Så blev det sgu nytår igen ... Tænk sig at tiden går så skræmmende hurtigt.
MEN ... i modsætning til de sidste mange år, kan jeg i år melde at jeg i det mindste har færdiggjort en roman. EN HEL ROMAN!
Nøj, det holdt sgu hårdt, og til alle forfatter-kollegaer derude ... et godt råd: Lad være med at få barn OG blive civilt forfremmet på samme tid ved implementeringen af et stort projekt på arbejdspladsen. Ikke nogen god idé!!
Det har kostet blod, sved og tårer at komme derhen, hvor jeg er nu, men NU er jeg fuld af fortrøstning. Jeg har overvundet hurdlen, og i 2011 har jeg ikke blot færdigskrevet en roman, men jeg vandt endnu en novellekonkurrence, der også beviste for mig selv, at kvaliteten måske ikke var forsvundet helt.
Selvfølgelig kræver det nu stadig masser af arbejde at komme ind i gamet igen. Jeg har måttet sande at jeg er sat tilbage til start på mange punkter, men nu er jeg klar til de udfordringer der måtte vise sig.
Jeg har vist skrevet det før, men næste år kan bare komme an!
Og denne gang er der væsentligt mere vægt bag ordene!
PS. Nårhja ... apropos vægt, så skal jeg vist også på slankekur. ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar