Forfattervenner og themesongs

Det er sjovt, så stor del af mit liv musikken er blevet.
I årevis har jeg ikke lyttet til musik, men blot haft det som baggrundslarm, men efter jeg iførte mig et par gode ørebøffer, har jeg virkelig udvidet min musiksmag. OG skiftet genre.
Jeg gider ikke popmusik mere, jeg vil have musik med substans, og her har metal/rock genren altså væsentligt mere at byde på.

Som jeg har nævnt tidligere på bloggen, så har jeg et par rigtigt gode forfattervenner, som jeg også betalæser for. Vi hjælper hinanden, opmuntrer, svinger pisken og trøster, hvis det er nødvendigt.

I år er alle tre aktuelle med romaner, og da jeg har betalæst dem alle med ørebøffer på, så har hver og én af dem også fået deres egen themesongs til deres aktuelle romaner.

Så her er en lille præsentation af dem - med musik. :-)

Først har vi Pernille Eybye, som er aktuel med bogen Forfald. Sjette bog i serien ved navn Blodets Bånd.

Det er en ungdomsserie om vampyrer, men den er nu ikke så sødsuppet, som "Twilight" og hvad de nu ellers hedder. Den er dyster, grum, fængende og Pernille forstår virkelig at variere sine personer. Anmelderne er da også enige om at det er Danmarks eneste værdige bud på en vampyrserie.

For Pernilles serie har det været Kamelots The Haunting, som hænger ved. Den dystre og melankolske stemning drypper nærmest ud af musikken og ind i romanerne. Og så passer det jo perfekt med navnet Helena, som Pernilles hovedperson delvist hedder. (hvis du vil vide hvorfor det er delvist, må du læse bøgerne ;-))

Enjoy:

 

 

Så er der Carina Evytt. En meget alsidig og talenteret forfatter, der er bedst kendt for sine horrorbøger. Men hun kan sagtens begå sig i andre genrer også.
Jeg har betalæst for Carina i årevis, snart et årti, og hun går virkelig dybt ind i sine personer. Man lider, frygter og elsker med dem, og de kryber virkelig ind under huden på én.

I år er hun aktuel med horrorromanen Dæmoner, som foregår i en lille landsby i Danmark. En ung traumatiseret kvinde flytter ind i et hus, og byens "tosse" vil have hende ud derfra, da han er overbevist om at der bor en dæmon i kælderen.

Man har så ondt af Jannick, som alle tror er tosset. Han gennemgår et levende mareridt, og kan ikke få folk til at tro på sig. Jo mere ihærdigt han forsøger, desto sygere tror folk han er.

Da jeg så hørte denne her, kunne jeg ikke lade være med at tænke på ham. Stakkels, stakkels Jannick.

 

 

Og til sidst som rosinen i pølseenden er der vores "baby" Louise Haiberg.
Hun debuterer i år med en roman om dæmonen Dominic, som ikke kan undgå at elske. En kvindeforfører og rebel, som konstant skaber problemer for sig selv og alle andre.

Forsiden er endnu ikke tilgængelig, men de skitser jeg har set, er virkelig smukke. Man kan læse mere inde på Tellerups hjemmeside, lige her:

Louise Haiberg

På et tidspunkt "castede" vi personer til hendes roman, og i mine øjne har Dominic altid set ud som nedenfor. Han beskrives med en let hæs stemme, godt nok væsentligt mere langhåret end mit eksempel nedenfor (ja, og så har ham her selvfølgelig ingen hale), men stadig ... i mine øjne kan Dom kun være ham her:

At lede efter themesongs er faktisk ikke den værste beskæftigelse man kan have. :-)