Dronning af blod - part 2

Så er de første anmeldelser kommet.

Jeg ved godt at det er dårlig skik at kommentere anmeldelser. Forfattere forventes at sidde og vente kritikernes hårde dom med ophøjede miner. Måske kan man lidt blasert rynke på næsen og hævde at kritikere kun er fejlslagne forfattere. Det ville i hvert fald ikke være første gang, at jeg hørte det. ;-)
Dronning af blod har på nuværende fået en anmeldelse og en lektørudtalelse. Anmeldelsen var lunken, men var ledsaget af en fremragende artikel med hæderlige billeder, så det kan jeg jo håbe på, at det er det læserne husker. Det var i øvrigt med gru at jeg bladrede tillægget igennem og fandt mit store fjæs som helsidesfoto på forsiden af bogtillægget. Stygt. :-)

Lektørudtalelsen fra DBC var dog rigtig god, og den er vigtig. De danske biblioteker indkøber deres bøger efter disse udtalelser, så har man først fået en dårlig her, er man dårligt stillet.
Så her vil jeg takke lektøren for ord som:
Stor og underholdende
Farverig og dramatisk
Kulørt action i rigelige mængder
Fanger læseren

Og at bogen her kan stå distancen med andre af de store historiske romanforfattere.
Det får bestemt smilet til at brede sig.

Til gengæld så kan jeg personligt godt blive frustreret over anmeldelser, som den jeg fik i Fyens Stiftstidende. Den var ok. Historien blev kaldt underholdende, men jeg må atter undre mig over en ting, som jeg også undrede mig over i forbindelse med Atalanta.
Hvorfor skal jeg partout have skubbet i skoene at mine kvindelige hovedpersoner er rødstrømper og 60’feminister?
Kan der ikke have eksisteret selvstændige og stærke kvinder FØR 60’erne?

I mine øjne er der to slags historiske romaner. Fiktive personer i en historisk tid og dokumentariske personer i en historisk tid. (Der er sikkert mange underafdelinger, men det er i mine øjne de to hovedtyper).

I Dronning af blod skriver jeg om en person, der virkelig har eksisteret. En kvinde, der træffer en masse valg (nogle rigtige, nogle forkerte), men som er stærk, selvhævdende og ønsker det bedste for sine sønner. Selv om hun kan lide magten så træffer hun de fleste af sine valg for sine sønners skyld.
Dronning Arsinoe levede i en mandsdomineret tid (som vel det meste af vores historie), men lur mig om ikke kvinder alle dage har stået i kulisserne og trukket i nogle tråde. Hvad med fx den nok så berømte Kleopatra? Hun ville garanteret først blive kaldt feminist og rødstrømpe i det øjeblik jeg skrev om hende. Ok, det var vist et surt opstød. ;-)

Summasummarum ... Min opfattelse af dronning Arsinoe er muligvis forkert. Jeg kan kun vurdere ud fra den research jeg har lavet og bøger jeg har læst, men min vurdering af hende er, at hun var en lidenskabelig kvinde, der forsøgte at foretage nogle kloge valg på sine sønners vegne. Hun stræbte efter magten for sine sønner, sjældent for sig selv, selv om det da var en behagelig gode, når det lykkedes for hende.

Men gør det hende til en rødstrømpe?
Er en stærk kvinde - der forsøger at ændre sin egen livsbane og forsøger at have indvirkning på hvem hun skal giftes væk til – per definition en feminist?
Det samme med Atalanta. Hun levede også i en mandsdomineret verden, hvor hun som ene kvinde var med på et togt. Nu tror jeg fuldt og fast på at der ikke går røg uden en brand, og derfor findes der også altid et gran af sandhed i de forskellige myter. Derfor tror jeg også på at der en gang i 1100-tallet f.kr. har levet en kvinde ved navn Atalanta, der har gjort så stort et indtryk at hun er gået over i sagnverdenen.
Hun har forsøgt at gøre sig gældende i en mandsdomineret verden.

Så spørgsmålet er ... hvad kan jeg – som forfatter gøre – for ikke at få smækket feminist-mærkaten midt i panden? Skal jeg lave mine kvindelige personer vattede fordi det i nutidsøjne kun er 60’er kvinder, der kan være stærke og selvhævdende?

Alt andet lige så er historiske romaner (i mine øjne) en form for datidens socialrealisme. Men skal jeg så undlade at skildre den, som jeg tror (jeg kan jo ikke vide) den har været?
Selvfølgelig skriver man for nutidslæsere, men bør man ikke være tro mod stoffet og datidens normer?

Nu ved jeg ikke om der er folk derude der følger med i mine ordgyderier, men skulle der være nogen, så vil jeg meget gerne høre jeres tanker om det. Skriv mig en mail (min gæstebog er stadig noget hø) på info@anikaeibe.dk.

Desværre er jeg stadig en spade til at lave hjemmesider, så nogen blogfunktion har jeg ikke kunnet lave. :-)