Dødsyg mandag ... og så alligevel

Har I lagt mærke til at det er mandag? Og ikke bare en mandag, men en skide kold én af slagsen? Det piver, suser, fyger og gør ved, men nu, hvor jeg sidder her foran brændeovnen er det jo alligevel meget hyggeligt. :-)

Og herregud, når man så har fri en mandag for at køre til bandagist og få at vide at man har nedsunkne forfødder og skal til at gå med ortopædiske skoindlæg .... nåhja ... man er vist blevet gammel. ;-)

Hvad der er langt mere interessant er at redigeringen af Freaks skrider fremad. Her i weekenden fik jeg taget et godt hug på 70 sider, hvor jeg først har gennemlæst en scene, og derefter minutiøst har gennemgået mine fremragende betalæseres kommentarer. Deres slå/stavefejl har jeg rettet efterhånden som jeg fik betalæsning, men jeg har vurderet på deres reaktioner og følelser undervejs.

Det er nemlig det, der er så fantastisk ved løbende betalæsning. I starten var jeg ellers imod det, og alle skrivebøger siger da også at man skal skrive første udkast med "døren lukket".
Og det kan der også være noget om. Man skal være uhyre varsom med, hvem man lukker ind når det kommer til det følsomme førsteudkast. Det skal være folk, der forstår at fortælle kritik på en god måde, og så gør det nok heller ikke noget, hvis det er folk, der tænker lidt ad samme kringlede veje som én selv.

Men når man har fundet dem - og jeg er dybt taknemlig over mine fantastiske betalæservenner - så er løbende feedback helt uvurderlig. På den måde kan man hele tiden greje læserens følelser og tanker undervejs. Hvad tænker de? Reagerer de hensigtsmæssigt på visse afsnit? Får man dem fanget her, eller skøjter de henover?
Vi har et "sindrigt" farvesystem, der afslører den slags, og det er guld værd.

Nåh ... under alle omstændigheder er de første 70 sider redigeret, og i morgen skulle jeg være fri til at tage en bid mere. Så ryger den ud til et par familiemedlemmer, der kommer med deres helhedsindtryk efter en sammenhængende læsning.
Derpå skal den lige gennemlæses og redigeres én gang til, og SÅ ...

Sandhedens time ...

Spændende, dybt frustrerende, nervepirrende, neglebidende og vel en smule masochistisk ...

Så er det tid til at forlaget skal se på den, og så må vi se derfra ...

Men FØRST ! redigering.