Og så gjorde hun det igen ...

Ja, jeg beklager, men jeg bliver "nødt" til at gøre det igen. Noget jeg ellers havde forsvoret at gøre, men øhh ... man har vel et standpunkt til man tager et nyt, ikke?

Jeg taler om genre-hop. Ikke at det er et ord, i hvert fald ikke i følge Dansk Sprognævns hjemmeside, men det er det jeg har praktiseret temmelig nogle gange.

For nogle år tilbage overbeviste jeg ellers mig selv om at NU skulle det være slut. Ikke noget med at skifte rundt mellem genrerne, som om jeg var en kanin på speed. NU ville jeg holde mig til én genre, og så blive i den. For hvordan i alverden skulle det ellers nogensinde lykkedes mig at få en horde skrigende fans, hvis der ikke var mere end én bog i hver genre?
Okay, mindre kan også gøre det, men I forstår forhåbentlig hvad jeg mener.

Men der er jo så mange muuuuuligheder ...

Ikke alene kan man skrive lyrik, faglitteratur, essays, noveller, skuespil, filmmanuskripter ... you name it, men også inden for romanerne er der jo et væld af muligheder, som jeg vist i tidens løb har benyttet mig lidt af.

Jeg startede med en socialrealistisk ungdomsbog om "den lille racisme", så et lille eventyr med morale, så en gendigtning af et græsk sagn (nu kaldet historical fantasy), så et lille eventyr mere, derpå en faktuel historisk roman, en nutidig arbejdspladsnovelle, to drengelitteratursnoveller (dog historiske) og så endelig en fiktiv historisk roman.

Og det er kun dem, der er udgivet. I mellem disse udgivelser ligger der jo et hav af andre historier, både færdige og uafsluttede, der også rører ved andre genrer.

Så på et tidspunkt blev jeg helt markedsføringsagtig og besluttede mig for at NU ville jeg kun holde mig til den historiske genre. Så vidste læserne hvor de havde mig, og det var også nemmere for forlag/biblioteker at putte mig ned i en kasse.

Men, men, men ...

Efter Freaks har jeg forsøgt mig med flere historiske romaner. Jeg har endda lavet sceneoversigter, påbegyndt dem og har måske skrevet en 30-50 sider på dem, og så går jeg totalt død. Jeg mister interessen og gider ikke længere.

Derfor var jeg også begyndt at lege lidt med tanken om at skifte målgruppe. Måske skrive en børnebog eller noget helt andet, bare for at komme lidt væk, og så fik jeg her til Bogmessen et spørgsmål/en opfordring, som godt nok satte noget i gang i mit lille hoved.

Så nu er vi tilbage til det der med at have et standpunkt til man tager et nyt. Ja, jeg havde lovet mig selv at blive i den historiske genre, men øh ... den holder ikke længere.

Jeg vender med garanti tilbage på et tidspunkt, for der ligger så mange gode historier, der bør komme frem i dagens lys, men lige nu har jeg kastet min kærlighed på ...

dadadaaaaaaam ...

socialrealstiske ungdomsromaner.

Så det vil jeg begive mig ud i. Det er spændende, for det er læænge siden at jeg skrev Nynazisten og i øvrigt er det også pææænt længe siden at jeg selv var ung, men jo, det har jeg lyst til at prøve kræfter med igen.

Så nu ved I hvorfor at der nu på min bogblog vil dukke en masse ungdomsbøger op. Jeg prøver at støve genren af, genskabe smagen i mit hoved/sind og få en fornemmelse af hvad det er de unge mennesker gerne vil læse.

Og jeg synes det er spændende!!

Jeg håber på at kunne skrive en hel serie, men lad os nu se. Først og fremmest vil jeg blive lykkelig, hvis bare jeg kan få afsluttet én, så kryds fingre for mig. :-)

En bølge af erkendelser

Sådan er det vel altid, når vi kommer til et nyt år. Det ligger så smukt foran os, alle de måneder, alle de dage ... lige til at fylde ud med oplevelser, tanker og bøger.

Den følelelse har jeg såmænd også stadigvæk. Faktisk mere end jeg længe har haft.

Jeg har måttet revidere nogle ting omkring mit forfatterskab. Indtil nu har jeg jo altid skrevet det, jeg lystede, når jeg lystede. (Set bortset fra min eventyr-kontrakt, der jo gik i vasken).
Og selv om man siger at det er godt at afprøve forskellige genrer, så er det jo ikke det hele, der så godt.

Når jeg kigger på mit forfatterskab har jeg følgende bag mig:
En socialrealistisk ungdomsroman, en mytologisk roman, en dokumentar historisk roman, to eventyrnoveller og en socialrealistisk voksen-novelle.

Det var de udgivne. Af u-udgivne er der yderligere: en mytologisk, en krimi, en dystopia plus et par gamle socialrealistiske ungdomsromaner.

Så jeg har snart været hele vejen rundt. Det er godt, men det er sgu også skidt, for hvordan skal forlagene markedsføre en forfatter, der kegler rundt i genrerne? Det er jo ikke til at skabe et godt og fornuftigt samarbejde, når jeg ikke ved, hvilken vej jeg skal tage.
Den jeg er i gang med nu, er en fiktiv historisk roman i den dystre ende, og her befinder jeg mig faktisk godt. Jeg har fået skrevet 90 sider på kun 2½ måned, og det er vanvittigt meget, samtidig med at jeg stadig har blod på tanden.

Og jeg tror, at det er HER jeg skal være. Det historiske og det let dystre, uden at det går over i horror og gysere, for det har jeg vist ikke evner til (én af de genrer, jeg ikke har fået afprøvet :-)). Det er dem, jeg selv bedst kan lide at læse, så hvorfor har jeg ikke afprøvet at skrive i den genre før?
Tja ... :-)

I hvert fald er jeg nu i fuld gang med min roman, og jeg er glad!! Det føles rigtigt.

Jeg er tilbage!!