Lille, lykkelig og selvfed pony.

Okay, den overskrift kræver vist lige en forklaring. :-)

Man siger at en forfatter kan være i "stald" hos et forlag, hvilket betyder at man samler sine udgivelser hos ét forlag. At man har et hjem og et tilhørsforhold. En base.
Det har jeg ledt efter i årevis!

Jeg har efterhånden udgivet nogle bøger, men desværre har det været på mange forskellige forlag. Det skyldes jo blandt andet at jeg har skrevet i mange forskellige genrer, og derfor har nogle af forlags-skiftene været logiske.
Andre forlags-samarbejder er blevet afbrudt af forskellige årsager, som jeg ikke vil komme ind på her, men de mange spring og den usikkerhed der er forbundet med at have været rundt i manegen, har faktisk plaget mig længe.
Jeg har virkelig savnet et sted, hvor jeg kunne føle at jeg "hørte til". Et sted, hvor man lyttede til det jeg havde at sige, eller til de ideer jeg havde. Et sted, hvor man kunne sparre om tingene og hvor tonen var ligefrem, munter og jovial.

Mine gode venner og skrivebuddies gennem mere end 10 år; Carina Evytt, Pernillye Eybye og Louise Haiberg er alle blevet Tellerup-forfattere, så jeg har jo stået på sidelinjen (mens jeg har kartet rundt på alle andre forlag) og observeret den specielle atmosfære som Forlaget Tellerup delte med sine forfattere, redaktører, grafikere, medarbejdere og også fans'ne.

Og jeg har været misundelig. Indrømmet. ;-)

Jeg har oplevet mange positive ting hos de andre forlag. Ikke et ondt ord om dem, for langt de fleste steder har jeg følt mig rigtig godt behandlet. Men kemien var bare anderledes.

Alligevel slog det mig ikke at jeg da bare kunne forsøge at skrive noget, som passede ind i deres udgivelsesprogram, for at se om de måske også ville have mig. Kald det stædighed. Eller dumhed. Hvad ved jeg. Men jeg gjorde det i hvert fald ikke. :-)

Sidste november var der som sædvanlig BogForum og jeg stod og snakkede med en redaktør fra Tellerup, der spurgte om jeg ikke ville prøve at skrive en socialrealistisk ungdomsroman til dem. Da jeg på det tidspunkt var kørt lidt fast i de historiske, sprang jeg straks på ideen og har været både underholdt og faktisk ret godt skrivende på den (på trods af årsregnskab og revision).

Og her sidste weekend ... sagde de sgu ja til den! :-)

De sagde ja!! Er det ikke bare helt vidunderligt fedt? Jeg er så glad, så glad. Og beæret. De har budt mig velkommen i deres selskab og nu glæder jeg mig virkelig til at være en del af fællesskabet og skrive en masse gode bøger, som forhåbentlig vil falde i både deres og min smag. :-)

Nåh, tilbage til pony-joken. ;-) I vores lille skriveklike har vi længe gået og lavet pony-analogier, hvilket vil sige at jeg lige nu er en lille, lykkelig og selvfed pony.
Som den her nedenfor! :-)

Jeg glæder mig vildt meget til det kommende samarbejde, og endnu mere så håber jeg på at mine søgende dage er forbi. At jeg er kommet "hjem".