde er det sgu så dejligt, når de udvikler sig af sig selv, og opfører sig anderledes end forventet. Det viser jo noget af magien ved at skrive.
Eller også er det også bare kicket ved at være Gud. Det kan sgu også godt være. ;-)