mandag den 29. april 2013

Afhængighed

Jeg er blevet nyhedsfreak.

Og det siger jeg med støn og et suk, for det er sgu da noget træls noget at blive afhængig af. Dagligt bliver overskrifterne på hhv. Politiken, Berlingske, BT, Ekstrabladet og Jyllandsposten lige skimmet for at se om der skulle være sket noget i verden eller Danmark, som jeg simpelthen bare vide.

Som jeg vist har nævnt før har jeg også læst på en masse debatsider, hvor jeg er blevet chokeret over den tone og negativitet, der præger debattørernes livssyn. Folks måde at kommunikere med hinanden på er både grov og nedladende, og de sviner rask væk folk til, hvis de ikke lige har samme mening som en selv.

Det skrev jeg vist om allerede for nogle uger siden, men så var der en artikel for nylig, som forhåbentlig er den, der vil rive mig ud af mit misbrug.
Og nu vil jeg så ikke lige bruge energi på at lede efter den, for så sidder jeg fast i miseren igen. ;-)

Men den handlede om at man blev negativ, pessimistisk og fik sortsyn, hvis man læste for mange nyheder. Ikke kun fordi overskrifterne er så abrupte og at en avisartikel sjældent er særlig dybsindig eller indholdsrig, men fordi vel mængden af dårligdom virker deprimerende på mig.

Så nu er jeg på afvænning. Jeg gider ikke have verdens problemer lagt på mine skuldre, brokke over regeringens løftebrud eller få ondt i sjælen, når jeg læser om et eller andet barn, der er kommet til skade.
Nu må det være nok.

Jeg kan ikke bruge al den ondskab til noget, hvis jeg selv skal lave nogle modbydelige scener i mine bøger. Så bliver det simpelthen for meget.

Så ... det må blive en kold tyrker, og så se at få redigeret det sidste. Jeg mangler jo ikke ret meget for fanden!

Rub i gang, kvinde! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar