Jeg har talt om det før; lektørudtalelser!
Lektørudtalelser er hamrende vigtige for at bøgerne bliver solgt til bibliotekerne. For det er med den i hånden at de forskellige indkøbsansvarlige beslutter sig for indkøb til deres biblioteker.
I dag er man ikke engang sikret en udtalelse, så først skal man gå og være nervøs for om man får én og dernæst om den er god.
Nu er Maries udtalelse kommet og ...
Lettelsens suk ....
Den er god! Den er faktisk absolut fremragende!! :-)
Jeg må kun citere 10% af den, men det kan jeg også sagtens nøjes med:
"En rigtig velskrevet ungdomsroman"
"Til bibliotekaren: Klar anbefaling. Bør være at finde på alle børnebiblioteker."
De to linjer gør at bogen her formentlig vil sælge okay til bibliotekerne, hvilket er virkelig, virkelig, virkelig skønt!! En dårlig lektørudtalelse kan slagte en bog, og jeg er SÅ glad for den her var god.
Men den linje, der faktisk gjorde mig rigtig glad var:
"... og mobbeofre kan have svært ved at sætte grænser."
Jeg må desværre ikke lige citere hele sætningen, men det er jo netop det "Marie" handler om. At gå fra mobbeoffer til at finde sig selv og ikke blive presset ud i noget man ikke vil, for at blive upopulær igen.
Jeg var selv mobbeoffer i skolen (derfor valgte jeg også at skrive om det i første bog her, så jeg kunne relatere til det), og den dag i dag - selv om jeg nu er 43 år gammel - er der personlighedstræk hos mig selv, som jeg kan henføre direkte til mobningen.
Det er lidt uhyggeligt. Normalt føler jeg mig ellers rimelig velfunderet og har et ret okay selvværd (selvtillid er en anden ting), men det kan stadig komme op i mig.
Og derfor er det også at det er så fandens vigtigt at vi kommer mobning til livs.
I min datters skole er de utrolig obs på det og de gør et godt og stort stykke arbejde for det, men det kan nok aldrig udryddes så længe vi mennesker er som vi er. Selv voksne mobber jo, selv om de burde vide bedre.
Og jeg er virkelig glad for at lektøren netop har fået øje på den detalje. Det synes jeg er rigtig godt!
Så ... jeg er glad!!!
Fedt! Stort tillykke! :D
SvarSletTusind tak, Trudi! :-) Jeg er også meget glad! :-)
Slet