Så er jeg vist klar ...

Eller ... måske, i det mindste. :-)

Nu kan jeg jo lige så godt bruge tiden på at fable lidt om, hvordan jeg begynder sådan en roman.

I dette tilfælde bliver det en roman, der er baseret på en virkelig hændelse.
Freaks, som netop nu simrer i sit eget fedt og bliver vurderet af fagekspertisen, var en historisk roman med fiktive personer. Her havde jeg helt frie hænder omkring hændelsesforløb osv, så her var det kun historiske fakta og selvfølgelig - og ikke mindst - det daværende menneskes tankemønster.
Man kan jo ikke bare skrive en historie fra 1800 tallet, og give sine karakterer nutidige tanker, holdninger og reaktioner. Det er vigtigt at de er tro mod perioden og de udgangspunkter, de nu havde dengang.

Det var skønt at kunne skrive en fiktiv historisk roman, netop på grund af de frie hænder, men ofte er det historiske virkelige begivenheder, der fanger mig.
Og også denne gang. Jeg surfede lidt rundt på Historienets hjemmeside og faldt så over en historie fra 1600 tallet, som jeg ikke kunne lade ligge. Den hjemsøgte mig i drømme og tanker, og jeg blev klar over at jeg ikke kunne ignorere den.

Så må det jo være sådan. ;-)

Heksejagt kommer til at udspille sig over en virkelig begivenhedsrække, på godt og ondt og på trods af det af og til ulogiske hændelsesforløb. Så her er der - udover researchen - nogle helt andre ting, der spiller ind. Mine fiktive karakterer skal holdes i meget kort snor, for her kan de ikke få lov til at udfolde sig, som de selv har lyst. (Det er nu ellers ret vidunderligt. :-)).
Jeg bliver nødt til at sørge for at det menneske, jeg "bygger" i starten, rent menneskeligt og logisk er i stand til at udføre de ting, som hændelsesrækken pålægger mig.
Det alene er en udfordring, men den er jeg nu ikke nervøs for. Det har jeg gjort før, både i Atalanta og i Dronning af blod.

Researchen er jeg heller ikke bekymret for. I modsætning til både Atalanta og Dronning af blod, hvor jeg researchede ALT hvad jeg overhovedet kunne komme i nærheden af, har jeg nu lært at begrænse mig.
Man kan ikke vide alt om en given tidsperiode, og man må jo heller ikke blære sig med al den nørdviden man får skrabet sammen, så derfor researcher jeg efterhånden som jeg står med problemerne.
Rent smagsmæssigt sørger jeg for at læse en masse bøger og hvis muligt se film og TV-serier, der omhandler samme tidsepoke, så jeg får smagen af tidsepoken ind. Alle tidsepoker er jo blevet filmatiseret, og de fleste har en mening om dem, så hvad nytter det at jeg springer langt væk fra det? Jeg kan jo være nok så korrekt, hvis den almindelige mening er en anden, så vil jeg jo ramme forkert og "irritere" læseren.

DET jeg kunne blive bekymret for, er den religiøse ensporethed og det vanvid der opstår i kølvandet her. Om jeg bliver i stand til at sætte mig ordentligt ind i det.
Jeg har lidt problemer med religioner i det hele taget, så dette bliver en udfordring for mig. Det er helt sikkert.

På den anden side ... det ER sgu da fantastisk at man som forfatter kan få lov til at "opleve" og "sanse" andre mennesker fra alskens tidsaldre, gøre dem levende og troværdige (forhåbentligt).

Nåh, så kan jeg vist ikke trække den længere. Baggrunden for historien er aflejret, personerne er placeret på skakbrættet, sceneoversigten er skrevet og vægtet ud fra de forskellige synsvinkler.

Så er det vist bare at komme i gang og skrive de næste 200-250 sider, og se om det lykkedes mig. :-)

Ønsk mig held og lykke!