Jeg er den lettere ... øh ... skal vi sige distræte type. Jeg forsøger virkelig at holde styr på diverse projekter i mit liv, og gør det for det meste godt (hvis jeg selv skal sige det), men somme tider kan nogle ting godt komme bag på mig.
For eksempel at det er den 2. juni på mandag.
Nåh, og hvad så? vil nogen så sige. Og nej, det er ikke fordi jeg fejrer at Johnny Weismüllers 110 års fødselsdag, hvis han ellers havde levet.
Nej, det er den dag, Freaks, efter sigende skulle blive leveret til forlaget fra trykkeriet.
Ved I hvad det betyder?
At jeg rent faktisk kan få min baby i hænderne allerede i næste uge!
Den officielle udgivelsesdato er berammet til 20. juni, hvilket minder mig om at jeg hellere må få færdiggjort den liste til forlaget om mulige anmeldere.
Iiiik, jeg har jo pludselig travlt!
I mellemtiden kan vi da lige nyde Daniel Fruelunds smukke forside igen. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar