Skift af webhotel

Som det står som nyhed på forsiden, så har jeg netop skiftet webhotel til One.Com fra Surftown, og jeg er godt nok imponeret over deres hurtighed. Jeg vil håbe at fremtiden viser sig lige så positiv.
Nåh, jeg har været fraværende længe, da jeg desværre rendte ind i et stress-kollaps i maj, og sådan noget lægger man åbenbart ikke lige bag sig. Det betyder så desværre også, at mit skriveri for tiden er næsten ikke-eksisterende. DET er så rigtig træls, og jeg er skide frustreret over det, for at sige det mildt.

Men så er det selvfølgelig kærkommet at kunne sidde og nulre med en hjemmeside i stedet. :-)
Lige nu er jeg så i gang med at indskrive anmeldelserne til Dronning af blod og pyha, sikke nogle drøje hug, jeg fik der.

Jeg ved godt at det ikke er god kutyme for en forfatter på nogen måde at kommentere sine anmeldelser, men hvad ... shoot me. :-)

Der er nogle forskellige ting, der irriterer. For eksempel at jeg også den gang fik skubbet i skoene at jeg var feministisk og skrev om en rødstrømpe. Nej, vel gjorde jeg ej. En stærk kvinde set i historisk sammenhæng 2000 år før rødstrømpe-sammenhæg er altså ikke lig med en rødstrømpe. Det er jo ikke fordi min kære Arsinoe ikke ville tage opvasken (hvis dronninger ellers gjorde den slags), nej, hun ønskede bare at være et selvstændigt individ, der ikke blev anbragt hist og her af sine mandlige overhoveder. Og de fandtes altså!

Især anmeldelsen fra Jyllandsposten sidder lige nu og irriterer mig. Kan man i det hele taget tillade sig at skrive en anmeldelse om én bog, og anbefale en anden, bare fordi epoken er tæt på? Det virker tæt på usmageligt i mine øjne.

Anmeldelser eller ej ... bogen blev udsolgt fra forlaget, som må have gjort en stor indsats for at få solgt "makværket".

Jeg er dog stadig stolt af den. Det var mit første forsøg på en dokumentarhistorisk roman, og resultatet blev egentlig ikke dårligt. Jeg skulle som forfatter lige forstå at man i bøgernes verden måske af og til må fravige de historiske fakta, for at få et flow i bogen.
Det voldte mig temmelig mange problemer, da jeg hele vejen igennem ønskede at den skulle være dokumentarisk.

Og det er den altså. Der er ikke meget tildigtet i den, og jeg har med min bedste formåen vist Arsinoes liv, som jeg forestillede mig det.