Aaah, føler mig faktisk en smule effektiv.
I mit sidste indlæg argh'ede jeg jo over at en forfatterspire havde været forbi min hjemmeside, og rost den for nogle af mine indlæg.
Altså ... jeg argh'ede ikke over at han havde været forbi, for det er jo skønt, men fordi min hjemmeside har været en kilde til dårlig samvittighed et stykke tid nu. Det er jo ulige nemmere at lave et blogindlæg i ny og næ, og desuden havde jeg også forlagt mit login (pinligt).
Men argh'et var så nok til at jeg endelig tog mig sammen, gav hele hjemmesiden et makeover, og endda fik opdateret bibliografien med den sidste og de to kommende udgivelser.
I år bliver jo et skønt år. Hele to udgivelser på programmet.
Darc Erotica kommer her i løbet af forsiden. Og Freaks er foreløbigt fastsat til august.
Og godt nyt i den henseende. Har i dag fået en mail fra grafikeren om at jeg snart ser et udkast til forside illustrationen. Det er vel nok det, der altid er det mest spændende. Især fordi at grafikere og forfattere "ser" tingene på vidt forskellige måder.
Ingen af de forsider jeg har haft på mine bøger har svaret til mine forestillinger. Ikke en eneste. De er altid blevet langt, langt bedre.
Selv på de bøger, hvor illustratoren ikke engang har læst indholdet, men kun udsnit og måske et resumé.
Så jo ... for første gang i lang tid må jeg gå i "manic lab rat mode", som vi kalder det i vores lille forfatterfirkløver.
Det er en tilstand, hvor vi trykker "Send og opdater" på mailboksen tusind gange i døgnet, bare for at se om der skulle være kommet en mail.
Man kan også gå i "Manic lab rat mode", når ens bog er udkommet og man googler sig selv for at finde anmeldelser.
Underholdende, stressende, men ufatteligt skægt. :-)
Så hvis I vil have mig undskyldt ... jeg har en "send og opdater" knap, jeg skal have trykket på.
Tillykke med de to kommende udgivelser! Forresten, din opdaterede hjemmeside ser bestemt ikke dårlig ud.
SvarSletMvh. en forfatterspire :-)
Hehe ... noget skulle jeg jo kalde dig. Men tak, og endnu mere tak fordi du gav mig sparket til lige at få givet siden en "make over".
SvarSletDet trængte den til. :-)
Så sandt og det var da så lidt. Det krævede jo ikke ret meget fra min side af :) Men det ser godt ud.
SvarSlet