Så er den her!

Efter at have været bortrejst på ferie i en uge i det sydlige Polen, kom jeg hjem og sorterede min post. En masse uønskede reklamer ... væk med dem. Rudekuverter ... ja, sådan er det jo.
Men ... der lå også en stor, tung kuvert fra GB - Forlagene. Med bankende hjerte flåede jeg pappet fra hinanden og så på den bog, jeg så længe har ventet på. ATALANTA - i Gudindens skygge!

Hvor er den smuk! Hvor er den ... stor!

Man aner ikke hvordan det føles, før man selv står med en bog i hånden man selv har skrevet. Man er stolt og glad. Man føler måske en form for ærefrygt ved at se ens egne ord på de trykte sider. Og ikke mindst ... angst. Ja, det lyder måske tåbeligt, men indtil nu har jeg selv kunnet bestemme hvem jeg ville vise den til. Mine kære betalæsere, der selv om de er hudløst ærlige og betingelsesløst fortæller mig hvad der fungerer og bestemt også hvad der ikke gør, så tænker de stadig på mine følelser.
Nu er det den hårde og skånselsløse anmelderverden der får mit barn i hænderne. Vil de tage lige så godt imod den som mine betalæsere?

Det vil tiden vise. Lige nu er der stadig 14 dage til den kommer officielt på gaden, men den er allerede nu blevet sendt ud til landets kulturredaktioner, som nu vil måle, veje og bedømme den.

Jeg krydser fingre for at de modtager den pænt og at lektøren vil være glad for den.

Derudover er jeg også aktuel med MODERNE DANSKE EVENTYR I, hvor mit lille eventyr om drengen Andreas, er kommet i fint selskab sammen med 8 andre forfattere. Den 27. april 2006 var jeg til udgivelsesreception i Helsingør, hvor den endelige vinder af forlagets konkurrence blev afsløret. Det blev ganske vist ikke mig, men en garvet forfatter med mange udgivelser bag sig.
Hvad der dog er endnu mere spændende ... Forlaget har solgt rettighederne af bogen til Kina, hvor alle novellerne vil blive solgt som enkelthæfter til de kinesiske læsere. Fantastisk.

Det bliver spændende at se hvordan den historie spænder af.

Med hensyn til de igangværende historier ...

Lige pt. er jeg i gang med at redigere min Århus-krimi til konkurrencen ved Husets Forlag i Århus. De sidste betalæseres kommentarer er kommet ind og jeg sidder og finpudser. Sletter ord, omformulerer og redigerer i helt stor stil. Den er ikke blevet nær så lang, som jeg havde håbet på, men krimier er jo ofte ikke ret tykke. Til gengæld er den begivenhedsrig. Jeg er meget spændt på den skæbne, men det må tiden jo vise. Deadline for konkurrencen var 1. juni 2006 og derefter ... ja, så må jeg jo bare vente og se.

Derudover er jeg stadig i gang med min historiske roman. Ganske vist har jeg somme tider kaldt ATALANTA en historisk roman, hvad der er delvist rigtigt. Men den foregår med det ene ben i den græske mytologi, så der havde jeg nogle friheder. Denne er ganske historisk og forhåbentlig korrekt, og der er en fin balancegang at sætte baggrundsviden ind. Den må ikke overdøve historien og personligheden, men samtidig er den - netop i denne historie - meget fremtrædende, og derfor nødvendig at få med. Jeg er nået 2/3 dele ind i råudkastet, men i og med at jeg har skrevet så intenst på den siden februar i år, så har den godt af at holde en lille pause, mens jeg redigerer krimien.

Og så har jeg fået involveret mig i et projekt. Et anderledes projekt. Gennem Fyldepennen er jeg kommet i kontakt med en spændende personlighed, som har oplevet mangt og meget i sit liv. Kriminalitet, narkotika, vold og en svær sygdomsperiode. Nu vil jeg ikke afsløre for meget, da det ikke er min historie at fortælle, men jeg er involveret som ghostwriter på projektet.
Det er meget spændende. I og med at jeg aldrig har forsøgt at være ghostwriter før, så er det en stor udfordring for mig at prøve at skrive historien samtidig med at jeg har mulighed for at spørge personen. I alle andre historier er personerne enten fiktive eller i fx ATALANTA eller min nuværende historiske, for længst afdøde, så man har friere hænder i ens udfoldelse. Men det er som sagt spændende og udfordrende, og jeg vil tro at jeg kun kan blive bedre af disse øvelser.
Endvidere så ligger denne roman perfekt i forlængelse af mine socialrealistiske romaner; NYNAZISTEN, FUCK DET! og e-novellen FUCKED UP, så det føles som et naturligt skridt.
For så ikke at tale om at denne historie fortjener at blive fortalt til et bredere publikum.

Så det er hvad min tid går med for tiden. Jeg har travlt, men jeg elsker det. Nu hvor jeg har taget skriveriet til mig i en sådan grad, kan jeg slet ikke forstå at jeg kunne leve uden tidligere. Men naturligvis kan det sommetider være svært at få det til at harmonere med et fuldtidsjob og familien. Jeg brokker mig dog ikke. Mit liv er fyldt, hvad mere kan man ønske sig?