Julestress

Julen er over os. Og dermed også stressen.

Ikke at det stresser mig så meget, da jeg ikke selv skal afholde jul i år, men i mit daglige virke som bogholder, så er der jo lige det med årsregnskabet, som ofte trækker tænder ud på mit psykiske overskud. De tidligere år har jeg haft stress-symptomer, men jeg forsøger at være opmærksom på det, så jeg kan undgå det.

Sidste år havde jeg så også udgivelsen af Atalanta at tænke på. En hel masse at tage stilling til i forbindelse med illustrationer etc., og når arbejdet trækker så store veksler på én, så skal man se sig nøje for, ikke at blive stresset.

Så i år, så var min selvsatte deadline for indsendelse af Dronning af Blod ikke kun godt for mit eget ego. I de næste par måneder har jeg intet forfatterrelateret som jeg SKAL. Kun det jeg har lyst til, hvilket hjælper en del på stress-faktoren.
Det er meget dejligt (om end nervepirrende) at tænke på at den nu lever sit eget liv. Lige nu bliver der summet over den hos forlaget, mens de afgør dens foreløbige skæbne, og jeg kan intet gøre ved det.
Det er nu det vil vise sig om det jeg har skrevet, holder. Om min fascination af denne slægt er enestående eller om andre også finder den interessant.

I mellemtiden – mens jeg nu forsøger at klare årsregnskabet – så bruger jeg min skrivetid på at indsamle noget research. Jeg er i gang (jeg kan jo alligevel ikke lade være) med at lave en novellesamling med forskellige historier, og det kræver noget research. Lige nu vil jeg ikke løfte sløret yderligere, men hvis projektet bliver ved med at være sjovt, så vil der nok komme mere om det her på siden.

Min krimi Mørkets Magter ligger på stuebordet, ser lidt anklagende på mig, men må finde sig at blive syltet. Jeg vil have den redigeret engang og når det er sket, så ryger den på forlagsturné. Min krimihelt Jonathan Langkjær skal ikke have levet forgæves. :-)

Ellers sker der ikke så meget i mit forfatterliv. BogForums oplevelser er ved at sænke sig, også selv om jeg stadig ind imellem kan bryde ud i et spontant smil over at være blevet nomineret. Det synes jeg stadig er ret godt. ;-) Måske – hvis jeg engang bliver en vildt feteret forfatter – bliver det hverdagskost at blive nomineret og få priser, men når det er den første, så er man lidt overstadig.

Af nyt kan dog fortælles at der er kommet en anmeldelse på Atalanta. Den kan læses her. Og jeg er jublende lykkelig over at en læser, som det jo er på Bogrummet.dk, kan give mit lille barn 5 stjerner ud af 5 mulige.
Det er lige gyldigt hvad anmelderne siger, det er læserne jeg skriver for. Hvis de bare føler sig halvt så godt underholdt, som jeg har været mens jeg skrev den, så har det været det hele værd.

Selvfølgelig er det også dejligt at få gode anmeldelser af de ”anerkendte” anmeldere. Især fordi det er dem, der er med til at udbrede viden om at der nu er en bog, der er værd at læse. Det kan være svært at følge med i de tusindvis af udgivelser der kommer hvert år, så derfor har deres mening meget vægt. Men det betyder mere for mig at læserne er glade.
Bare det at have læsere ... :-)

Jo, der var da for resten en ting mere. Min debutbog, ungdomsromanen Nynazisten, har nu allerede passeret sin levetid. En bog i dag har en levetid på 2-4 år, før forlagene ofte vælger at destruere dem.
Men kan man brænde bøger om nynazisme? Er det ikke et helt, helt forkert signal at sende? ;-)
Under alle omstændigheder har jeg nu købt restoplaget og selv om min mand så en kende plaget ud ved tanken om alle de bøger, så står de nu her hos mig. Hvis nogle derude skulle være interesseret i den, kan den købes til rigtig billige penge.
Bare skriv til mig på info@anikaeibe.dk